Det er vanskeligt at forudsige, i hvilken grad kemoterapi og strålebehandling vil påvirke en mands evne til at få børn efter behandlingen. Visse operationer beskadiger også sædproduktionen og -kvaliteten.
Derfor bør mænd og teenagedrenge tilbydes sæddeponering før kræftbehandlinger, der kan nedsætte fertiliteten.
Hvis man ikke selv har levedygtig sæd eller ikke ønsker at benytte sig af muligheden for nedfrysning af sæd, kan man alternativt overveje at benytte sig af donorsæd. Endelig kan man overveje at adoptere.
Opbevaring af sæd i sædbank
Sæden skal fryses ned i en sædbank, inden du går i gang med kræftbehandlingen. Når man har fået lagt sin behandlingsplan, kan enten lægen eller man selv kontakte en sædbank og aftale nærmere.
Man producerer sædprøven ved masturbation. Den bedste sædkvalitet opnås, hvis man ikke har haft sædudtømmelse de foregående par dage.
Det er sjældent, at kræftbehandlingen bliver forsinket af indsamlingen af sædprøver. Afhængig af sædkvaliteten afleverer man som regel en række sædprøver. Normalt skal der minimum gå 24-48 timer mellem produktionen af hver sædprøve, for at sædkvaliteten er god nok.
Før nedfrysning af sædprøven bliver kvaliteten vurderet. Ved behov for at starte behandlingen hurtigt, kan man nøjes med en enkelt sæddeponering.
Lægemiddelstyrelsen har et register over godkendte danske vævscentre, hvor det er tilladt at opbevare æg og sæd:
Register over vævscentre
Teenagedrenge med kræft skal også tilbydes mulighed for sæddeponering
De fleste drenge er fra 12-års alderen i stand til at producere en sædprøve af samme kvalitet som voksne mænd.
Hvor lang tid skal der helst gå efter min kræftbehandling, inden jeg kan bruge sæden fra sædbanken?
Generelt bør man vente to-tre år efter en kræftbehandling med at forsøge at få børn. Hvis din kræft vender tilbage, er det mest sandsynligt, at det sker inden for de første to år.
Børn efter kræftbehandling – hvornår?
Flere mænd oplever, at deres evne til at få børn kommer igen et stykke tid efter behandlingen
Det er derfor ikke sikkert, det bliver nødvendigt at bruge sæden i sædbanken. Til at starte med kan du og din partner prøve at få børn på den naturlige måde.
Hvis hun ikke er blevet gravid efter tre til seks måneder, kan I opsøge hjælp. Behandlingen for barnløshed foregår enten hos gynækolog eller på offentlige eller private fertilitetsklinikker.
Nu vil jeg gerne have børn efter kræftbehandlingen – hvad gør jeg?
Når du er færdig med din behandling og gerne vil stifte familie, skal du og din partner starte kunstig befrugtning (fertilitetsbehandling).
Kontakt sædbanken i god tid. Klinikkens læger kan eventuelt hjælpe med hensyn til henvisning til fertilitetsklinik.
Behandlingen for barnløshed foregår enten hos gynækolog eller på offentlige eller private fertilitetsklinikker.
Se liste over offentlige og private fertilitetsklinikker:
Liste over offentlige og private fertilitetsklinikker
Insemination (IUI) af kvinden med sæd, der har været nedfrosset
Hvis sæden er af god kvalitet, og kvinden ikke har aflukkede æggeledere, vil man oftest tilbyde denne behandling til at starte med.
Sæden opbevares i sædbanken, til du en dag ønsker at blive far. Så vil sæden blive optøet og brugt til at befrugte din partner.
Kvinden vil møde op på klinikken på ægløsningstidspunktet, hvorefter sæden efter optøning vil blive sprøjtet direkte op i livmoderen via et tyndt kateter på det rette tidspunkt i hendes cyklus. Herved øges chancerne for graviditet.
Nogle gange vil hun forinden have modtaget en beskeden hormonstimulationsbehandling, andre gange vil man vælge at gøre det i hendes egen naturlige cyklus.
Befrugtning ved reagensglasmetoden (IVF) med sæd, der har været nedfrosset
I nogle tilfælde er det nødvendigt at benytte befrugtning ved reagensglasmetoden.
Efter nogle ugers hormonbehandling af kvinden, får hun udtaget æg fra æggestokkene vejledt af ultralyd med en tynd nål gennem skeden.
Æggene bliver derefter befrugtet med mandens sæd i et laboratorium. Hvis man har nedsat sædkvalitet efter kræftbehandling, og sædprøven kun indeholder få sædceller, er mikroinsemination den mest velegnede metode til kunstig befrugtning.
Ved mikroinsemination bliver æggene befrugtet ved indsprøjtning af en enkelt sædcelle fra en sædprøve direkte i hvert æg. På denne måde er man sikker på, at der kommer en sædcelle ind i ægget, men man kan dog ikke være sikker på, at der sker en befrugtning.
Derefter dyrkes æggene i nogle døgn, før de kan lægges tilbage i kvindens livmoder. Evt. overskydende æg vil blive frosset ned til senere brug. De befrugtede æg kaldes embryoner. Oplægningen af det/de befrugtede æg foregår ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor lægen sprøjter ægget/æggene op i livmoderen gennem et tyndt plastikrør.
Resultater ved befrugtning med sæd, der har været nedfrosset
Ved befrugtning med sæd, der har været nedfrosset, opnår man lige så gode resultater med mikroinseminering som med sæd, der ikke har været nedfrosset.
Sæd med nedsat sædkvalitet tåler også at have været nedfrosset.
Man ser ikke øget forekomst af medfødte lidelser hos børn undfanget med sæd, der har været nedfrosset.
Læs mere om almindelig reagensglasbefrugtning med mikroinsemination på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet:
IVF-behandling
Hvis man ikke har deponeret sædprøver før kræftbehandlingen
Hvis man ikke har levedygtige sædceller i sæden, eller hvis man ikke kan ejakulere efter at have fået fjernet lymfeknuder i forbindelse med testikelkræft eller operation for tyktarmskræft, er det måske alligevel muligt at kunne indhente sædprøver, selvom man ikke har deponeret sæd i en sædbank.
Man kan måske få en sædprøve til mikroinseminering ved en af disse metoder:
- man kan få medicin, der muligvis i en periode kan medføre, at man kan ejakulere, eller
- måske kan der høstes sæd fra en urinprøve lige efter orgasme, eller
- man kan få stimuleret en orgasme elektrisk ved hjælp af en sonde i analkanalen under fuld bedøvelse, eller
- efter kemoterapi kan man muligvis stadig have sædceller i testiklerne. Det er i så fald muligt ved hjælp af en vævsprøve at hente levedygtige sædceller i testiklerne til reagensglasbehandling.
Befrugtning af partner med donorsæd
Hvis kræftbehandlingen har medført sterilitet hos manden, og det ikke har været muligt at deponere sæd, kan du og din partner overveje at gøre brug af donorsæd.
Situationen kan være, at man har svært nedsat sædkvalitet eller ikke ønsker reagensglasbehandling med mikroinseminering.
Ved befrugtning med donorsæd bliver sæd fra en anonym sæddonor lagt op i livmoderen på ens partner, når hun har ægløsning. Kvinden behøver som regel ikke at få hormonbehandling, og chancen for graviditet er stor.
At vælge at få sæd fra en donor kan være en løsning for nogle par. Det er en god idé at tale muligheden grundigt igennem med sin partner, før man tager så stor en beslutning. Man kan spørge andre par til råds, der har fået barn med donorsæd.
Adoption
Hvis du på grund af din kræftsygdom og behandlingen af den ikke kan få børn, kan det være, du overvejer adoption.
Hvis du vil undersøge mulighederne for adoption, skal du være opmærksom på, at du både skal opfylde nogle generelle og nogle individuelle betingelser. De generelle betingelser er f.eks. krav til alder, mens de individuelle betingelser først og fremmest handler om din diagnose og sygdommens prognose.
Retsinformation om adoption til kræftpatienter – se under ’Kræftsygdomme’
Hvis du ønsker at ansøge om adoption, skal du kontakte din lokale statsforvaltning. Det er adoptionssamrådet i din statsforvaltning, der skal godkende din ansøgning.
Find din lokale statsforvaltning
Ønsker du yderligere råd og vejledning, kan du også kontakte foreningen Adoption og Samfund
Adoption og Samfund
Til top
Tilbage