RAB-ordningen gør, at man kan få oplysninger om en alternativ behandlers uddannelsesbaggrund og de betingelser, behandleren arbejder under, inden man køber sig til behandling hos den pågældende.
Er man utilfreds med den behandling, man har købt hos en Registreret Alternativ Behandler, kan man klage til foreningens klageorgan.
Loven om ”Registreret Alternativ Behandler” (RAB) er en frivillig, brancheadministreret registreringsordning. Formålet med loven er at styrke brugernes sikkerhed i forbindelse med alternativ behandling.
Men hvilke krav skal den alternative behandler leve op til? Og hvad betyder loven for brugere af alternativ behandling?
Det kan du læse mere om her.
Ordningen er frivillig
Hvilke krav skal en Registreret Alternativ Behandler opfylde?
Ikke en blåstempling af bestemte behandlingsformer
Klagemuligheder
Sygeforsikringen Danmarks tilskud
Ordningen er frivillig
Registreringsordningen er frivillig. Det betyder, at alternative behandlere, der ikke ønsker at være med i ordningen eller ikke lever op til kravene stadig kan udøve alternativ behandling, uden at det er ulovligt.
Foreninger af alternative behandlere kan blive godkendt af Sundhedsstyrelsen, hvis de opfylder en række krav. Dernæst er det foreningen selv, der udpeger de medlemmer, der må kalde sig Registreret Alternativ Behandler. Ordningen er altså brancheadministreret og skal regulere sig selv.
Det er også foreningen selv, der fastsætter de krav, som den enkelte registrerede behandler skal opfylde. Der er dog i loven en række minimumskrav til uddannelse og foreningens regler for god klinisk praksis. Det er også foreningen selv, der afgør, hvornår en bestemt alternativ behandler ikke længere opfylder kravene og dermed ikke længere må kalde sig registreret behandler.
Det er kun alternative behandlere uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen og som ikke er autoriseret til at udøve sundhedsmæssig virksomhed, der kan søge om at være med i ordningen - f.eks. akupunktører eller zoneterapeuter.
Ordningen gælder kun for alternativ sygdomsbehandling og ikke for de alternative behandlere, der arbejder med livsfilosofier, skønhedspleje, personlig udvikling, meditation mv.
Personer inden for sundhedsvæsnet er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige behandling.
Til top
Hvilke krav skal en registreret alternativ behandler opfylde?
En registreret alternativ behandler skal være medlem af en forening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Desuden skal den registrerede behandler have en sundhedsmæssig uddannelse, der indeholder både teori og praksis. Uddannelsen skal bestå af minimum 660 lektioner.
Uddannelseskrav for registrerede alternative behandlere:
-
Mindst 250 lektioner i det primære fagområde (behandlingsform).
-
Mindst 300 lektioner i anatomi/fysiologi og sygdomslære.
-
Basal sundhedslovgivning (herunder autorisationsloven og lægelovens bestemmelser om kvaksalveri).
-
Klinikvejledning og behandling af klienter.
-
Psykologi.
-
Præsentation af andre alternative fagområder.
Til top
Ikke en blåstempling af bestemte behandlingsformer
Registreringsordningen er administreret af branchen selv og er dermed ikke en blåstempling af bestemte behandlere eller behandlingsformer.
Sundhedsstyrelsen tager ikke stilling til kvaliteten af de enkelte behandlingsformer, men vurderer blot ansøgninger fra foreninger af alternative behandlere, der ønsker at være med i ordningen.
Sundhedsstyrelsen skal dog gribe ind, hvis en forening ikke overholder reglerne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man altid se, hvilke foreninger, der er godkendt til at registrere alternative behandlere. Godkendte foreninger skal hvert år betale et gebyr og sende referater af generalforsamlinger samt vedtægtsændringer ind til Sundhedsstyrelsen.
For at en forening kan blive godkendt, skal den bl.a. have:
-
Som formål at repræsentere alternative behandlere i faglige spørgsmål.
-
Eksisteret i mindst to år.
-
Have mindst 30 medlemmer.
-
Et klageorgan samt regler for god klinisk praksis.
-
Stille basale uddannelseskrav til de medlemmer, foreningen registrerer.
God klinisk praksis vil sige, at foreningen har bestemmelser om, at medlemmerne kun vil gøre brug af midler og metoder som er forsvarlige, og at medlemmerne kun udfører behandlinger, som den pågældende er kvalificeret til. I regelsættet bør der også stå, at medlemmerne skal anbefale brugerne at opsøge læge, hvis det anses for nødvendigt.
En godkendt forening skal også altid oplyse, hvilke uddannelseskrav den stiller til sine registrerede medlemmer.
Til top
Klagemuligheder
En registreret behandler har ikke pligt til at have en ansvarsforsikring, der kan dække, hvis noget går galt i behandlingsforløbet, og der findes ikke en offentlig klageinstans for brugere af alternativ behandling.
Er man utilfreds med en Registreret Alternativ Behandler, er det bedst først at prøve at få en aftale i stand med behandleren - f.eks. om ny behandling eller tilbagebetaling af penge.
Hvis du og den alternative behandler ikke har kunnet tale jer til rette, er det en god idé at lave en skriftlig klage.
Fire gode råd når du skal lave en skriftlig klage:
-
Skriv kortfattet
-
Skriv hvad du klager over - f.eks. at behandlingen ikke har virket
-
Skriv hvorfor du klager - f.eks. at behandleren har lovet, at behandlingen ville virke
-
Skriv hvad du vil opnå med din klage - f.eks. at du vil have en ny behandling eller at have dine penge igen
Giver behandleren dig ikke ret i din klage, kan du sende klagen videre til den pågældende forenings klageorgan.
RAB-foreningernes klageorgan
Du kan klage over en behandling til den forenings klageorgan, som behandleren er registreret hos. F.eks. kan du klage over, at behandleren ikke har overholdt foreningens regelsæt for god klinisk praksis.
Du kan kontakte den pågældende forening for at få at vide, hvordan og til hvem man skal klage.
Hvis foreningens klageorgan når frem til, at man har ret i sin klage, har klageorganet følgende sanktionsmuligheder:
-
Give behandleren en irettesættelse
-
Fratage ham hans medlemskab af foreningen
-
Fratage ham retten til at kalde sig registreret alternativ behandler
Man kan ikke klage til Sundhedsstyrelsen eller en anden administrativ myndighed over de afgørelser, som klageorganet har truffet.
Hvis man er utilfreds med en forenings administration af klageordningen, kan man anmelde foreningen til Sundhedsstyrelsen. Det vil dog ikke påvirke beslutningen om ens egen klage.
Er man ikke tilfreds med klageorganets afgørelse, er der kun tilbage at anlægge privat søgsmål ved domstolene.
Læs mere om ordningen:
Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere
Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Søg viden om behandleren
Det er en god idé at søge lidt viden om den alternative behandler, du eventuelt ønsker at bruge. Mange behandlere har deres egen hjemmeside, og her bør du kunne læse lidt om behandlingstilbud, priser mm. Ellers bør du ringe og spørge.
Hvis du kender nogen, der har brugt den pågældende behandler, kan det være en god idé at spørge om, hvilke erfaringer de har haft med behandlingsforløbet. Hvis du er i tvivl om noget vedrørende behandlingen, er det en god idé at spørge behandleren.
Sygeforsikringen Danmarks tilskud til akupunktur og zoneterapi
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du få tilskud til både akupunktur og zoneterapi. Betingelsen er, at en læge har stillet en diagnose (ikke henvisning), som behandleren kan arbejde ud fra. Behandleren skal være RAB godkendt. Læs mere her
Læs mere om tilskuddene:
Akupunktur
Zoneterapi
Sygesikringens tilskud til akupunktur og zoneterapi
Akupunktur
Zoneterapi: Ingen tilskud fra det offentlige
Til top
Tilbage