Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvornår kan jeg prøve på at få børn efter kræftbehandling? |
|
Det er meget vigtigt at undgå at blive gravid eller at blive far i den periode, hvor man får kemoterapi eller strålebehandling, da behandlingerne kan skade fosteret. Efter en kræftbehandling anbefales man som regel, at der går to-tre år, inden man forsøger at få børn.
Både mænd og kvinder bør derfor bruge sikker prævention under behandling samt tre måneder efter endt behandling.
Hvor længe er sædceller påvirket efter behandlingen?
Efter afsluttet behandling bør der gå mindst seks måneder, før en mandlig kræftpatient forsøger at få børn.
Det skyldes, at sædceller, som har været udsat for kemoterapi eller strålebehandling, kan være beskadigede og derfor medføre skader hos fosteret, hvis det bliver undfanget lige efter behandling. Efter omkring seks måneder er der dannet nye, sunde sædceller.
Efter mild kemoterapi kan man dog nøjes med vente tre måneder. Spørg din læge.
Hvor længe skal jeg helst vente efter kræftbehandlingen?
Både mænd og kvinder anbefales som regel at vente to-tre år efter en kræftbehandling med at forsøge at få børn. Det skyldes, at hvis din kræft vender tilbage, er det mest sandsynligt, at det sker inden for de første to år.
Nogle bør vente endnu længere, andre behøver ikke vente så længe. Det afhænger af, hvilken kræftsygdom der har været tale om.
Hvis du får tilbagefald, vil du igen få brug for behandling, hvilket kan være et problem, hvis du skal have et barn. For både mænd og kvinder gælder desuden, at det kan være vanskeligt at have et nyfødt barn, samtidig med at man er i behandling for kræft.
Man har tidligere ment, at kvinder kunne få aktiveret brystkræft eller modermærkekræft, hvis de blev gravide
Nyere forskning har dog ikke kunnet bevise, at graviditet øger risikoen for tilbagefald af brystkræft og modermærkekræft.
Der er generelt ingen beviser for, at graviditet efter kræftbehandling påvirker overlevelsen i negativ retning.
Lægeundersøgelse før kvinder bliver gravide efter at have fået kemoterapi
Nogle typer kræftbehandling kan påvirke dele af kroppen, f.eks. hjertet og lungerne. Før kvinder bliver gravide efter at have fået kemoterapi er det derfor en god idé at få foretaget en lægeundersøgelse, hvor man får vurderet sin helbredstilstand for at være sikker på, at der ikke er noget i vejen for, at man bliver gravid.
Kræftoverlevere får sunde børn
Der er ikke noget, der tyder på, at børn af forældre, der har fået kemoterapi eller strålebehandling, har øget forekomst af medfødte defekter. Det skyldes måske, at hvis kræftbehandlingen medfører genetisk beskadigelse på fosteret, vil dette resultere i en tidlig abort.
Mange, som er blevet behandlet for kræft i barndommen eller ungdommen, frygter at deres børn også vil få sygdommen. Men flere undersøgelser har vist, at børn af forældre, som er behandlet for kræft, ikke har øget risiko for selv at få kræft, med mindre der er tale om familier med stærkt arvelige kræftsygdomme.
Artikel: Kræftbehandling før graviditet skader ikke barnet
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Afdelingslæge, ph.d. Kirsten Tryde Schmidt
‘Pregnancy outcome of female survivors of childhood cancer: A report from the childhood cancer survivor study’, American Journal of Obstetrics and Gynecology, Volume 187, Issue 4, October 2002, Pages 1070-1080, Daniel M. Green et al.
‘Late effects of cancer at a young age: Registry-based studies of the health of cancer patients and their off-spring’. Turku University Hospital 2011, Laura-Maria Madanat-Harjuoja
Sidst ændret: 27-06-2011
Nøgleord på siden: