 |
|
Inden din behandling starter, er det vigtigt, at du taler med din læge om risikoen for infertilitet. |
Hvis du vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, er det vigtigt, at du taler med din læge om risikoen for infertilitet, inden behandlingen for kræft starter. Tag gerne din eventuelle partner med til samtalen.
Kemoterapi
Nogle typer kemoterapi kan nedsætte evnen til at få børn. Det skyldes, at kemoterapi udover at ramme de syge celler også kan påvirke antallet og kvaliteten af sædcellerne. Denne nedsættelse af forplantningsevnen kan være midlertidig eller varig. Hvis man bliver steril, betyder det, at man ikke længere kan få børn.
Mange mænd får normal sædkvalitet igen efter at have fået kemoterapi. Det kan dog tage op til et par år. For eksempel er de fleste mænd i stand til at få børn efter at have fået kemoterapi for testikelkræft.
Selvom ens sædkvalitet er nedsat, så man ikke kan få børn, kan man stadig få rejsning og få orgasme.
Tal med din læge, hvis du vil have kontrolleret din sædkvalitet, når din behandling er overstået.
Om kemoterapis påvirkning af evnen til at få børn er midlertidig eller varig, afhænger af typen af kemoterapi og dosisstørrelse. Det er vigtigt, at du spørger din læge om risiko for infertilitet, inden behandlingen starter. Tag gerne din eventuelle partner med til samtalen.
Kræftoverlevere får sunde børn
Mange, som er blevet behandlet for kræft i barndommen eller ungdommen, frygter at deres børn også vil få sygdommen. Men flere undersøgelser har vist, at børn af forældre, som er behandlet for kræft, ikke har øget risiko for selv at få kræft, med mindre der er tale om familier med stærkt arvelige kræftsygdomme.
Artikel: Kræftbehandling før graviditet skader ikke barnet
Risikoen for, at en mand bliver varigt steril efter kemoterapi, øges:
Ved knoglemarvstransplantation og stamcelletransplantation er dosis af kemoterapien så høj, at man med meget stor sandsynlighed bliver steril.
Flere typer kemoterapi kan påvirke fertiliteten, men især alkylerende stoffer kan nedsætte evnen til at få børn
Alkylerende stoffer anvendes især ved:
| Kræftsygdom |
Stoffets navn |
| hæmatologiske sygdomme (leukæmi, lymfekræft, myelomatose) |
bendamustin, busulfan, chlorambucil, dacarbazin, lomustin og melphalan |
| brystkræft, i sjældne tilfælde ved kræft i æggestokkene og hæmatologiske sygdomme (leukæmi, lymfekræft, myelomatose) |
cyclophosphamid |
| sarkomer |
ifosfamid |
| lungekræft, hoved-halskræft, kræft i mavetarmkanalen, urinvejene og kønsorganerne |
platiner |
| hjernetumorer |
temozolomid |
Brug prævention, mens du er i behandling med kemoterapi
Du bør ikke blive far til et barn, mens du får kemoterapi, da behandlingen kan skade fosteret.
Man ved ikke meget om kemoterapis påvirkning af ens partner ved seksuelt samvær, hverken under eller efter behandling. For en sikkerheds skyld anbefales det at bruge kondom under og de første dage efter en kemoterapibehandling, da kroppen i det tidsrum udskiller affaldsstoffer fra medicinen igennem alle former for kropsvæsker, f.eks. sæd.
Strålebehandling i bækkenområdet
Strålebehandling i bækkenområdet ved prostata-, endetarms-, blærekræft eller kræft i analkanal kan beskadige forplantningsevnen. Ved strålebehandling i underlivet vil lægen forsøge at afskærme testiklerne, så de ikke bliver bestrålet, men det kan ikke helt udelukkes, at ens fertilitet nedsættes ved strålebehandling i nærheden af testiklerne.
Spørg den læge, der behandler dig, om der er risiko for infertilitet ved din strålebehandling.
Risikoen for, at man bliver steril ved strålebehandling, stiger:
- ved stigende mængde af stråler
- hvis man får kemoterapi samtidig
Strålebehandling direkte på testiklerne anvendes sjældent, men forårsager som regel, at man bliver steril. Ved knoglemarvstransplantation, hvor man får bestråling af hele kroppen, bliver man med meget stor sandsynlighed steril.
Fjernelse af testikler, lymfeknuder i underlivet eller prostata
Bortoperation af begge testikler medfører sterilitet. Bortoperation af den ene testikel har som regel ikke betydning for evnen til at få børn, da den anden testikel vil blive ved med at fungere som normalt.
Hvis du i forbindelse med operation for kræft i tyktarmen eller testiklerne får fjernet lymfeknuder i underlivet, kan det nedsætte din evne til at få børn. Operationen kan beskadige nerver, så sæden ved udløsning løber ind i blæren i stedet for at komme ud af penis. Du vil derfor ikke få sædafgang, men kan stadig få rejsning og orgasme.
Ved operation af kræft i prostata eller blæren kan det være nødvendigt at fjerne prostata og sædblærerne, som sidder ovenover prostata bag blæren. Det vil påvirke produktionen af sædvæske, da de to sædblærer producerer omkring 60 procent af sædvæsken ved ejakulation.
Overgangsalder hos mænd efter behandling for kræft
Mænd kan få hedeture efter at have fået:
- fjernet testiklerne som behandling af kræft i prostata
- indsprøjtning af hypofysehormon (medicinsk kastration) som behandling af kræft i prostata
- antihormonbehandling med tamoxifen for fremskreden mandlig brystkræft
Hedeturene skyldes, at man producerer mindre mandligt kønshormon.
Antihormonbehandling, biologisk behandling og bisfosfonat ved kræft
Antihormonbehandling, biologisk behandling og behandling med bisfosfonat giver som regel kun midlertidig nedsat fertilitet.
Det anbefales generelt at undgå at blive far til et barn, mens man er i behandling for kræft, da fosteret muligvis kan tage skade af behandlingen. Man kender ikke konsekvensen af at blive far til et barn, mens man er i disse typer behandling.
Antihormonbehandling anvendes ved fremskreden kræft i prostata, og bisfosfonat anvendes mod knogleskørhed. Biologisk behandling anvendes som kræftbehandling i flere sammenhænge.
Inden behandlingen starter, er det en god idé at tale med din læge om:
- Vil behandlingen påvirke min evne til at få børn?
- Er påvirkningen varig?
- Kan jeg vælge en behandling, der ikke nedsætter min fertilitet?
- Kan jeg som mand bevare muligheden for at få børn ved deponering af sæd?
- Kan jeg som kvinde bevare muligheden for at få børn ved nedfrysning af æg eller æggestokke?
- Hvordan bliver man gravid efter sæddeponering eller nedfrosne æggestokke?
- Er det nødvendigt, at jeg under min kræftbehandling beskytter mig mod at få børn?
- Hvilken form for prævention vil du anbefale min partner og mig under og efter behandlingen?
- Hvor lang tid bør der gå efter afsluttet behandling, før jeg kan forsøge at blive gravid eller gøre en kvinde gravid?
- Hvor kan jeg få mere information om mine muligheder og rettigheder?
Muligheder for at få børn efter kræft hos mænd og drenge
Hvis mænd og drenge skal i behandling for kræft og gerne vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, kan de få nedfrosset sædprøver i en sædbank, inden behandlingen går i gang:
Mænds muligheder for at få børn
Til top
Tilbage