Tristhed er en normal reaktion
Der er flere grunde til, at du som kræftpatient eller pårørende kan opleve perioder med tristhed og modløshed. Følelsen af tristhed og modløshed kan komme på alle tidspunkter af sygdomsforløbet – f.eks. som reaktion på diagnosen, på behandlingen, på ventetiden eller i behandlingens afslutning.
Følelserne kan svinge mellem f.eks. optimisme og pessimisme, fortrøstning og angst, glæde og vrede, tristhed, sorg og modløshed. Det svingende humør er ofte tegn på en normal krisereaktion. Tristheden er her en del af de følelsesmæssige svingninger, som er en naturlig måde at tackle en svær situation som alvorlig sygdom.
Når tristheden bliver til depression
Hvis du bliver ved med at være trist, kan det være, at du har en depression. Hvis man har en depression, er det ofte sådan, at man oplever, at både ens tanker, følelser og adfærd bliver anderledes. De triste tanker og følelser bliver mere og mere alvorlige, fylder mere og mere af dagen og varer længere end to uger. På den måde bliver det triste eller tunge humør meget dominerende, og der er næsten ingenting, der kan give dig en følelse af glæde, hvis du har en depression.
Dine omgivelser (familie og venner) fornemmer nok, at du har ændret dig og virker modløs, men det kan være svært for dem at hjælpe dig. Måske foreslår de forskellige ting for at glæde dig og bliver skuffede, når det ikke muntrer dig op. Du har måske mest lyst til, at de bare holder sig væk og lader dig være i fred. Den følelse kan gøre ondt både på dig og dine nærmeste.
Hvis man har en depression, kommer man meget nemt til at isolere sig. Du har sikkert ikke lyst til eller er interesseret i de aktiviteter, du ellers plejer at være glad for. Måske føler du dig udmattet, orker ikke rigtig noget, kan ikke koncentrere dig. Mange beskriver det som at være i et ’sort hul’ eller ’inde i en glasklokke’ uden rigtig kontakt med verden udenfor.
”Siden sidste påske synes jeg ikke der har været mange dage med god søvn. Jeg har været uoplagt, nogen dage eller weekender har jeg ikke fået lavet noget som helst. På jobbet har jeg haft svært ved at tage stilling til beslutninger eller ladet breve været uåbnede i dagevis. Nogen gange har jeg haft massiv hovedpine, andre uger har jeg kun spist morgenmad og lidt frokost.”
Tanker og følelser er præget af tristhed og håbløshed, selvbebrejdelser, skyldfølelse og følelse af værdiløshed. Nogle bliver aggressive og irritable. Nogle kommer helt derud, hvor man ikke har lyst til at leve mere og overvejer selvmord.
Kropsligt kan depressionen komme til udtryk som f.eks. gråd og smerter. Mange oplever, at appetitten og dermed vægten ændrer sig, Man kan føle sig fysisk meget træt og samtidig opleve, at det er svært at falde i søvn om aftenen, eller at man vågner tidligt. Mange mister lysten til sex.
Til top
Årsager til depression
Nogle mennesker har en større risiko for at få en depression end andre. Der kan være tale om både en biologisk (arvelig) og en psykologisk sårbarhed. Mennesker, der tidligere har haft en eller flere depressioner, har større risiko for at få en depression, når de får kræft, end andre. Hvis der er andre i ens familie, der har haft en depression, er risikoen også forøget.
Hvis man får kræft i en situation, hvor der er mange andre vanskeligheder – f.eks. dødsfald i familien, konflikt i familien, problemer i forhold til børn, arbejde eller økonomi, misbrug – vil den psykologiske sårbarhed være større.
Det at få kræft er naturligvis i sig selv en stor psykisk belastning, der kan give usikkerhed, en følelse af at miste kontrollen over sit liv, hjælpeløshed i forhold til sygdommen og en angst for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen, der kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindsket fysisk formåen kan også øge risikoen for depression.
Mistanke om depression
Hvis du eller dine nærmeste har mistanke om, at du har en depression, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge. Der er brug for professionel hjælp ved enten en læge, psykolog eller psykiater, når en depression skal diagnosticeres. Det kan være svært for dig og dine nærmeste at vide, hvilke symptomer der skyldes din kræftsygdom eller behandling, og hvilke symptomer der måske skyldes en depression. Der er derfor vigtigt, at du taler med en professionel og får hjælp til at skelne mellem, hvad der er hvad og derefter hjælp til at gøre noget ved det.
Jo tidligere en depression opdages, des hurtigere kan den behandles. Det er pinefuldt at have en depression, og ligesom man behandler og lindrer fysisk smerte, kan den psykiske smerte ved en depression også behandles. Det giver mere overskud til at tage del i hverdagen og være sammen med dem, man holder af og til at tackle kræftsygdommen og dens behandling.
”Nu er jeg på 6. uge af den antidepressive medicin, og jeg har oplevet at få meget større overskud - både til de daglige opgaver og til at tage fat på nogle af de opgaver, som kræver mentalt overskud.”
Til top
Depression kan behandles
De fleste depressioner kan behandles psykologisk, svære depressioner skal behandles med medicin evt. suppleret med støttende samtaler.
Din praktiserende læge kan henvise dig til en privatpraktiserende psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Hvis du har en depression, er du berettiget til økonomisk tilskud under sygesikringen til psykologhjælp (op til 24 samtaler). Du skal selv betale ca. 40 % af udgiften.
Hvis du har smerter, skal du først og fremmest kontakte din egen læge eller den sygehusafdeling, du er tilknyttet, for at finde den bedste lindring. Hvis lægen vurderer, at smerterne har en psykisk årsag eller medårsag, er det relevant at henvise dig til enten en psykolog eller en psykiater.
Brug dit netværk (familie, venner) til at tale med, til at gå ture, til at få støtte og hjælp.
Hvis man har en depression, hjælper det at bevæge sig og være fysisk aktiv – dyrk motion eller gå en tur dagligt. Prøv at holde fast i aktiviteter, der tidligere har været kilde til glæde eller nydelse for dig.
Læs mere om motion:
Fakta og gode råd om fysisk aktivitet og kræft
Til top
Råd til pårørende om depression
Hvis du er tæt på en, der har kræft, og som bliver mere og mere trist, kan der være behov for, at du tager initiativ til hjælp. Lever du sammen med en, der er deprimeret, ved du allerede, at det er en svær opgave. Mange - måske de fleste - initiativer må komme fra dig.
Måske skal du følge den deprimerede til lægen, sygehuset, Kræftrådgivningen eller psykolog. Det kan også være, at du må hjælpe med at fortælle, hvordan den deprimerede har det. Du kan støtte den deprimerede i at tage sin medicin efter ordinationen, så den ikke glemmes eller droppes, når den syge mærker en bedring. Normalt skal medicinen tages i længere tid.
Det kan være hårdt og psykisk krævende at være pårørende til en kræftpatient. Og ikke mindre hvis han/hun også har en depression. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du selv har det, og hvad du har behov for. Søg støtte hos familie og venner og gør ting, der er gode for dig.
Måske har du brug for professionel rådgivning og støtte til at tackle situationen. Som pårørende til en kræftramt er du berettiget til økonomisk tilskud til psykologhjælp via sygesikringen. Det er din praktiserende læge, som skal give dig en henvisning.
Til top
Her kan du få hjælp
Opsøg professionel hjælp, hvis du er i tvivl. Du kan kontakte:
- Sygehusafdelingen
- Din egen læge
- En psykolog
Du kan desuden få hjælp hos Kræftens Bekæmpelse:
Kræftrådgivninger
Find den nærmeste kræftrådgivning
Kræftlinjen
Få gratis telefonrdågivning på tlf. 80 30 10 30.
Her kan du læse mere
Seksualitet
Pårørende
Angst
Rettigheder
Til top
Tilbage