Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Gør klar til behandlingen |
|
Hvis du har ventetid inden behandlingen, kan du bruge den på at fryse ekstra portioner mad ned og finde lækre opskrifter på sund mad.
Du må gerne tage på, hvis du er undervægtig
En kræftbehandling kan være meget energikrævende. Hvis du er undervægtig, er det en god idé at prøve at tage på, inden behandlingen starter, så din krop har mere at stå imod med. Hvis du har nedsat appetit eller er undervægtig, er det vigtigt at vælge fødevarer med et højt indhold af energi og protein.
Brug ventetiden på at få sunde kostvaner
Inden behandlingen starter, kan du bruge ventetiden på at gøre det til en god vane at lave lækker, sund mad. Du kan tænke over, hvad der vækker din appetit og giver dig lyst til at spise sund kost.
Gør madlavningen lettere i hverdagen
Når man er i behandling for kræft, kan det være svært at overkomme indkøb og madlavning. Du kan gøre nogle ting, der kan gøre hverdagen lettere, hvad angår mad.
- Lav nogle store portioner næringsrige retter og frys maden ned, så du har nem aftensmad til de dage, hvor overskuddet måske er mindre
- Køb også andre lækre ting til fryseren f.eks. supper og bær til smoothies
- Tal med dine venner, familie, naboer om, at du muligvis får brug for lidt støtte og hjælp. En måde, de kan hjælpe dig på, er ved at komme forbi med noget mad eller lave mad hos dig engang imellem
-
 |
| Køb lækre ting til fryseren f.eks. supper og bær til smoothies. |
Inden behandlingen går i gang, kan du finde sunde og energirige opskrifter, som du synes ser gode ud. Så skal du ikke lede de dage, energien er lav. Hvis du har talt med venner og familie om hjælp til madlavning, er det måske en idé at give dem nogle af opskrifterne
- Nogle køkkenredskaber kan lette madlavningen, så som en blender (til f.eks. at lave smoothies og supper) og en mikrobølgeovn (til nemt og hurtigt at optø og varme færdiglavede retter)
Læs mere:
Nedsat appetit og vægttab
Få gode råd til, hvad du kan spise, hvis du er undervægtig eller har en lille appetit.
Sund kost
Få inspiration til at finde frem til glæden ved sund mad.
Opskrifter på sund kost
Det kan også være en idé at bruge ventetiden på at lede efter opskrifter på mad, du godt kan lide. Så behøver du ikke lede, når du har brug for dem eller mangler inspiration.
Hvor er der hjælp at få?
Afhængig af dine personlige og økonomiske forhold har du mulighed for at søge forskellige former for ydelser og støtte i forhold til kost. Læs mere om madudbringning, hjælp til indkøb, tilskud til ernæringspræparater og rådgivning fra en diætist.
Inspiration til at koordinere madlavning
Take them a meal er en kalender på internettet, hvor venner kan koordinere at komme med mad til en familie, der har det svært i en periode. Siden er på engelsk.
Take them a meal
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen
Kilde: Cand.brom., ph.d. Christine Paludan-Müller og sygeplejerske Sidse Hertz Larsen
Sidst ændret: 27-02-2012