Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Fysisk aktivitet for kræftpatienter |
|
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det.
Hvis du dyrker motion, oplever du en naturlig træthed, bliver stærkere og får mere energi. Fysisk aktivitet kan også være med til, at dit humør bliver bedre, og at du lærer din krop og dens signaler bedre at kende.
Desuden har forskning vist, at styrketræning og motion kan begrænse en del af de bivirkninger, som typisk opstår pga. kræftbehandlingen, så som depression, angst, træthed, nedsat mobilitet, vægtudsving og hævelser.
På disse sider kan du få idéer til, hvordan du kan gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen.
 |
| En fysioterapeut forklarer i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses Ditliv, hvilke gevinster man som kræftpatient kan opnå ved at være fysisk aktiv. |
Hvis du motionerer i forvejen, er det godt at fortsætte
Selv om sygdommen måske betyder, at du ikke kan de samme ting eller lige så meget, som du plejer, er det godt at dyrke motion og bevæge dig.
Hvis du i forvejen dyrker motion, er det godt at fortsætte. Måske skal det være på et lidt nedsat niveau, hvis du før har trænet meget.
Hvis du ikke dyrkede motion, før du fik kræft, er det en god idé at gå i gang med det.
Begynd på et roligt niveau. Det handler ikke om at presse dig selv ud i ekstremer, men om at forsøge at gøre motion og bevægelse til en del af din hverdag, f.eks. ved at gå eller cykle en tur.
Råd og redskaber
Få gode råd til at komme i gang med at røre dig og få overblik over motionstilbud til kræftpatienter
Lyt til kroppens signaler
Kroppen skal have tid til at restituere, og derfor bør man starte med at holde mindst én dags pause mellem træningsgangene. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke må gå en tur eller lignende – men blot at du ikke skal lægge ud med hård træning hver dag.
Der kan være øvelser eller bevægelser, du ikke må udføre, eller andet du skal være særligt opmærksom på. Hvis du f.eks. har kræft eller metastaser i knoglerne eller hjertelidelser, er det vigtigt, at du taler med din læge, før du begynder at motionere.
Anbefalinger og retningslinjer
Læs mere om, hvor meget du må udfordre din krop efter en kræftsygdom.
'Chokket over sygdommen gjorde, at jeg mistede hukommelsen og koncentrationsevnen, så jeg måtte tage orlov fra mit studium. Et motionshold for kræftramte vendte situationen for mig, og i dag kan jeg slet ikke vente med at komme i gang med at læse igen. Mit humør er godt, og jeg er blevet superfokuseret på at leve sundt'.
Tidligere patient med modermærkekræft
Læs også:
Motion og lymfødem
Hvis du har lymfødem (hævelse på grund af ophobning af lymfevæske), er det en fordel at have gode motionsvaner.
Genoptræning efter kræftbehandling
Efter kræftbehandlingen har du ret til at få gratis genoptræning, hvis hospitalslægen skønner, at du har behov for det.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og Nanna Kathrine Riiber Kristensen
Foto: Helene Bagger
Sidst ændret: 29-08-2011