Hvis man er syg, kan det være rart at tage imod støtte og aflastning en gang imellem. Du kan overveje, hvem i din omgangskreds der er god til hvad.
Nogle kan hjælpe dig rent praktisk ved at komme med mad til fryseren, slå græs eller at køre dig til undersøgelse og behandling.
 |
| Du kan overveje, hvem i din omgangskreds der er god til hvad. |
Det kan også være, nogle af dine venner er gode til at lytte til dine tanker, mens andre måske kan sørge for, du får noget adspredelse fra den situation, som din sygdom har ført med sig.
Hvem er god til hvad?
Det kan være en god idé at tænke over, hvilke af dine venner, familiemedlemmer, kollegaer eller naboer der er gode til hvad, eller hvad de har særlig lyst til.
Venner til at støtte dig følelsesmæssigt:
- Hvem kan indleve sig i din situation, hvem kan virkelig lytte og rumme dine følelser – også når du er vred?
- Hvem kan stille de gode spørgsmål, der hjælper dig til at sætte ord på dine tanker og til at reflektere over din situation?
- Det er ikke alle, der er i besiddelse af god situationsfornemmelse. Hvem skal du holde dig fra, fordi de i virkeligheden gør dig mere bange? F.eks. dem, der lige kommer i tanker om en skrækhistorie, de har hørt.
Venner til at hjælpe dig med praktiske gøremål:
- Hvem kan du spørge, om de vil hjælpe dig med indkøb, passe børnene, besøge gamle forældre, lave aftensmad til fryseren eller ordne haven?
- Hvem kan du bede om at køre dig til undersøgelse eller behandling?
- Hvem vil være gode til 'bare' at være i familien som en ekstra ressource, der kan skabe ro og tryghed?
- Hvem vil være god til at kreere en lækker middag til hele familien?
- Hvem kan hjælpe dig med økonomiske spørgsmål?
Venner til at skabe pauser fra problemerne, hvor du samler ny energi:
- Hvem er god til adspredelse – en tur i byen, i biografen eller se fjernsyn sammen?
- Hvem kan hjælpe dig med af få lidt motion ved f.eks. at gå en tur sammen?
- Hvem kan sørge for velbehag – f.eks. massage, lave en hyggelig middag sammen med dig eller lytte til god musik?
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen
Kilde: Psykolog Kirsten Heldbjerg
Sidst ændret: 29-10-2012