'Da jeg hørte ordet ‘cancer’, gik jeg fuldstændig i sort. Jeg tror ikke, jeg hørte ét eneste ord, lægen sagde efter det'.
Kræftpatient
- Følelsen af chok og håbløshed er en normal reaktion
Hvis du har fået at vide, at du har kræft, oplever du sandsynligvis en følelse af chok og håbløshed - uanset hvor gode udsigterne er.
Måske følte du dig under samtalen med lægen ude af stand til at forstå, hvad der blev sagt eller følte det som om, at det var noget, der skete for en anden person.
Der er mange grunde til at føle sig i chok eller bange. Nogle af de følgende, vil du måske kunne genkende:
- følelsen af at miste kontrollen over din krop og dit liv
- ikke at vide hvad du skal forvente
- risikoen for at skulle igennem ubehagelige behandlinger
- angsten for smerter
- angsten for at dø af denne sygdom
- frygten for at være en byrde for din familie
- risikoen for at miste evnen til at arbejde
- bekymringen for hvad andre mennesker vil tænke om dig.
Sæt ord på dine tanker
Du kan lave en liste, hvor du med dine egne ord formulerer, hvad du er bange for, hvad du er bekymret over, og hvad du ville ønske du vidste.
At lave en sådan liste kan skabe lidt ro og gøre det synligt, hvad du har brug for at bearbejde enten alene, sammen med din familie, dit netværk, eller måske sammen med en professionel sundhedsfaglig person.
Stress af ved at bruge kroppen fysisk
Når du får kræft, skal du pludselig forholde dig til mange nye ting, og det kan skabe et stressende tankemylder, som kan give dig en fornemmelse af nærmest at være ’ude af dig selv’.
Det bedste du kan gøre i denne situation er at bevæge din krop.
Motion og fysisk aktivitet er et effektivt middel mod stress og generel uro. At bevæge kroppen, få pulsen op, komme til at svede og strække kroppen igennem kan give følelsen af ’at komme hjem i sig selv’ igen.
Det kan skabe balance, give ny energi, og måske får du igen en følelse af overblik over din situation.
Fysisk aktivitet - også vigtigt når man har kræft
Vi ved alle, at det er en god idé at holde sig fysisk aktiv, dyrke motion og holde sig i form. Når du er blevet syg af kræft, er der en særlig god grund til at begynde at dyrke motion, eller blive ved med at gøre det, hvis du allerede er i gang.
At holde sig fysisk aktiv skaber et større velvære, mindsker stress og giver dig også en bedre modstandskraft i forhold til at skulle stå igennem en eventuel skrap behandling.
Når du er i gang med f.eks. kemobehandling vil fysisk aktivitet hjælpe din krop med at komme sig mellem behandlingerne.
Har du problemer med kvalme og madlede, kan motion hjælpe med til at give dig en naturlig appetit og lyst til at spise igen.
Har du mulighed for at bevæge dig i naturen, er dette for nogen en særlig helende form for fysisk aktivitet.
Der findes uendelig mange former for motion, og det gælder om at finde noget, du synes er sjovt, og som du kan lide at gøre.
Få overblik over undersøgelser og behandling
Du har formentlig et stort behov for at vide, hvordan din sygdom kan behandles.
En konkret plan fra sygehuset over, hvad du skal igennem af undersøgelser og efterfølgende behandling, kan give dig en struktur på den kommende tid, hvor dit liv pludselig har et andet omdrejningspunkt.
Det er sandsynligt, at din undersøgelses- og behandlingsplan hele tiden ændrer sig, fordi næste skridt i planen, kan være afhængigt af svaret på den foregående undersøgelse.
Men du kan altid bede om at få en oversigt over, hvordan din plan forventes at se ud indtil videre. Normalt går det helt af sig selv, at du af sygeplejersken eller sygeplejesekretæren får udleveret et mødekort med tider til de forskellige undersøgelser og behandlinger. Spørg, hvis der er noget på mødekortet, du ikke forstår.
- Undersøgelser
Læs og se video om typiske undersøgelser i forbindelse med kræftbehandling.
- Pakkeforløb
I pakkeforløbene er de enkelte trin i forhold til undersøgelser og behandling fastlagt på forhånd.
- Kræftsygdomme
Klik på den sygdom, du vil vide mere om og læs om symptomer, undersøgelser og behandling.
Om at søge viden om kræft på internettet
Det kan være godt at sætte sig ind i så meget som muligt om sin sygdom, men det kan også være svært at finde viden på internettet, der lige præcis kan bruges i dit tilfælde.
Mange søger efter tal og statistikker om kræft, specielt om chancerne for helbredelse. Men en statistik kan ikke sige noget om, hvorvidt du bliver rask eller ej. Statistik er udelukkende baseret på gennemsnit af personer uanset alder, køn, livsstil osv. Og ingen er som gennemsnittet.
Print ud - og tal med din læge
Hvis du finder artikler på internettet, så print dem ud og drøft dem med din egen læge, eller de læger du taler med på sygehuset.
Spørg altid en læge til råds, inden du påbegynder alternativ behandling eller forsøg.
Spørg patientvejlederen på sygehuset til råds
På alle sygehuse er der tilknyttet patientvejledere, der kan hjælpe i tvivlspørgsmål om bl.a. frit sygehusvalg, klagemuligheder og ventetider. Kontakt en patientvejleder på dit sygehus, hvis du har praktiske spørgsmål til dit behandlingsforløb.
Få struktur på situationen
Sæt dig ind i, hvad der kan gøres, i den situation du befinder dig i nu. Der kan altid gøres noget.
Tænk over, hvad der er vigtigt for dig nu. Dette vil sandsynligvis afhænge af, hvor i livet du befinder dig.
- Sæt ord på
Sæt ord på det du frygter (smerter, bivirkninger, at være til besvær), så er det nemmere at gøre noget ved det. Prøv også at sætte ord på måske mere ubevidste temaer (frygten for omgivelsernes reaktioner, frygten for at ændre status i familien såvel som på jobbet)
- Få styr på praktiske forhold
Prøv at skabe dig et overblik over dine praktiske forhold. Spørgsmål vedrørende boligforhold, økonomi og forsikring kan være gode at tage hånd om, så den type ting ikke trækker for meget energi på et senere tidspunkt i behandlingsforløbet, hvor du hellere vil bruge dine kræfter på andre ting.
- Søg viden om dine rettigheder
Sæt dig ind i dine rettigheder og søg den hjælp du har behov for. Hos Kræftens Bekæmpelse kan du eksempelvis søge et lille engangslegat. Du har endvidere krav på tilskud til 12 psykologsamtaler, hvilket også gælder for dine nærmeste pårørende.
Læs mere:
Kontakt med andre i samme situation
At vide at andre har det på samme måde som én selv, kan somme tider være en lettelse.
Du føler dig måske fyldt op af følelser og bekymringer, som du ikke kan eller vil dele med din familie. Måske har du følelsen af, at ingen af dem du taler med helt forstår, hvordan du har det.
'Jeg kan stadig ikke fatte, at det her sker. Jeg er træt, men jeg føler mig ikke speciel dårlig. Jeg føler mig bare som sådan en byrde for min familie. Og så er jeg bekymret for mine børn'.
Kræftramt kvinde, 42 år
Det kan være godt at forsøge at komme i kontakt med andre i samme situation. Men det kan være en barriere for dig at skulle overskride, det at mødes med andre kræftpatienter, fordi du ikke har lyst til at se dig selv i rollen som kræftpatient.
Mange fortæller ikke desto mindre, at det først var ved mødet med andre der stod i samme situation, at de fik den hjælp, de egentlig havde brug for.
Det er en god idé at vente med at søge kontakt med andre kræftpatienter, til du har overblik over din behandlingsplan. Dels fordi det kræver en del energi at skulle forholde sig til den nye og krævende situation, dels fordi det kan virke forvirrende at høre om andres behandling og plan, når man ikke kender sin egen endnu.
Patientforeninger og netværk
Liste over patientforeninger og netværk, hvor du kan komme i konakt med andre i samme situation.
Cancerforum: Online mødested
På Cancerforum kan du oprette en profil og møde andre patienter og pårørende. Her kan I udveksle erfaringer og tanker.
Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre
Kontakt dit lokale rådgivningscenter og hør om mulighederne for at komme i kontakt med ligesindede og om hvad der er af andre tilbud i dit lokalområde.
Kræftlinjen 80 30 10 30
På Kræftlinjen kan du få en telefonisk samtale med en professionel. Samtalen kan handle om præcis det, du har brug for at tale om.
Tilbage