At blive ramt af en alvorlig - og måske livstruende - sygdom som kræft kan for mange betyde en voldsom oplevelse af usikkerhed og uvished. Ens tilværelse forandres, ligesom ens fokus og opmærksomhed ændres
Oplevelsen af at miste kontrollen over sit eget liv, sin egen krop og måske sine reaktioner kan være en skræmmende og for nogle næsten lammende situation. I denne tekst kan du måske genkende nogle tegn på angst fra dig selv eller din pårørende, og du kan se, hvad du kan gøre, og hvor du kan søge hjælp.
Uvisheden kan blive til angst
Både som kræftpatient og som pårørende kan uvisheden fylde meget. Det kan være i forhold til sygdommen, f.eks. når man venter på svar fra undersøgelser, eller hvis man oplever bivirkninger ved behandlingen.
Det kan være, man føler uvished i forhold til, om man overlever sygdommen. Eller uvished i forhold til sin krops fysiske og psykiske måde at reagere på. Måske stiller du spørgsmål som: Vil jeg kunne tage mig af min familie? Vil jeg kunne opleve livet sammen med dem, jeg holder af?
'Jeg skal ind og have besked på biopsi i dag. Jeg har aldrig været så bange, jeg sveder og er nærmest hyperaktiv. Svinger humørmæssigt hele tiden. Jeg er angst for, hvad de siger - jeg synes ventetiden er ulidelig'
Kvinde, 53 år, brystkræft
Tilliden til dig selv og andre sættes på prøve
Uvished og usikkerhed kan også handle om andres reaktioner. Du spekulerer måske over, om dine venner holder ved, om du vil kunne beholde dit job, eller om din økonomi kan bære.
Det, som er grundlæggende for din selvopfattelse, dit liv og dine livsværdier, er pludselig udsat for en trussel i form af kræftsygdommen. Tilliden til om du kan klare dig igennem de vanskeligheder, du pludselig står over for og få det liv, du ønsker, kan blive sat på en voldsom prøve. Den oplevelse af uforudsigelighed og meningsløshed kan tage over, og man kan føle sig meget ensom. Det kan udløse en række reaktioner, og for nogle kan det udløse angst.
Reaktioner på angst er forskellige fra person til person
For at forsøge at skabe mening i noget ellers meningsløst, stiller mange kræftpatienter sig selv spørgsmål som: Hvorfor mig? Hvad har jeg gjort? Kunne jeg have gjort noget andet? Hvem eller hvad vil kunne hjælpe mig?
Reaktioner på det forandrede og usikre liv er forskellige fra person til person. Nogle gange oplever man måske kraftige reaktioner andre gange bare et glimt af angsten. Reaktionerne kan komme på helt forskellige tidspunkter og udløses af forskellige situationer.
Eksempler på reaktioner:
Sorg
Vrede
Frygt
Bekymring
Fortvivlelse
Handletrang
Fokusering på praktiske opgaver
Angst er et udtryk for afmagt
Angsten er en naturlig reaktion, når man oplever en alvorlig trussel. Angsten er et udtryk for, at man føler afmagt, måske endda en trussel mod hele ens eksistens. Så længe man ved, hvad man er bange for, kan man fokusere og forsøge at gøre noget ved den specifikke situation. Men angsten viser sig ved følelsen af helt at miste grebet om sig selv.
Udtrykket 'at være ude af sig selv' beskriver oplevelsen af angst som netop at være større og mere ubehagelig end man kan rumme i sig selv.
Færdig med behandling - frygt for tilbagefald
Rigtig mange kræftpatienter oplever, at afslutningen af en vellykket behandling ikke alene medfører glæde. Det tomrum, der opstår, når man ikke længere er i regelmæssig kontakt med sygehuset, opleves af mange som skræmmende.
'Jeg har været så træt, så træt og så sur og indebrændt og har slet, slet ikke været glad for, at kemoen er overstået. Tværtimod synes jeg, at alt er endnu mere usikkert end før'
Kvinde, brystkræft
Nogle oplever angst for tilbagefald, og at man ikke længere tør stole på, at alting bare går godt. Krisereaktioner på dette tidspunkt er normale - selv om man selv og ens pårørende forventede, at nu ville man bare være glad for, at behandlingen var veloverstået.
Måske kan det hjælpe at tale med en læge om din bekymring. Brug også andre tidligere kræftpatienters erfaringer med at tackle angsten for tilbagefald. Længere nede på siden kan du se, hvordan du kan komme i kontakt med andre, der er i samme situation som dig.
Angstsymptomer
Fysiske (kropslige):
Indre og ydre uro, rastløshed, anspændthed
Hjertebanken, hurtig puls
Trykken eller smerter i brystet
Åndenød, kvælningsfornemmelse
Mundtørhed, synkebesvær
Muskelspændinger
Kvalme
Sveden
Svimmelhed
Psykiske (tanker og følelser):
Tankemylder og forvirring
Irritabilitet
Panikfornemmelse
Frygt for at miste kontrol
Frygt for at blive skør
Katastrofetanker: "Nu dør jeg/ - besvimer/ - falder om/ - får et hjerteanfald"
Angsten kan hos nogle komme til at fylde så meget, at man får svært ved at fungere i hverdagen og måske isolerer sig eller undgår bestemte situationer. Det kan være situationer, som kan gøre en ked af det, eller som kan virke truende eller svære.
Man kan blive så bange for usikre situationer, at man helt lader være med at gøre ting og deltage i aktiviteter, som ellers vil være det, som er med til at gøre tilværelsen meningsfuld og god. Så bliver angsten for dominerende og kan komme til at forstærke oplevelsen af afmagt, meningsløshed og ensomhed.
Hvis du oplever et angstanfald, kan det hjælpe at:
- Huske at det går over! Man dør ikke af et angstanfald, og du er ikke ved at blive skør
- Trække vejret dybt ind gennem næsen og puste langsomt ud gennem et lille hul, du former med munden. Angsten får dig til at trække vejret hurtigt og overfladisk (at hyperventilere), og det kan gøre dig svimmel, give kvælningsfornemmelser, trykken for brystet, prikken i fingrene med mere
- Placére dig med begge fødder på gulvet (siddende eller stående) - det giver en fornemmelse af at have 'grund under sig'
- Fokusere på noget, der får dig til at samle tanker og opmærksomhed. Det kan være fokusering på din vejrtrækning ved hjælp af en remse, du gentager inde i hovedet (f.eks. "en dyb indånding gennem næsen - og pust langsomt ud gennem munden - en indånding..."). Det kan også være at fokusere på noget uden for dig, f.eks. følge en rolig rytme i et stykke musik, du holder af, se TV eller gøre noget, du plejer at finde glæde og ro ved
- Nogle har god hjælp af at fokusere tanker og kroppen ved hjælp af visualisering, yoga, qi gong, afspænding eller motion
- Nogle har god hjælp af, at andre hjælper med at fokusere ved, at de holder om en, trækker vejret i en rolig rytme sammen, har øjenkontakt eller bare er roligt til stede. Andre vil helst være alene og vende opmærksomheden indad
Til top
Det hjælper at tale om angsten
Både hvis man ikke rigtig ved, hvad angsten skyldes, men man mærker den igennem lang tid, eller hvis man oplever egentlige angstanfald, hjælper det at få talt om angsten. Ved at gøre angsten til noget man kan handle på og tale om, hjælper man sig selv med at afgrænse følelsen, gøre den konkret og dermed få den til at fylde mindre.
Det er umuligt - selv for dem der kender dig aller bedst - at gætte dine tanker, så fortæl, hvordan du har det, og sig, hvad du har brug for. Tal med andre om, hvad der bedst hjælper, når du har det svært. Gør det på tidspunkter hvor du har det bedre - så er det lettere at overskue. Man kan sjældent overskue andre mennesker end sig selv, hvis man er meget angst.
Søg hjælp, hvis angsten begrænser dig
Hvis du synes, at angsten fylder så meget, at den forhindrer dig i at gøre ting eller deltage i aktiviteter, du ellers gerne ville være en del af, skal du søge hjælp. Mange synes, det er lettere at tale om angsten med en professionel, end med sine nærmeste.
Her kan du få hjælp:
Sygehusafdelingen
Tal med personalet på den afdeling, hvor du er/var i behandling. Fortæl, hvad du er bekymret for. De kan give svar på nogle af de spørgsmål, du måske har om din sygdom og behandling. Det kan gøre usikkerheden mindre. Tag et familiemedlem eller en god ven med til samtalerne - to par ører lytter bedre end et, og så har du en at tale med bagefter. Måske har sygehusafdelingen en psykolog, du kan tale med.
Egen praktiserende læge
Du kan både som kræftpatient eller pårørende henvende dig til egen praktiserende læge. Lægen kan lytte til din bekymring og hjælpe med at vurdere, om du har brug for yderligere hjælp og give dig en henvisning, f.eks. til en psykolog.
Psykolog
Hos en psykolog kan du få hjælp til at tale om dine tanker og følelser. At få sat ord på bekymringer og reaktioner kan være en stor lettelse og kan hjælpe dig med at håndtere angstreaktioner. For mange er det en lettelse, at psykologen ikke er følelsesmæssigt involveret i situationen. Som kræftpatient eller pårørende til en kræftpatient er du berettiget til økonomisk tilskud til psykologhjælp (op til 12 samtaler). Det er din praktiserene læge, som skal give dig en henvisning.
Kom i kontakt med andre kræftpatienter
Du kan få en helt særlig støtte ved at komme i kontakt med andre kræftpatienter, udveksle erfaringer og høre, hvordan andre tackler situationen. Kun den, der har prøvet det på egen krop, er fuldstændig klar over, hvordan det er at leve med en kræftsygdom.
- Cancerforum
Her kan du komme online i kontakt med andre, der er ramt af kræft eller er pårørende til en kræftramt.
Du kan også ringe til Kræftlinjen eller kontakte en Kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Både på Kræftlinjen og i Kræftrådgivningen kan du få personlig rådgivning og støtte.
På Kræftrådgivningen kan du også komme i kontakt med andre kræftpatienter, hvis du ønsker det.