Mange mennesker med kræft er interesserede i at vide, om der er noget, man selv kan gøre via sin kost. Dels for at bedre sin livskvalitet og dels for at mindske risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Nyhedsartikler i f.eks. aviser og på internettet præsenterer tit en ret overfladisk viden om kost og kosttilskud. Problemet er, at der oftest ikke er plads til at sætte de nye forskningsresultater ind i den rette sammenhæng. Et vigtigt helt generelt råd er, at det sjældent er en god idé at ændre kostvaner ud fra en enkelt undersøgelse eller nyhedsartikel.
Spørgsmål og svar
Beskytter frugt og grønt mod kræft?
Hvad er planteøstrogener?
Er soja godt eller skidt mod kræft?
Må jeg spise hørfrø, når jeg har brystkræft?
Forværrer sukker kræft, og skal jeg derfor undgå sukker i min kost?
Er der en sammenhæng mellem grapefrugt og brystkræft?
Er der en sammenhæng mellem mælkeprodukter og kræft?
Skal jeg tage kosttilskud/vitaminer, når jeg har kræft?
Fraråder Kræftens Bekæmpelse vitamin B17 (amygdalin)?
Virker chili mod prostatakræft?
Skal jeg helst købe økologisk?
Spørgsmål og svar om D-vitamin
Vi har samlet en række svar om D-vitamin på en side for sig
Bekytter frugt og grønt mod kræft?
Frugt og grønt beskytter mod kræft, men den direkte forebyggende effekt har i nyere undersøgelser vist sig at være beskeden. Det vil sige, at forskerne kun har fundet en lille nedsat risiko for kræft blandt raske personer ved stigende indtag af frugt og grønt. Derimod er der indirekte positive effekter af at spise meget frugt og grønt, fordi man:
- Ofte vil man spise mindre af fødevarer, som kan give overvægt. Netop overvægt er en risikofaktor for udvikling af kræft og for tilbagefald af kræft
- Spiser mindre af fødevarer, som måske kan øge risikoen for visse kræftsygdomme. Det gælder f.eks. rødt kød og forarbejdede kødprodukter (bacon, saltet og røget kødpålæg m.v.).
Noget frugt og grønt sundere end andet
Det kan heller ikke afvises, at bestemte frugter og grøntsager kan have betydning for specifikke kræftsygdomme. Det har forskerne ikke kigget så meget på endnu, men andre undersøgelser tyder på, at for eksempel kål kan have en særlig positiv effekt i forhold til nogle kræftsygdomme.
Frugt og grønt er sundt i det hele taget
Og så er det værd at huske, at et højt indtag af frugt og grønt (min. 600 g om dagen) er meget positivt i forhold til andre sygdomme end kræft som f.eks. diabetes type II og ikke mindst hjerte-karsygdomme.
Endelig er frugt og grønt en vigtig kilde til mange vitaminer og mineraler, som kroppen har brug.
Hvad er planteøstrogener?
Planteøstrogener er stoffer, der findes i planter, og som ligner det kvindelige kønshormon, østrogen. Det planteøstrogen, der har den største lighed med østrogen, hedder genistein. Denne type af planteøstrogen findes udelukkende i sojabønner og i fødevarer, der er baserede på soja, som f.eks. sojamælk og tofu. Andre planteøstrogener findes i adskillige planter i både korn, frø, urter og frugter.
Planteøstrogener fra fuldkorn beskytter måske mod kræft
Mennesker får dagligt nogle milligram planteøstrogener naturligt gennem maden. Der er ikke noget, som tyder på, at dette er skadeligt. Måske kan de planteøstrogener, vi får gennem vores mad, ligefrem være med til at beskytte mod kræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og varieret kost, som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter.
Undgå kosttilskud med planteøstrogener, hvis du har brystkræft
Hvis du spiser kosttilskud med soja eller andre planteøstrogener, er der en risiko for, at du får mere, end din krop har brug for eller kan tåle. Særligt skal du passe på, hvis du har eller har haft brystkræft.
Bare én sojatablet kan indeholde lige så meget planteøstrogen som en hel liter sojamælk. Tabletter med planteøstrogener kan indeholde op til 50 milligram eller mere per tablet. Til sammenligning indeholder tofu 4-50 milligram planteøstrogen per 100 gram og sojamælk fra 1-5 milligram per dl. Bare én sojatablet kan altså indeholde lige så meget planteøstrogen som en hel liter sojamælk og dermed også en risiko for at få for meget. Læs mere om dette i næste spørgsmål "Er soja godt eller skidt mod kræft?"
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du får planteøstrogener naturligt i kosten ved at spise masser af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Det er den bedste måde at sikre sig på. Planteøstrogener i meget koncentreret form, som de findes i kosttilskud, kan være skadeligt, specielt hvis du har eller har haft brystkræft.
Læs mere om planteøstrogener:
Soja (planteøstrogener)
Til top
Er soja godt eller skidt mod kræft?
Hvorvidt soja er godt eller skidt mod kræft er et område, hvor der endnu er mange ubesvarede spørgsmål.
Soja i meget koncentreret form kan være skadeligt, og derfor er det bedst ikke at spise soja som kosttilskud. Hvis man kan lide at spise soja, som f.eks. sojamælk og tofu, er det helt i orden. Bare man ikke overdriver og drikker f.eks. flere liter sojamælk om dagen.
Brystkræft og soja
Der er undersøgelser, som tyder på, at soja har en vis beskyttende effekt mod brystkræft hos kvinder, der er begyndt at spise soja, fra de var helt små, som f.eks. asiatiske kvinder. Det er dog også vist i dyreforsøg, at soja kan stimulere brystkræftcellers vækst og modvirke effekten af Tamoxifen, som er det antiøstrogen, der bruges til medicinsk behandling af brystkræft.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at kvinder undgår kosttilskud med soja (eller planteøstrogener fra soja, som også kaldes isoflavoner eller genistein), når de er eller har været i behandling for brystkræft.
Kosttilskud kan indeholde planteøstrogener i meget koncentreret form, og dermed er der en risiko for at få en østrogenpåvirkning, der måske ikke er hensigtsmæssig.
Spis ikke kosttilskud mod hedeture
Vær opmærksom på, at kosttilskud, der markedsføres mod symptomer på overgangsalder, som f.eks. hedeture, ofte indeholder soja eller isoflavoner fra soja. Disse kosttilskud bør man ikke tage, hvis man har eller har haft brystkræft.
Prostatakræft og soja
For prostatakræft er der vist en forebyggende virkning af soja i nogle undersøgelser, men også en risiko for at accelerere sygdommen, hvis man allerede har prostatakræft og spiser soja som kosttilskud, altså soja i meget koncentreret form.
Soja indeholder planteøstrogener
Sojabønner indeholder planteøstrogener af typen isoflavoner, hvor det mest kendte hedder genistein. Soja er meget almindeligt at spise i asiatiske lande, hvor det er en vigtig kilde til protein. Typiske fødevarer baseret på soja er sojamælk, miso og tofu.
Soja bruges også i en del fødevarer som tilsætningsstof, men i meget små mængder. Der er ingen grund til at være bekymret for at få for meget soja ad denne vej.
Læs mere om soja:
Soja (planteøstrogener)
Til top
Må jeg spise hørfrø, når jeg har brystkræft?
Du kan sagtens spise hørfrø i brød, mysli mv., men lad være med at spise hørfrø i meget koncentreret form som i kosttilskud eller som knuste hørfrø i store mænger.
Hørfrø indeholder lignaner
Hørfrø indeholder nogle plantestoffer, der hedder lignaner. I kroppen bliver lignanerne omdannet til planteøstrogener. Der er endnu mange uafklarede spørgsmål - f.eks. i hvor høj grad planteøstrogener virker som det kvindelige kønshormon østrogen og altså i koncentreret form kan give en østrogenpåvirkning, der måske ikke er hensigtsmæssig, hvis du har eller har haft brystkræft.
Lignaner i fuldkorn
Forskning tyder på, at kvinder, der har et højt niveau af planteøstrogener fra lignaner i blodet, har en lidt mindre risiko for at udvikle brystkræft. Men i de undersøgelser, der er lavet, har forsøgsdeltagerne ikke spist hørfrø, som er den mest koncentrerede kilde til de lignaner, der omdannes til planteøstrogener i kroppen, men derimod fødevarer med mindre indhold af lignaner, specielt rugbrød, havregryn og grove grøntsager.
Der er ikke lavet studier på kvinder, der har haft brystkræft, men den forebyggende effekt af fuldkorn og grove grøntsager vil sandsynligvis være den samme.
Spis groft
Kræftens Bekæmpelse vurdering er, at det er rigtigt godt at spise rugbrød, havregryn og grove grøntsager, som f.eks. kål. Der er imidlertid ikke videnskabeligt belæg for at anbefale hørfrø i store mængder, f.eks. knuste hørfrø eller hørfrø som kosttilskud, når du har eller har haft brystkræft.
Læs mere om planteøstrogener:
Soja (planteøstrogener)
Til top
Forværrer sukker kræft, og skal jeg derfor undgå sukker i min kost?
Sukker giver ikke i sig selv kræft. Det er helt i orden at spise små mængder af sukker, som en del af en sund og varieret kost. Et stort forbrug af sukker og sukkerholdige fødevarer som f.eks. slik og sodavand kan derimod indirekte øge risikoen for kræft af flere grunde:
- Overvægt. Et stort forbrug af sukker kan føre til, at du tager på i vægt, fordi sukker giver mange kalorier. Overvægt er en risikofaktor for mange kræftsygdomme, og derfor er det vigtigt at begrænse sit sukkerindtag
- Højt niveau af insulin i blodet. En kost med masser af sukker giver et forhøjet niveau af sukker i blodet. Dette medfører, at insulinniveauet i blodet bliver højt, hvilket muligvis øger risikoen for tyk- og endetarmskræft
- Diabetes. Stigende niveauer af insulin og glukose i blodet kan give type 2-diabetes (sukkersyge), som øger risikoen for flere kræftformer
Læs mere om sukker og kræft i Kræftens Bekæmpelses Brevkasse, hvor en læser har stillet et spørgsmål om emnet.
Brevkasse
Til top
Er der en sammenhæng mellem grapefrugt og brystkræft?
Kræftens Bekæmpelses råd er, at du sagtens kan spise grapefrugt eller drikke grapefrugtjuice. Der er ingen sammenhæng mellem grapefrugt og risiko for brystkræft hverken før eller efter overgangsalderen.
Grapefrugt og risikoen for brystkræft har været diskuteret, fordi en amerikansk undersøgelse fra 2007 viste, at der var en lille forøget risiko for at få brystkræft ved at spise grapefrugt hver dag. Dette er imidlertid siden vist ikke at holde stik.
Ingen forøget risiko
En meget omfattende undersøgelse fra 2009, blandt mere end 100.000 kvinder, som blev fulgt i knap 10 år, har vist, at grapefrugtspisere ikke har øget risiko for brystkræft. Man kan derfor roligt spise grapefrugt - også hver dag.
Påvirker omsætningen af stoffer i kroppen
Når grapefrugt overhovedet har været interessant at undersøge, skyldes det, at frugten indeholder stoffer, der påvirker et vigtigt enzymsystem (P450). Dette enzymsystem påvirker omsætningen af forskellige stoffer i kroppen. Det gælder bl.a. omsætningen af hormoner, som man ved spiller ind på udviklingen af brystkræft, og det gælder en del lægemidler, som grapefrugt kan øge effekten af. Det er derfor en god idé at tale med sin læge, hvis man tager medicin og samtidig ofte spiser grapefrugt.
Læs nyhedsartikel om undersøgelsen af brystkræft og grapefrugt her:
Grapefrugtspisere behøver ikke frygte brystkræft
Til top
Er der en sammenhæng mellem mælk og kræft?
Vores viden omkring sammenhænge mellem mælk og kræft er lidt broget. Mineralet kalcium (kalk), som findes i mælk, øger muligvis risikoen for prostatakræft, mens mælk muligvis beskytter mod kræft i tyk- og endetarm. For langt de fleste kræftsygdomme peger litteraturen i flere retninger, og der er slet ikke belæg for direkte at advare mod mælk, som man f.eks. kan se det i nogle alternative bøger om kost.
Kalk fra grøntsager og tabletter
Der er altså ikke dokumentation for, at du skal undgå mælk, men der er for de fleste heller ikke nogen speciel sundhedsmæssig grund til at drikke mælk og spise ost. Du kan godt leve sundt uden mejeriprodukter, hvis du sørger for at få kalk fra grøntsager (f.eks. broccoli, grønkål, spinat, hvide bønner) og supplerer med en kalktablet dagligt.
Kræftens Bekæmpelse vil råde til, at du vælger mælk og mælkeprodukter med lavt fedtindhold (maks. 0,5 % fedt). Det kan være, at du har behov for at tage på i vægt, f.eks. hvis du har tabt dig meget under sygdom og behandling. I disse tilfælde, kan du have brug for at spise mælkeprodukter med større fedtindhold.
Giver væksthormonet IGF-1 kræft?
Mælk indeholder væksthormonet IGF-1 i lave koncentrationer. Vi danner det også selv i kroppen, og specielt overvægtige har høje niveauer af dette væksthormon i blodet. Dette kan være én af årsagerne til, at overvægt øger risikoen for kræft. Men dette skyldes sandsynligvis en generel ubalance i kroppen hos overvægtige og altså ikke f.eks. mælk.
Opsummering af viden om mælk og kræft
Her kan du læse en uddybende tekst om forskningen i de mulige sammenhænge mellem mælk og kræft:
Mælk og kræft
Til top
Skal jeg tage kosttilskud, når jeg har kræft?
Kosttilskud, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler kan påvirke virkningen af den kræftmedicin, som du får, så medicinen ikke virker efter hensigten. Dette gælder langt fra alle kosttilskud, men hvis du stadig er i behandling for din kræftsygdom, er det vigtigt, at du rådfører dig med din læge, før du tager kosttilskud, naturlægemidler, stærke vitaminer eller mineraler.
Kosttilskud efter kræftbehandling
Hvis du er færdig med kræftbehandlingen, er det vigtigt at spise en sund og varieret kost. Det kan kosttilskud ikke erstatte.
Den beskyttende effekt af frugt, grønt og fuldkorn kan ikke erstattes med en tablet – de tusindvis af sunde stoffer i kosten er nemlig langt fra kendte, og der er endnu alt for lidt viden om dosis og eventuelle bivirkninger af de enkelte stoffer. F.eks. har en række særdeles gennemarbejdede undersøgelser blandt lungekræft-patienter vist, at store mængder beta-karoten som kosttilskud øgede risikoen for at dø af lungekræft med næsten 50 %.
Kosttilskud og forebyggelse af kræft
Der er ikke dokumentation for, at kosttilskud kan forebygge kræft. Der er dog undtagelser, hvor kosttilskud kan have deres berettigelse. F.eks. anbefales et tilskud af vitamin D til ældre og til mennesker der har mørk hud, eller som går tildækket klædt. Desuden er der undersøgelser, som tyder på en beskyttende effekt af calcium mod tarmkræft, men her er det vigtigt at understrege, at vi endnu ikke ved nok om dosis og eventuelle bivirkninger.
Læs mere om kosttilskud
Kræftens Bekæmpelse har uddybende information om virkninger og bivirkninger af flere kosttilskud, naturlægemidler, vitaminer og mineraler, som f.eks. fiskeolie, soja, selen, D-vitamin, selen m.v. Læs mere:
Du kan også læse mere om, hvordan kosttilskud og naturlægemidler kan risikere at påvirke behandling med f.eks. kemoterapi og anti-hormonbehandling (det som også kaldes interaktioner). Læs mere:
Til top
Fraråder Kræftens Bekæmpelse vitamin B17 (amygdalin)?
Ja - Kræftens Bekæmpelse fraråder kræftpatienter at spise kosttilskud med vitamin B17. Stoffet virker ikke mod kræft, og forskere har fundet nogle meget alvorlige bivirkninger ved stoffet.
Vitamin B17 (amygdalin) kommer fra abrikoskerner
Vitamin B17 er, på trods af navnet, ikke et vitamin. Stoffet, der også kaldes amygdalin, kan bl.a. findes i abrikoskerner.
Læs mere om amygdalin:
Amygdalin (vitamin B17)
Til top
Virker chili mod prostatakræft?
Der er ikke videnskabeligt belæg for, at chili i koncentreret form som kosttilskud eller bunkevis af chili i madlavningen virker mod prostatakræft eller andre kræftsygdomme. Det er en udmærket idé at bruge krydderier i madlavningen, men det er ikke en god idé at overdrive og f.eks. spise flere hele chilifrugter om dagen.
Kræfthæmmende krydderier
Chili hæmmer væksten af prostatakræftceller i laboratoriet – ligesom der også er forsøg, som viser kræfthæmmende virkninger af andre krydderier som f.eks. hvidløg, gurkemeje, rosmarin og oregano. Der er således noget, der tyder på, at der i krydderier findes sunde stoffer.
Risiko for mavekræft
Kræftens Bekæmpelse kan kun opfordre til, at man krydrer sin mad, men det er meget vigtigt ikke at overdrive. Nogle krydderier bliver decideret giftige i store doser, f.eks. muskatnød, og der er også undersøgelser, der tyder på, at et stort forbrug af chili øger risikoen for mavekræft.
Til top
Skal jeg helst købe økologisk?
Der er ikke dokumentation for, at det er bedre at spise økologisk frem for ikke-økologisk i forhold til at forebygge kræft. Det er vigtigere at spise meget frugt, grønt og fuldkorn, end at produkterne er økologiske.
Der er mange gode grunde til at købe økologisk, f.eks. i forhold til miljøet og dyrevelfærd, men i forhold til at forebygge kræft, er der ikke dokumentation for, at det er bedre at spise økologiske fødevarer frem for ikke-økologiske. I langt de fleste tilfælde er niveauet for pesticidrester, som man er bekymret for i forhold til kræft, langt under de grænseværdier, der er fastsatte af myndighederne.
Vær opmærksom på, at der efterhånden findes mange økologiske varer, som indeholder masser af fedt og sukker, og som absolut ikke er sunde, f.eks. kiks, slik, chokoladebarer, morgenmadsprodukter, bacon mm. At en vare er økologisk, gør den ikke nødvendigvis sund.
Til top
Tilbage