Hvis du vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, er det vigtigt, at du taler med din læge om risikoen for infertilitet, inden behandlingen for kræft starter. Tag gerne din eventuelle partner med til samtalen.
Nogle typer kemoterapi kan nedsætte evnen til at få børn
Det skyldes, at kemoterapi kan slå æggene i æggestokken ihjel. Om kemoterapis påvirkning af evnen til at få børn er midlertidig eller varig afhænger af typen af kemoterapi og dosisstørrelse samt af din alder. De fleste kvinder oplever, at deres menstruation stopper, når de får kemoterapi.
Nogle kvinder har imidlertid stadig æg på trods af kræftbehandlingen, også selvom menstruationen standser. Disse kvinder vil stadig kunne blive gravide, så man bør altid bruge prævention under samleje, da fostret kan tage skade af kemoterapien, hvis man blev gravid.
Hos nogle kvinder bliver fertiliteten kun nedsat midlertidigt, da æggestokkenes funktion vender tilbage efter behandlingen, og de får menstruation igen. Der kan gå op til seks måneder. Jo yngre man er, jo større er chancen for, at man får regelmæssig menstruation igen og bliver i stand til at få børn efter behandling med kemoterapi.
Selv om man får menstruation igen, er det dog ikke sikkert, at man kan blive gravid.
Ved nogle former for kemoterapi ødelægges alle æggene i æggestokken, og man kan derfor ikke blive gravid længere. Man vil så få symptomer på overgangsalder: uregelmæssige blødninger, hedeture, tørhed i skeden, humørsvingninger, og menstruationen ophører.
Mange er dog i stand til at få børn efter at have fået kemoterapi.
Kræftoverlevere får sunde børn
Mange, som er blevet behandlet for kræft i barndommen eller ungdommen, frygter, at deres børn også vil få sygdommen. Men flere undersøgelser har vist, at børn af forældre, som er behandlet for kræft, ikke har øget risiko for selv at få kræft, med mindre der er tale om familier med stærkt arvelige kræftsygdomme.
Artikel: Kræftbehandling før graviditet skader ikke barnet
Risikoen for, at en kvinde bliver varigt steril ved kemoterapi, stiger:
Ved knoglemarvstransplantation og stamcelletransplantation er dosis af kemoterapien så høj, at man med meget stor sandsynlighed bliver steril.
Flere typer kemoterapi kan påvirke fertiliteten, men især alkylerende stoffer kan nedsætte evnen til at få børn
Alkylerende stoffer anvendes især ved:
| Kræftsygdom |
Stoffets navn |
| hæmatologiske sygdomme (leukæmi, lymfekræft, myelomatose) |
bendamustin, busulfan, chlorambucil, dacarbazin, lomustin og melphalan |
| brystkræft, i sjældne tilfælde ved kræft i æggestokkene og hæmatologiske sygdomme (leukæmi, lymfekræft, myelomatose) |
cyclophosphamid |
| sarkomer |
ifosfamid |
| lungekræft, hoved-halskræft, kræft i mavetarmkanalen, urinvejene og kønsorganerne |
platiner |
| hjernetumorer |
temozolomid |
Brug prævention, mens du er i behandling med kemoterapi
Du bør ikke blive gravid, mens du får kemoterapi, da behandlingen kan skade fosteret. Selvom menstruationen standser pga. behandlingen, producerer nogle kvinder stadig æg.
Man ved ikke meget om kemoterapis påvirkning af ens partner ved seksuelt samvær, hverken under eller efter behandling. For en sikkerheds skyld anbefales det at bruge kondom under og de første dage efter en kemoterapibehandling, da kroppen i det tidsrum udskiller affaldsstoffer fra medicinen igennem alle former for kropsvæsker, f.eks. sæd.
Strålebehandling af underlivet før overgangsalderen
Strålebehandling i nærheden af underlivet hos unge kvinder, f.eks. ved kræft i livmoderhalsen, kan efter et par ugers behandling udløse kunstig overgangsalder. Det betyder, at æggestokkene ikke modner æg eller producerer kvindelige kønshormoner.
Overgangsalderen kan være midlertidig, eller der kan være tale om varig sterilitet.
Symptomer på overgangsalder
Symptomer på overgangsalder – ses især efter behandling for brystkræft, gynækologisk kræft og kemoterapi ved kræft i blodet
- hedeture
- tørhed i skeden
- uregelmæssig eller ophør af menstruation
- lavt energiniveau/nedtrykthed
Det er dog kun cirka 15 procent af de under 35-årige kvinder, der går i overgangsalder efter behandling for brystkræft.
 |
| Inden behandlingen for kræft starter, er det vigtigt, at du taler med din læge om risikoen for infertilitet. |
Strålebehandling i nærheden af underlivet hos piger og unge kvinder kan også ved senere graviditet give øget risiko for abort eller for tidlig fødsel.
Strålebehandling af kræft i livmoder eller livmoderhals fører ofte til varig sterilitet.
Ved strålebehandling af andre organer i underlivet – f.eks. tarm, analkanal eller blære – vil lægen forsøge at afskærme æggestokke, så de ikke bliver bestrålet. Dog kan det ikke helt udelukkes, at ens fertilitet nedsættes ved strålebehandling i nærheden af æggestokkene.
Risikoen for, at man bliver steril ved strålebehandling, stiger:
- ved stigende mængde af stråler
- jo ældre kvinden er
- hvis man får kemoterapi samtidig
Ved knoglemarvstransplantation, hvor man får bestråling af hele kroppen, bliver man med meget stor sandsynlighed steril.
Strålebehandling mod bækkenet kan give børn med lav fødselsvægt
En meget stor undersøgelse af graviditeten hos kvinder, der havde fået strålebehandling mod bækkenet som børn, viste en tendens til at få børn med lav fødselsvægt.
Sen infertilitet ved strålebehandling af tyktarmen
I nogle tilfælde kan man måneder til år efter afsluttet strålebehandling af tyktarmen opleve at få nedsat fertilitet eller gå i for tidlig overgangsalder.
Til top
Operation med fjernelse af æggestokke eller livmoder
Ved kræft i æggestokkene er det som regel nødvendigt at få bortopereret æggestokkene for at fjerne kræften. Det kan være nødvendigt at få fjernet livmoderen eller skeden i forbindelse med behandling af kræft i livmoderen, livmoderhalsen eller skeden.
Hvis man kun får fjernet den ene æggestok, kan man stadig blive gravid. Når begge æggestokke eller livmoderen er fjernet, kan man ikke længere blive gravid.
Som forebyggelse af kræft i æggestokkene, æggelederne og i brystet får nogle få kvinder med mutation i BRCA1 eller BRCA2 generne også foretaget fjernelse af æggestokke og æggeledere eller brystet.
Behandling af forstadier af kræft i livmoderhalsen nedsætter som regel ikke evnen til at få børn
Et keglesnit kan medføre en let øget risiko for tidlig fødsel. Behandling med laser påvirker ikke en eventuel senere graviditet.
Operation af kræft i livmoderhalsen
Som regel kan man ikke blive gravid efter behandling for kræft i livmoderhalsen, fordi livmoderen også bliver fjernet, eller æggestokkene er blevet strålebehandlede.
I visse tilfælde af kræft i livmoderhalsen hos unge kvinder, hvor kræftknuden er mindre end to cm, kan man undgå at få fjernet livmoderen, så det er muligt at få børn på et senere tidspunkt. Operationen kaldes trakelektomi, hvor kun det meste af livmoderhalsen fjernes. Ved graviditet efter denne operation er der en øget risiko for abort eller for tidlig fødsel, og operationen medfører, at fødslen skal foregå ved kejsersnit.
I mere fremskredne tilfælde af livmoderhalskræft må livmoderen bortopereres, og kvinden mister derved evnen til at blive gravid.
Antihormonbehandling af brystkræft
Antihormonbehandling af brystkræft anvendes, når kræftknuden er følsom over for østrogen (receptorpositiv brystkræft), da dette kan modvirke østrogens indflydelse på kræftcellernes vækst. Kvinder før overgangsalder anbefales anti-hormonbehandling med tamoxifen i fem år.
I forbindelse med behandlingen kan man gå i kunstig overgangsalder. Det betyder, at æggestokkene holder op med at modne æg og producere kvindelige kønshormoner. Menstruationerne ophører, og man kan ikke blive gravid.
Når antihormonbehandlingen stopper, starter den normale ægløsning som regel igen inden for et halvt år, og det er så muligt at blive gravid igen.
Hvis man er tæt på naturlig overgangsalder, er det dog ikke sikkert, æggestokkene starter med at fungere igen, og man vil så ikke længere kunne blive gravid.
Det er vigtigt, at man ikke bliver gravid i de fem år, hvor man er i antihormonbehandling, da fosteret kan tage skade af behandlingen. Det kan blive et problem for kvinder, der nærmer sig overgangsalderen ved start på tamoxifenbehandlingen og stadig gerne vil have børn. Tal med din behandlende læge, hvis det er tilfældet for dig.
Til top
Biologisk behandling og bisfosfonat ved kræft
Biologisk behandling og behandling med bisfosfonat giver som regel kun midlertidig nedsat fertilitet.
Det anbefales generelt altid at undgå at blive gravid, mens man er i behandling for kræft, da fosteret muligvis kan tage skade af behandlingen. Man kender ikke konsekvensen af at blive gravid, mens man er i disse typer behandling.
Bisfosfonat anvendes mod knogleskørhed, og biologisk behandling anvendes som kræftbehandling i flere sammenhænge.
Inden behandlingen starter, er det en god idé at tale med din læge om:
- Vil behandlingen påvirke min evne til at få børn?
- Er påvirkningen varig?
- Kan jeg vælge en behandling, der ikke nedsætter min evne til at få børn?
- Kan jeg som mand bevare muligheden for at få børn ved deponering af sæd?
- Kan jeg som kvinde bevare muligheden for at få børn ved nedfrysning af æg eller æggestokke?
- Hvordan bliver man gravid efter sæddeponering eller nedfrosne æggestokke?
- Er det nødvendigt, at jeg under min kræftbehandling beskytter mig mod at få børn?
- Hvilken form for prævention vil du anbefale min partner og mig under og efter behandlingen?
- Hvor lang tid bør der gå efter afsluttet behandling, før jeg kan forsøge at blive gravid eller gøre en kvinde gravid?
- Hvor kan jeg få mere information om mine muligheder og rettigheder?
Muligheder for at få børn efter kræft hos kvinder og piger
Hvis kvinder og piger skal i behandling for kræft og gerne vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, kan de deponere æg eller æggestokke, inden behandlingen går i gang:
Kvinders muligheder for at få børn
Til top
Tilbage