Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Noni juice

Her på siden kan du læse om noni-juice i relation til kræft.

Kort om noni-juice:

  • Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at noni-juice har en forebyggende eller helbredende virkning på kræft eller andre sygdomme.
     
  • Noni-juice er meget dyrt sammenlignet med andre slags frugtjuice og formentlig hverken mere eller mindre sund.
     
  • Det er ikke tilrådeligt at indtage store mængder af noni på bekostning af en varieret kost med mange forskellige frugter og grøntsager.
     
  • Det er heller ikke tilrådeligt at bruge koncentrerede noni-kosttilskud, som ifølge Fødevarestyrelsen ikke må sælges i Danmark, men som kan købes på Internettet.

Hvad er noni-juice?
Noni-juice er saft fra frugten af den tropiske plante Noni (Morinda Citrifolia), som stammer fra Sydøstasien og Stillehavsområdet.

Noni-juice må sælges som juice Danmark
Den pressede juice sælges i Danmark som en fødevare – altså på linie med f.eks. ananasjuice. Da mange ikke finder smagen særlig behagelig, er noni-juice produkter ofte blandet med andre slags frugtjuice eller smagsstoffer.

Noni-juice er ikke godkendt som kosttilskud eller naturlægemiddel i Danmark
Noni-juice må ikke sælges i koncentreret form i Danmark, da den hverken er godkendt som kosttilskud eller naturlægemiddel. Koncentraterne sælges dog ofte på Internettet også på danske hjemmesider.
 
Forhandlerne anbefaler typisk, at man drikker et eller flere glas juice om dagen eller tilsvarende mængder af koncentreret noni-juice. Dette kan løbe op i mange hundrede kroner om måneden.

Til top

Brug af noni i andre lande
I den polynesiske folkemedicin har man både brugt noni-frugten og andre dele af noni-planten til at behandle mange forskellige lidelser. I Indien sælges noni-juice som middel mod astma og dysenteri, og i USA og andre vestlige lande bliver noni-juice markedsført både som generelt kosttilskud, som ”udrensende” middel og som middel mod en lang række lidelser herunder kræft.

Ingen dokumentation for klinisk effekt af noni-juice
Forhandlerne af noni-juice henviser nogle gange til videnskabelige undersøgelser, som siges at påvise stærke helbredende og forebyggende virkninger af produktet.

Det er rigtigt, at der er offentliggjort en række videnskabelige undersøgelser om noni-juice og forskellige bestanddele af frugten og planten, men der er udelukkende tale om laboratorieforsøg (reagensglasforsøg og dyreforsøg). Disse kan ikke overføres til mennesker.

Ikke afprøvet på mennesker
Man kan kun dokumentere en reel effekt ved at undersøge noni-plantens virkning på mennesker. Men der findes ingen sådan dokumentation – hverken i forhandlernes litteraturhenvisninger eller i medicinske databaser som Medline.

Bl.a. på University of Hawaii foregår der dog i øjeblikket forberedende studier, der skal lede frem til egentlige behandlingsforsøg med mennesker. Disse forsøg kan give mere sikker viden om eventuelle gavnlige eller skadelige virkninger af forskellige bestanddele af noni-frugten eller noni-planten.

Til top

Sikkerhed og bivirkninger ved noni-juice
Europæiske fødevaremyndigheder klassificerer noni som ’novel-food’. Det vil sige en fødevare, hvor der endnu ikke er væsentlig erfaring med brugen af den i Europa, men hvor man ikke finder nogen grund til at tro, at den ved almindelig brug kan være til fare for forbrugeren.
 
Der findes dog enkelte rapporter om skadevirkninger på leveren, som muligvis kan sættes i forbindelse med regelmæssigt indtag af noni-produkter.
 
Noni-produkter har et forholdsvis højt indhold af kalium (omtrent som tomat- eller appelsinsaft), hvilket kan være et problem ved nyresygdomme.
 
Det diskuteres om kosttilskud og fødevarer med særlig højt antioxidant-indhold kan påvirke kemoterapi. Muligvis kan et stort indtag af noni-juice altså nedsætte medicinens evne til at slå kræftceller ihjel.

Der mangler endnu undersøgelser, der kan afklare noni-produkters sikkerhed i forbindelse med graviditet.

Til top

Salg og forhandling af noni-produkter
Noni-juice sælges i vid udstrækning på Internettet - både af danske og udenlandske forhandlere. Udenlandske forhandleres hjemmesider findes ofte i en dansksproget version.

De store Noni-forhandlerne på Internettet tilbyder ofte favorable priser og fortjenester, hvis man vil sælge produkterne videre til venner og bekendte. Denne form for privat forhandlernetværk - som også kaldes pyramidesalg - betyder, at man nemmere undgår den normale kontrol med markedsføring i Danmark.

Overvejer man at videresælge noni-produkter, skal man være klar over, at det i Danmark er forbudt at markedsføre en fødevare som middel mod bestemte sygdomme, men dette respekteres langtfra altid af udenlandske hjemmesider.

Til top

Tilbage
 



Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen