Mange er bekymrede for, hvad sygdommen og behandlingen vil betyde for deres arbejdssituation: Om sygdommen vil vare længe og medføre et stort sygefravær? Hvordan arbejdspladsen vil reagere på det? Om der er risiko for at miste arbejdet?
Hvis du lige har fået kræft
Hvis du lige har fået at vide, at du har kræft, kan du måske være i tvivl om, hvad du skal gøre i forhold til din arbejdsplads. Få mere at vide her:
Indtægt og økonomi
 |
| Det er forskelligt, om man ønsker eller har mulighed for at arbejde, mens man er i behandling. |
Sygemelding eller ej - forskellige behov og muligheder
Mennesker reagerer forskelligt, når man får at vide, man har kræft. Nogle har brug for at lukke sig inde i en periode og begrænse kontakten til omverdenen, herunder også kontakten til arbejdspladsen.
Andre har mere brug for at foretage sig noget, være aktive og måske på den måde holde tingene lidt på afstand. De har måske brug for at holde fast i den vante dagligdag med arbejdet og bruger det som et fristed, hvor tingene er, som de plejer. Nogle opfatter det som ’det normale midt i det unormale’.
Det er forskelligt, hvad man har behov for, ligesom det også er forskelligt, hvad man har mulighed for undervejs i behandlingen. Det afhænger blandt andet af diagnosen og den behandling, man skal gennemgå.
Kort tid efter du er sygemeldt vil du blive indkaldt til en samtale på din arbejdsplads hvor I sammen skal udfylde en såkaldt mulighedserklæring. Mulighedserklæringen fokuserer på det man kan varetage under sin sygdom uden at helbredet forværres og udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab. Efterfølgende tager medarbejderen erklæringen med til lægen. En mulighedserklæring kan naturligvis også fastslå at en fuldtidssygemelding er det, der er brug for.
Til top
Lav aftaler med din arbejdsgiver om opgaver og arbejdstider
Du må prøve at nå til en afklaring af, hvorvidt du ønsker at arbejde i det omfang, det er muligt under din behandling, eller om du vil sygemelde dig i en kortere eller længere periode.
Hvis du gerne vil fortsætte med at arbejde under behandlingen, kan du i mulighedssamtalen aftale med din arbejdsgiver, om du skal have andre eller færre arbejdsopgaver, og hvordan du fleksibelt kan tilrette lægge din arbejdstid.
Nogle oplever, at de kan få problemer med at huske og at koncentrere sig under behandlingen. Hvis du har et arbejde, hvor der stilles store krav om koncentration (det kan f.eks. være som aktiehandler eller som læge eller sygeplejerske), kan du måske i en periode få andre arbejdsopgaver eller få en til at hjælpe dig.
Hvad ønsker du - og hvad kan lade sig gøre?
Du må prøve at nå til en afklaring af, hvorvidt du ønsker at arbejde i det omfang, det er muligt under din behandling, eller om du vil sygemelde dig i en kortere eller længere periode. Tal derefter med din arbejdsgiver og find sammen ud af, hvad der kan lade sig gøre.
Til top
I kan ændre aftalerne løbende
Det kan være en god idé at aftale med din arbejdsgiver, at I tager en snak om din arbejdssituation med mellemrum. Det kan f.eks. være efter seks eller otte uger, men det kan også være oftere eller sjældnere, hvis det passer dig bedre. Det skal være en hjælp for dig og ikke en belastning.
Måske har du i begyndelsen slet ikke mod på at fortsætte med at arbejde under behandlingen, og er indstillet på at sygemelde dig under hele forløbet. Men når du får samlet dig lidt, opdager du måske, at det kunne være rart at komme tilbage til en kendt hverdag med arbejdet.
Det kan også være omvendt, at du i begyndelsen af forløbet gerne vil fortsætte med at arbejde, men at du efterhånden bliver mere træt og får gener af sygdommen eller behandlingen og derfor må sygemelde dig helt eller delvist.
Det er godt på forhånd at have talt med arbejdsgiveren om, at jeres aftaler kan laves om, hvis dine behov viser sig at være anderledes, end du troede fra starten.
Til top
At fortælle det til arbejdspladsen: Hvem skal vide hvad
Du vil ret hurtigt skulle tage stilling til, hvad du skal sige til sin arbejdsplads. Hvem skal kende diagnosen – er det kun chefen eller den personaleansvarlige, eller er det også de nærmeste kolleger, der skal kende diagnosen? Det er forskelligt, hvad man har det bedst med.
Du har ikke pligt til at fortælle diagnosen til din arbejdsplads. På sigt kan det være en god idé for dig, at arbejdspladsen ved, at du har kræft, men det er ikke sikkert, du skal fortælle det lige med det samme. Man er sårbar, når man lige har fået at vide, at man har kræft, og det er vigtigt at beskytte sig selv lige i starten. Det er heller ikke sikkert, du har overskud til at svare på spørgsmål lige til at starte med.
Mange oplever det som en lettelse, hvis arbejdspladsen kender til situationen
Men mange oplever det som en lettelse, hvis arbejdspladsen er orienteret om sygdommen. Når man er psykisk belastet - som man kan være i et sygdomsforløb - skal der nogle gange ikke så meget til, før man græder, er opfarende eller bliver vred. I perioder kan det måske også være svært at koncentrere sig.
Hvis kollegerne er orienteret om sygdommen, har de bedre mulighed for at forstå og acceptere reaktioner og følelsesmæssige forandringer.
Ofte kan kolleger også være en god støtte til at komme gennem forløbet, og det har de kun mulighed for, hvis de kender din situation. Et andet opmærksomhedspunkt er at åbenhed om sygdommen, kan forhindre sladder.
Til top
Skal kollegerne kende din diagnose?
Aftal en strategi med en kollega eller din arbejdsgiver
Du kan prøve at finde en god kollega, en tillidsrepræsentant eller en overordnet, som du føler dig tryg ved. Tal med ham eller hende om din sygdom og dine bekymringer vedrørende arbejdet. Find sammen ud af hvem på arbejdspladsen, der skal have noget at vide, hvad der skal siges og hvem der skal sige det hvornår.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, er det en god idé at undersøge dine forsikringsforhold. Mange er nemlig bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads eller faglige organisation og har en dækning ved kritisk sygdom.
Forsikring ved kritisk sygdom
Hvor længe kan man være sygemeldt?
Svaret er naturligvis indtil man bliver rask. Kommunen udbetaler sygedagpenge i et år, enten direkte til den sygemeldte eller som refusion til arbejdsgiver.
Er du ikke rask indenfor et år skal kommunen tage stilling til om der er forlængelsesmuligheder.
Det er der heldigvis i rigtig mange tilfælde og det er derfor vigtigt med en kontakt til kommunen i god tid, inden du har været syg i et år. Selvom du kun har været deltidssygemeldt tæller denne sygemelding også med i beregningen af hvor længe du har været syg.
Kommunen har pligt til at tage jævnlig kontakt til den sygemeldte, er du i behandling for kræft har du mulighed for at være omfattet af en stand-by ordning, hvor kommunen indhenter nødvendige oplysninger uden at den sygemeldte behøver at blive kontaktet.
En stand by ordning ændrer ikke på at dagpengesagen skal tages op efter et års sygemelding og det er således vigtigt at der er en kontakt med kommunen i god tid inden du har været sygemeldt et år, hvis du stadig ikke kan arbejde på fuld tid.
Til top
Efter endt behandling
Når behandlingen er afsluttet vil de fleste gerne have en normal hverdag igen og i gang med arbejdet på fuld tid eller på deltid. De fleste er glade for at vende tilbage til arbejdet og kommer relativt hurtigt tilbage til det niveau de arbejdede på tidligere.
Hvis du har følger af din sygdom eller behandling, kan du kontakte kommunen og høre om hvilke muligheder, der er for hjælp.
Har du varige følger, og kan du ikke genoptage dit arbejde på det hidtidige niveau, kan du ansøge kommunen om et fleksjob, hvor du fortsat kan arbejde for en overenskomstmæssig løn.
Det er et krav for at få fleksjob, at du er uarbejdsdygtig på hidtidigt niveau i ethvert erhverv og det kræver, at der iværksættes forskellige foranstaltninger f.eks. arbejdsprøvning.
Læs mere:
Indtægt og økonomi
Lige når du har fået kræft
Arbejde og pension
Om rettigheder og muligheder vedrørende arbejde og pension
At vende tilbage til arbejdet
Når du er færdig med behandlingen og skal vende tilbage til din arbejdsplads eller evt. en ny arbejdsplads
Til top
Tilbage