Det er almindeligt at være ked af det og modløs, når man får en alvorlig sygdom som kræft. De tunge følelser kan komme på alle tidspunkter af sygdomsforløbet – f.eks. som reaktion på diagnosen, på behandlingen, på ventetiden, eller når behandlingen er afsluttet. Også pårørende kan være triste og modløse.
Nogle udvikler en egentlig depression. Depression kan ændre tanker, følelser og adfærd. Her kan du læse om tegn på depression, og om hvad der kan gøres ved en depression.
Tegn på depression: håbløshed, irritation og skyldfølelse
Hvis man er deprimeret, kan tankerne og følelserne være præget af håbløshed, selvbebrejdelser, skyldfølelse og følelse af, at man ikke er noget værd. Nogle personer bliver aggressive og irritable. Det kan være et tegn på depression, hvis sådanne tanker og følelser bliver mere og mere alvorlige, fylder mere og mere af dagen og varer længere end et par uger.
Fysiske tegn på depression: træthed, smerter og ingen appetit
Kropsligt kan depressionen komme til udtryk som f.eks. gråd og smerter. Mange oplever, at appetitten ændrer sig, og at vægten går op eller ned. Man kan føle sig fysisk meget træt og samtidig opleve, at det er svært at falde i søvn om aftenen, eller at man vågner tidligt. Mange mister lysten til sex. Nogle får pludselig brug for alkohol eller beroligende medicin.
Mangel på overskud
Man kan også opleve, at det er svært at koncentrere sig om f.eks. at se tv eller læse en bog. Man kan ikke rigtig overskue noget og ændrer de rutiner, man plejer at have med at gå i bad, spise og motionere.
 |
| Mange beskriver en depression som at være ’inde i en glasklokke’. |
Lyst til at isolere sig Hvis man har en depression, kommer man meget nemt til at isolere sig. Måske har man ikke lyst til de aktiviteter, man ellers plejer at være glad for. Måske føler man sig udmattet, orker ikke rigtig noget eller kan ikke koncentrere sig. Mange beskriver det som at være ’inde i en glasklokke’ uden rigtig kontakt med verden uden for.
Gå til lægen ved mistanke om depression
Hvis du eller dine nærmeste har mistanke om, at du har en depression, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge. Der er brug for professionel hjælp ved enten en læge, psykolog eller psykiater, når det skal afgøres, om du har en depression. Det kan være svært for dig og dem tæt på dig at vide, hvilke symptomer der skyldes din kræftsygdom eller behandling, og hvilke symptomer der måske skyldes en depression.
Jo tidligere en depression opdages, des hurtigere kan den behandles. Ligesom fysiske smerter kan lindres, kan depressioner også behandles. Hvis depressionen bliver behandlet, kan det give dig mere overskud til at tage del i hverdagen og til at tackle kræftsygdommen og behandlingen.
Depression kan behandles med psykologsamtaler og/eller medicin
Nogle depressioner kan behandles ved samtale med psykolog, mens nogle depressioner skal behandles med antidepressiv medicin eventuelt suppleret med støttende samtaler.
Din praktiserende læge kan henvise dig til en psykolog, hvor du kan få økonomisk tilskud fra sygesikringen. Du skal selv betale cirka 40 pct. af udgiften.
Tilskud til psykologsamtaler
Det kan du selv gøre ved tegn på depression
Det kan hjælpe at bevæge sig og være fysisk aktiv, enten ved at dyrke motion eller gå en tur dagligt. Prøv – i det omfang du kan overkomme det – at holde fast i aktiviteter, du tidligere har været glad for at gøre, f.eks. at høre musik, bage og ordne have.
Selvom det kan være svært at overskue det, er det godt at bevare kontakt til venner og familie. Nogle venner kan være gode til at støtte dig følelsesmæssigt og tale med dig om, hvordan du har det. Andre kan give dig pauser, måske gå en tur med dig eller tage en tur i biografen.
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Også pårørende har risiko for at få en depression
Som pårørende til et menneske med kræft kan man være utryg eller føle stress over sygdomssituationen. Det kan f.eks. være angsten for at miste og at skulle stå for de mange praktiske ting – det kan være opslidende. Måske har den kræftramte en depression, som kan være svær at rumme oven i alt det andet.
Hvis du som pårørende mærker tegn på depression, er det vigtigt tage det alvorligt og kontakte en læge. Måske du har behov for professionel hjælp for at få det godt igen. Som pårørende til en kræftpatient er du berettiget til økonomisk tilskud til psykologhjælp via sygesikringen. Det er din praktiserende læge, som skal give dig en henvisning.
Sådan kan du hjælpe, hvis du er tæt på en med tegn på depression
Hvis du er tæt på en med tegn på depression, kan der være behov for, at du tager initiativ til hjælp. Måske skal du følge ham eller hende til lægen, sygehuset eller psykolog. Det kan også være, at du må hjælpe med at fortælle, hvilke tegn på depression du ser.
Du kan støtte med hjælp til at tage medicinen efter ordinationen. Normalt skal medicinen tages i længere tid, også selvom man mærker bedring.
Giv dig selv pauser, når du passer på en med depression
Det kan være en vanskelig balancegang både at indrette sig efter ham eller hende med en depression og samtidig at skulle tage vare på sig selv. Måske føler man, at man svigter den, der døjer med depression, hvis man gør noget på egen hånd. Men alle får brug for at koble af fra problemerne og samle ny energi.
Årsager til depression
Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple psykologiske forklaringer. Nogle mennesker har en større risiko for at få en depression end andre. Der kan være tale om både en biologisk (arvelig) og en psykologisk sårbarhed. Mennesker, der tidligere har haft en eller flere depressioner, har større risiko for at få en depression, når de får kræft, end andre. Hvis der er andre i ens familie, som har haft en depression, er risikoen også forøget.
Hvis man får kræft i en situation, hvor man i forvejen er skrøbelig – ved f.eks. problemer i forhold til omgivelserne, arbejde eller økonomi eller dødsfald i familien – vil den psykologiske sårbarhed være større.
Det at få kræft er i sig selv en stor psykisk belastning, og man kan føle, at man mister kontrollen over sit liv, er hjælpeløs i forhold til sygdommen og angst for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen, der kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindsket fysisk formåen kan også øge risikoen for depression.
Ved svære depressioner kan man få tanker om selvmord
Det er helt naturligt, at tanker om selvmord kan dukke op, når man er i en presset livssituation. Bliver tankerne om selvmord ved over tid, eller bliver de mere konkrete, er det vigtigt at opsøge hjælp.
Har du brug for at tale med nogen om dine selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på telefon 70 20 12 01. Du kan også skrive til deres netrådgivning.
Livslinien
Du kan også kontakte Sct. Nicolaitjenesten. Læs mere på deres hjemmeside:
Sct. Nicolaitjenesten
Få hjælp og støtte gennem Kræftens Bekæmpelse:
Gennem Kræftlinjen eller din lokale kræftrådgivning kan du tale med en professionel rådgiver. Du kan også komme i kontakt med andre i samme situation på online mødestedet Cancerforum eller gennem en patientforening.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Læs mere om depression her:
Depressionsforeningen
Psykiatrifonden
Til top
Tilbage