Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: pårørende, venner

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Praktisk hjælp i hverdagen

Det kan være godt at få klarhed over, hvordan man klarer det praktiske i hverdagen, hvis du lige har fået at vide, du har kræft. Hvad man har brug for, og hvem man kan trække på, afhænger af din situation.

 

Du kan godt få brug for lidt praktisk hjælp til hverdagen. Det kan f.eks. være hjælp til havearbejde eller indkøb, så du kan koncentrere dig om noget andet.
 
Hvis du skal indlægges, kan du måske bede en nabo om at tømme postkassen eller passe et husdyr, mens du er indlagt. Det giver ro at vide, at det er på plads.

'Jeg siger til mig selv: At det er også en god fornemmelse for dem, der hjælper mig. Hvis jeg kan hjælpe nogen, så er det fordi, de har brug for mig, og det er rart for en selv også'. 

Kræftpatient, 66 år

Tag gerne imod hjælp
Ofte vil familie og venner gerne støtte, når man er syg. Men selv om de gerne vil hjælpe, kan det være svært at finde ud af hvordan. Måske er de bange for at blande sig for meget, eller at træde for nær, eller de kan være bange for at sige eller gøre noget forkert. 

Hvis man er syg, kan det være en stor aflastning at få praktisk hjælp en gang i mellem
Hvis man er syg, kan det være en stor aflastning at få praktisk hjælp en gang i mellem.
Det kan være, du synes, det er svært at tage imod støtten, hvis du ikke er vant til det. Husk på, at du ikke skal lide unødvendigt, og at du skal bruge de muligheder, du har. Det glæder andre at kunne hjælpe. 
 
Din familie og venner kan f.eks. støtte dig med at:
  • købe ind
  • lave mad til fryseren
  • slå græsset
  • passe børnene en gang imellem
  • gøre rent
  • vande planterne eller passe husdyret, hvis du skal indlægges

Din omgangskreds kan også støtte dig på andre måder end det praktiske

Nogle er måske gode til at tale om dine svære tanker, mens andre kan give dig adspredelse ved f.eks. at tage dig med i biografen.

Du kan tænke over, hvem af dine venner der er gode til hvad. Læs mere her:

Hjælp fra vennerne

Støtte  måske på andres initiativ
Mange kræftpatienter oplever, at familie og venner siger: ’Sig til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med’. Det er godt at vide, at der er mennesker omkring en, der vil hjælpe. Det kan bare føles svært at finde ud af, hvad man gerne vil have hjælp til hvornår.
 
Måske er det en idé at sige til venner og familie, at du ikke kan overskue at tage stilling til, hvad de kan hjælpe med. Men understreg samtidig, at du vil blive glad for hjælp – det må bare være på deres initiativ. 
 
 
Praktisk hjælp til hverdagen fra det offentlige 
Mange kræftpatienter får i kortere eller længere perioder brug for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller hjælp til personlig pleje, f.eks. efter en operation eller i forbindelse med de belastninger, en kemo- eller strålebehandling kan medføre. Denne hjælp kan man få af kommunens hjemmepleje.
 
Det kan være dig selv, dine pårørende, din læge eller sygehuspersonalet, der kontakter hjemmeplejekontoret. 

 
Hvis din ægtefælle ikke kan klare sig selv
Hvis du som kræftpatient har en ægtefælle, der er syg, handicappet eller af anden grund er afhængig af din hjælp i hverdagen, er det vigtigt at finde ud af, hvordan hverdagen kan komme til at fungere nu. Du kan næppe overkomme det samme som før, og der vil muligvis også være perioder, hvor du er indlagt.
 
Hvis din ægtefælle ikke kan klare sig selv hjemme, kan I kontakte hjemmeplejekontoret i kommunen. I vil få besøg af en fra hjemmeplejen, der vurderer, hvad de kan tilbyde, så din ægtefælle kan klare sig.
 
Det kan f.eks. være hjemmehjælp, madudbringning, eller måske aflastningsplads på et plejehjem i en periode, afhængig af behovet.
 
Brug evt. din kommunes hjemmeside for at finde ud af, hvilke muligheder der er i din kommune.

Inspiration til at koordinere madlavning

Take them a meal er en kalender på internettet, hvor venner over en periode kan koordinere at komme med mad til en familie, der befinder sig i en svær situation. Siden er på engelsk.

Take them a meal

Læs mere:

Hjælp i hjemmet
Hvis du har brug for hjælp i hjemmet i forbindelse med din kræftsygdom.

Til top
Tilbage



Tekst: Hanne Sandvang og Ida Nymand Ammundsen
Kilde: Sygeplejerske Inger-Lise Egholm, socialrådgiver Pia Holm Pedersen, psykolog Charlotte Møller Winther og psykolog Kirsten Heldbjerg

Sidst ændret: 04-04-2011


Nøgleord på siden: pårørende, venner
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen