På celleplan og i forsøg med dyr har forskere typisk undersøgt, hvordan selen virker på immunforsvarets celler og nogle gange også på kræftknuder.
I de store befolkningsundersøgelser har man fulgt afgrænsede grupper, som lever i selen-fattige områder, for at se, om de har øget risiko for at udvikle kræft.
I andre typer undersøgelser (interventionsstudier) har man undersøgt, om ekstra selen-tilskud kan forebygge tilbagefald, forbedre sygdomsforløbet og forlænge overlevelsen hos patienter med kræft.
Selens virkning på kræft er kompleks og afhænger af:
-
den dosis selen, man tager
-
om man i forvejen har forhøjet risiko for at udvikle kræft
-
det gennemsnitlige selen-niveau i kroppen i forvejen (f.eks. om man lever i områder med lavt selen-indhold i jorden, eller om man til dagligt spiser varieret kost).
Der foreligger følgende dokumentation for selens virkning på kræft:
Undersøgelser på dyr
Selen kan påvirke kræftknuder både positivt og negativt, viser dyreforsøg.
Undersøgelser har vist, at selen i høje doser kan reducere forekomsten af kræftceller og -knuder i mus og rotter med op til 50 pct.
Der findes dog også undersøgelser, som viser det modsatte.
Mindst tre undersøgelser har vist, at selen kan få kræftknuder til at vokse og sprede sig i dyr. Resultaterne kan dog være svære at tolke, da nogle kræftknuder voksede (f.eks. i tyndtarmen), mens andre blev mindre (f.eks. i tyktarmen).
Resultaterne om selens virkning på dyr med kræft er altså blandede og ikke udelukkende positive.
Det er nødvendigt med mange flere undersøgelser, før man ved, hvordan selen påvirker kræft.
Befolkningsundersøgelser, hvor man observerer levevilkår og kræftrisiko
Undersøgelser viser, at både for lidt og for meget selen kan øge risikoen for at få og at dø af kræft.
En stor amerikansk undersøgelse med 11.000 personer fulgt i 5 år bekræfter, at personer med lavt gennemsnitligt indhold af selen i blodet (under 115 nanogram/ml) har dobbelt så høj risiko for at få kræft, som personer med høje koncentrationer af selen i blodet (over 154 nanogram/ml).
En anden undersøgelse blandt ca. 14.000 amerikanere viste, at både lave niveauer af selen (< 130 nanogram per ml) og høje niveauer af selen (> 150 nanogram per ml) øgede risikoen for at dø af kræft.
Det vil sige, at det ikke er bedre at have høje selen-koncentrationer end "normale" selen-koncentrationer (ca. 130 nanogram/ml eller derunder) i forhold til risikoen for at dø af en kræftsygdom.
Sammenhæng mellem hudkræft og lav-selen områder
Undersøgelser har også vist, at risikoen for at få almindelig hudkræft (ikke modermærkekræft) er øget, hvis man bor i områder med meget lavt selen-indhold i jorden.
Nogle undersøgelser finder ingen forbindelse mellem selen og kræft
Der findes også undersøgelser, som ikke finder nogen forbindelse mellem selen og kræft. I et 8-årigt opfølgningsstudie fra Washington fandt forskerne ingen sammenhæng mellem lave selen-koncentrationer i blodet og risikoen for at få kræft. En undtagelse var dog en fordobling af risikoen for at få blærekræft.
Sandsynligvis spiller selen en forebyggende rolle i forbindelse med kræft. Men der mangler stadig forskning, der bl.a. kan besvare:
Undersøgelser, hvor selen gives som kosttilskud (interventionsstudier)
Mindst tre videnskabeligt kontrollerede undersøgelser fra Kina har forsøgt at dokumentere selens beskyttende effekt i forbindelse med udviklingen af kræft hos mennesker.
Samtlige forsøgsdeltagere kom fra områder med lavt selen-indhold i jorden og havde derfor også et lavt selen-niveau i kroppen.
Det er meget sandsynligt, at resultaterne af selen var entydigt positive, fordi deltagerne i forvejen var i selen-underskud.
Personer med "normal" selen-status har måske ingen effekt af selen-tilskud.
Man skal derfor være varsom med at overføre konklusionerne fra de kinesiske undersøgelser til danske forhold, hvor selen-indtaget er højere, og hvor der sjældent forekommer selen-mangel - heller ikke blandt kræftpatienter.
Selen mindsker forekomst og dødelighed af spiserørs- og mavekræft
Den første kinesiske undersøgelse foregik i byen/provinsen Linxian, som er et område med en af verdens højeste forekomster af kræft i spiserør og mave. Samtidig er det et område fattigt på bl.a. selen i jorden.
Her sammenlignede man tre grupper. De to af grupperne fik mindre doser selen (50 mikrogram), beta-caroten og vitamin E, mens den tredje gruppe fortsatte sin vante selen-fattige kost.
Resultaterne viste, at den ene af selen-grupperne havde en lidt lavere dødelighed end kontrolgruppen, der ikke fik selen. Den lavere dødelighed skyldtes primært den lavere forekomst af spiserørskræft.
Den anden selen-gruppe, som samtidig tilhørte en del af befolkningen med høj risiko for at udvikle spiserørskræft (patienter med celleforandringer i spiserøret), viste ingen forskel fra kontrolgruppen. Hos dem havde selen ingen effekt.
Resultaterne af denne undersøgelse er således svære at tolke.
Selen mindsker tilsyneladende forekomsten af spiserørs- og mavekræft hos mennesker i selen-underskud, men ikke hvis der allerede er fundet celleforandringer.
Selen mindsker forekomsten af leverkræft
I den anden kinesiske undersøgelse fulgte forskerne to grupper mennesker, der havde forhøjet kræftrisiko (slægtninge til kræftpatienter og tidligere kræftpatienter) i en periode på to år.
Den ene gruppe fik dagligt 200 mikrogram selen, mens den anden gruppe (kontrolgruppen) blot spiste, som de plejede.
Det viste sig, at i gruppen, som fik selen, var der færre, som fik leverkræft. Efter den to-årige periode var forekomsten af leverkræft blandt førstegrads-slægtninge mere end halveret (faldet fra ca. 500 til ca. 200 pr. 100.000 indbyggere).
Selen kan reducere forekomst af leverkræft i lav-selen områder
I den tredje kinesiske undersøgelse fik en gruppe tilfældigt udvalgte personer selen-tilskud som bordsalt. En kontrolgruppe fortsatte med deres vante kost.
Man fulgte begge grupper i seks år, fra 1984-1990. I den periode faldt forekomsten af leverkræft i selen-gruppen fra 54.8 til 34.5 pr. 100.000 indbyggere, mens den i kontrolgruppen forblev relativ høj (op til 65 pr. 100.000 indbyggere).
Til sammenligning er forekomsten af leverkræft i Danmark under 5 pr. 100.000 indbyggere.
Selen har således vist sig at reducere forekomsten af leverkræft i lav-selenområder - både blandt folk i højrisiko-grupper og blandt den almindelige befolkning.
Selen og mave/tarm kræft
En stor metaanalyse med i alt 170.000 deltagere fra forskellige dele af verden har vist, at antioxidanter inkl. selen ingen effekt har på mave/tarm-kræft.
Selen blev dog oftest givet sammen med andre antioxidanter, og dermed er det meget svært kun at udlede noget om selens virkning på denne kræftform.
Det kræver således mange flere specifikke undersøgelser af selen, før man på et videnskabeligt grundlag kender selens effekt på mave/tarm-kræft.
Selen mindsker forekomsten af lunge-, tyk-/endetarm- samt prostatakræft
En nyere undersøgelse har forsøgt at følge op på tidligere befolkningsundersøgelser om selens beskyttende effekt på almindelig hudkræft.
Man ville se, om selen-indtag kunne mindske risikoen for tilbagefald af hudkræft hos særligt disponerede raske mennesker.
1312 tidligere hudkræft-patienter fra et lav-selen område i USA blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fortsatte uændret en lav-selen kost, mens den anden gruppe dagligt fik 200 mikrogram selen-tilskud, hvilket er en relativ høj dosis.
Konklusionen var, at selen-tilskuddet ikke reducerede risikoen for tilbagefald af hudkræft (hvilket var undersøgelsens primære hypotese).
Men det viste sig, at selen mindskede forekomsten af kræft mere generelt, dog i særdeleshed lunge-, tyk- og endetarmskræft. Også antallet af prostatakræft viste sig at blive reduceret med op til 63 pct.
Det er igen vigtigt at understrege, at denne undersøgelse ikke dokumenterer nødvendigheden af selen-tilskud hos mennesker med en i forvejen "normal" selen-status, men hos mennesker, som er i selen-underskud.
Det er til gengæld af afgørende betydning for helbredet, at man dagligt via kosten får ca. 40-60 mikrogram selen om dagen.
Virker selen bedst på mænd?
En stor fransk undersøgelse (SU.VI.MAX) har offentliggjort resultater om bl.a. selen og dets effekt på kræft blandt 13.017 mænd og kvinder.
Selen-indtaget var 100 mikrogram dagligt i 7½ år og resultaterne blev sammenlignet både på tværs af kønnene og overfor en kontrolgruppe, der ingen selen fik.
Det viste sig, at kræftrisikoen blandt mænd, som fik selen, faldt, mens der ingen effekt sås hos kvinderne.
Der er altså forskel på at være i underskud for selen og så være i "normal-området".
Forskellen på kønnene kan skyldes, at mændene generelt havde lavere niveauer af mange essentielle vitaminer og mineraler - også selen - i blodet, og at det ekstra selen-tilskud dermed bringer dem op på et gavnligt "normalt" niveau.
Kvinderne derimod startede langt højere i "normal-området", og har derfor tilsyneladende ingen glæde af det ekstra tilskud.
Bivirkninger ved selen
Der er ikke rapporteret bivirkninger ved selen-indtag i små doser (under 100 mikrogram).
Dagligt indtag af meget højere doser selen vil i løbet af nogle uger give en række symptomer som træthed, hvidløgsånde, rødme og irritation af huden, neglefortykkelse, føleforstyrrelser i arme og ben, håraffald og smerter ved hjertet. I alvorligere tilfælde kan det udvikle sig til lammelser.
Formforandringer af neglene er set ved indtagelse af 900 milligram selen (0.9 gram) per dag.
Vidste du...
...at indholdet af selen i tånegle har vist sig at være en god markør for et menneskes selen-status og er derfor blevet brugt som målepunkt i flere undersøgelser.
Derimod kan man ikke bruge fingernegle, idet sæbe, opvaskemiddel mm. også indeholder selen, som sætter sig i neglene. Man vil derfor få et skævt forhøjet resultat.
Tekst: Hanne Sandvang, Christianna Marinakis og Christine Paludan-Müller, cand. brom., ph.d.
Kilder:
Anne Tjønneland, programleder og seniorforsker på Institut for Epidemiologisk Kræftforskning og Kost, Kræft og Helbred
Selen og sundhed (2006). Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Ernæring.
Bleys J, Navas-Acien A, Guallar E. Serum selenium levels and all-cause, cancer and cardovascular mortality among US adults. Arch Intern Med. (2008), 168:4.
Bjelakovic G, Nikolova D, Simonetti RG, Gluud C. Antioxidants supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2004, 364:1219-1229
Blot WJ, Li JY, Taylor PR, Guo W, Dawsey S, Wang GQ, Yang CS, Zheng SF, Gail M, Li GY, et al. Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of National Cancer Insitute, 1993 Sep 15;85(18):1483-92
Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA 1996, 276:1957-1963.
Combs GF Jr. Current evidence and research needs to support a health claim for selenium and cancer prevention. The Journal of Nutrition, 2005, Feb;135(2):343-7.
Combs GF Jr. & Gray WP. Chemopreventive agents. Selenium. Pharmacology & Therapeutics, 1998, 79;3:179-192.
Hercberg S, Galan P, Preziosi P et al. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of International Medicine 2004, 164:2335-2342.
National Center for Complementary and Alternative Medicine
Sidst ændret: 09-12-2010