Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kinesiske urter mod bivirkninger af kemoterapi

Baggrund
Blandt de hyppigste bivirkninger til kemoterapi er kvalme og opkastning. Trods stadig bedre muligheder for at behandle med bl.a. kvalmestillende medicin, generes mange stadig af disse bivirkninger.
 
Urter fra den traditionelle kinesiske folkemedicin angives at kunne lindre bivirkninger fra kemoterapi, først og fremmest kvalme og opkastning. Blandt de mest anvendte urter er Astragalus membranaceus (Kinesisk: Huangqi. Dansk: Astragalus).
 
Astragalus-kosttilskud forhandles herhjemme, formentlig især via internettet. Fordi det er et kosttilskud, må producent og forhandler ikke anprise præparatet, dvs. påstå, at det har medicinske virkninger.
 
Astragalus stammer fra Nordkina. I kosttilskud anvendes roden fra den 4-7 år gamle plante.

Formål
I denne Cochrane-analyse søger en forskergruppe at afklare, om Astragalus kan mindske bivirkninger hos patienter, der behandles med kemoterapi pga. kræft i tyktarm eller endetarm.
 
Oversigten sammenfatter fire kliniske afprøvninger med i alt 342 patienter. Den sammenligner de patienter, der kun har fået kemoterapi, med dem der også har taget Astragalus-tilskud.

Resultater
De patienter, der har taget Astragalus-tilskud, synes at opleve mindre kvalme og opkastning.
 
Der er visse tegn på, at Astragalus-tilskud stimulerer immunsystemets celler. Færre patienter får et lavt antal hvide blodlegemer i blodet under kemoterapien. Desuden stiger mængden af visse typer T-lymfocyter, der er en type hvide blodlegemer i immunsystemet. Astragalus-tilskud ændrer ikke ved blodets indhold af immunsystemets antistoffer.
 
Der er ingen tegn på bivirkninger fra Astragalus-tilskuddet.


Oversigtens konklusioner

  • Der er en vis dokumentation for, at Astragalus-tilskud kan mindske kvalme og opkastninger forårsaget af kemoterapi.
     
  • Der er visse tegn på, at Astragalus-tilskud stimulerer immunsystemets celler.
     
  • De gennemførte studier er små og af mindre god videnskabelig kvalitet.
     
  • På det grundlag er der endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at anbefale Astragalus-tilskud i den lægelige behandling.
     
  • Større kliniske afprøvninger af Astragalus-tilskud mod bivirkninger fra kemoterapi er nødvendige.


Kommentar
I følge oversigten kan Astragalus-tilskud muligvis lindre kvalme og opkastninger pga. kemoterapi. Men som forbruger har man ingen garanti for, hvad kosttilskud med Astragalus reelt indeholder, eller hvilken koncentration af aktive stoffer der er i præparatet. Især ikke når tilskuddet forhandles via internettet.
 
Kræftens Bekæmpelse tilråder ikke, at man bruger Astragalus-tilskud. Men fraråder det heller ikke, idet der ikke er tegn på bivirkninger.
 
Akupunktur og ingefær-kosttilskud er andre mulige alternative behandlinger, der har en vis dokumenteret effekt mod kvalme og opkastninger fremkaldt af kemoterapi.´

Til top

Tilbage
 



Resumé udarbejdet af læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer (senest revideret juni 2006).

Sidst ændret: 20-12-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen