Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Selen

Her på siden kan du læse en kort sammenfatning om selen. Du kan også vælge at klikke videre og læse de uddybende informationer.

Kort om selen

  • Selen er et sporstof (et mineral), som kroppen behøver. Selen fungerer som en antioxidant, der menes at være vigtig i forebyggelsen af kræft.
     
  • Den anbefalede dagsdosis af selen er 40-60µg. Selen-tilskud er sjældent nødvendig, hvis man spiser en varieret kost. Fisk og skaldyr, kød og mælkeprodukter er rige på selen.
     
  • Der er fundet øget forekomst af kræft i befolkninger, som lever i områder med lavt selen-indhold i jorden, og hvor kosten derfor er selen-fattig.
     
  • Nogle dyreundersøgelser har vist, at selen i meget høje doser kan reducere forekomsten af svulster og kræftceller i mus og rotter med op til 50%. Andre undersøgelser har dog vist det modsatte, nemlig at selen også kan øge antallet af kræftceller.
     
  • Tilskud af selen på mellem 50-200µg har vist at reducere forekomsten af kræft hos personer, som i forvejen er i selen-underskud. Hos personer med "normal" selen-status havde selen ikke samme forebyggende effekt. Man skal derfor være varsom med at overføre de positive konklusioner om selen til danske forhold, hvor selen-indtaget ligger inden for normal-området, og hvor der sjældent forekommer selen-mangel - heller ikke blandt kræftpatienter.

 

Vidste du...
...at kræftpatienter har mindre selen i blodet.

Undersøgelser har vist, at kræftpatienter i gennemsnit har lidt mindre selen i blodet end raske mennesker. Hvad det betyder i praksis, og om kræftpatienter dermed har behov for selen-tilskud, er dog stadig uafklaret.
 


 

 



Tekst: Kommunikationsmedarbejder Hanne Sandvang og farmaceut Christianna Marinakis

Kilder:

Anne Tjønneland, programleder og seniorforsker på Institut for Epidemiologisk Kræftforskning og Kost, Kræft og Helbred

Bjelakovic G, Nikolova D, Simonetti RG, Gluud C. Antioxidants supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2004, 364:1219-1229

Blot WJ, Li JY, Taylor PR, Guo W, Dawsey S, Wang GQ, Yang CS, Zheng SF, Gail M, Li GY, et al. Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of  National  Cancer Insitute, 1993 Sep 15;85(18):1483-92

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA 1996, 276:1957-1963.

Combs GF Jr. Current evidence and research needs to support a health claim for selenium and cancer prevention. The Journal of Nutrition, 2005, Feb;135(2):343-7. 

Combs GF Jr. & Gray WP. Chemopreventive agents. Selenium. Pharmacology & Therapeutics, 1998, 79;3:179-192.

Hercberg S, Galan P, Preziosi P et al. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of International Medicine 2004, 164:2335-2342.

National Center for Complementary and Alternative Medicine 

Sidst ændret: 31-03-2005


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen