Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bedøvelse

Før man kan blive bedøvet, er der en række forberedelser, der skal være på plads.

 
Samtale med anæstesilæge før operation 
Før man bliver opereret, mødes man med en anæstesilæge (narkoselæge). Det er som regel den samme anæstesilæge, der skal bedøve én.

Lægen gennemgår hospitalets oplysninger og stiller supplerende spørgsmål til ens helbred. Nogle sygdomme har betydning for, hvor godt man tåler at blive bedøvet, så hvis man har sådanne sygdomme, vil lægen fortælle, hvilken betydning, det kan få i forbindelse med operationen. Hvis man får medicin, vil lægen forklare, hvordan medicinen skal tages i forbindelse med operationen.

Derefter forklarer lægen, hvilken bedøvelse, der egner sig bedst til den planlagte operation. Man skal huske at stille spørgsmål, hvis der er noget, man er i tvivl om.

Lægen spørger, om man ønsker at få beroligende medicin før operationen. Man aftaler også, om man eventuelt skal tage noget af sin sædvanlige medicin om morgenen på operationsdagen.

 

Mad, drikke og rygning før operationen
Mavesækken skal helst være tom, når man skal bedøves, da der ellers er risiko for at få maveindhold i lungerne. Det gælder både ved fuldbedøvelse og lokalbedøvelse.

 

Ved en planlagt operation:

  • må man intet spise de sidste 6 timer inden operationen
  • det gælder også frugt, chips, slik, mælkeprodukter, juice o.lign.
  • man må drikke vand, saft, kaffe og te uden mælkeprodukter indtil 2 timer før operationen
  • bliver risikoen for komplikationer i forbindelse med operationen nedsat, hvis man holder op med at ryge 6-8 uger inden operationen. Man ved endnu ikke, om et rygestop blot nogle få dage før operationen også har en positiv effekt
  • medicin tages med så lidt vand som muligt om morgenen på operationsdagen
    (både eventuelt beroligende og den sædvanlige medicin efter aftale)

Hvis anæstesilægen har givet en anden besked, er det dog den, der gælder.

 

Ved en akut operation:

  • skal man helst faste i 6 timer med både fast føde og alle former for drikkevarer

Kirurgen og anæstesilægen aftaler, om det er forsvarligt at vente med operationen, til man har fastet i 6 timer.

Til top  

Forberedelser hjemmefra

  • gå i bad aftenen før eller om morgenen på operationsdagen af hensyn til hygiejnen under operationen
  • husk at rense navlen grundigt og vaske hår
  • man må ikke smøre creme på huden (huden bliver vanskelig at rense før operationen, og overvågningsudstyr kan ikke klæbe fast)
  • tag helst ikke værdigenstande eller mange penge med af fare for tyveri
  • medbring eventuelt læsestof og/eller musik til at fordrive ventetiden
  • Når man møder på hospitalet
    På afdelingen får man udleveret hospitalstøj og anvist en seng. Man behøver ikke at klæde om og gå i seng, før personalet giver besked.

    Afhængigt af hvilken operation, man skal have udført, kan der være forberedelser, som skal udføres før operationen på indlæggelsesdagen.

    Man bliver bedt om at lade vandet umiddelbart før man bliver kørt til operation.

    Til top

     

    Hvad må man tage med på operationsstuen?

    • høreapperat, briller og tandprotese kan medbringes
    • MP3-afspillere og lignende med egen musik kan medbringes
    • Medicin mod anfald af astma og hjertekrampe, skal altid medbringes, hvis man bruger det til hverdag.

     

    Hvad må man ikke tage med på operationsstuen?

    • kontaktlinser skal tages ud
    • piercing-smykker, neglelak og makeup skal fjernes af hensyn til hygiejne og sikkerhed
    • punge, penge, ure, mobiltelefoner, smykker og andre værdigenstande skal opbevares på sengeafdelingen

    Til top

     

    Forberedelser på operationsstuen
    Man bliver modtaget af operationspersonalet og den anæstesisygeplejerske, som sammen med en anæstesilæge skal bedøve ved operationen. Man bliver bedt om at oplyse navn og fødselsdato og bliver spurgt om fasteperioden, overfølsomhed og lignende.

    Kirurgen, som skal udføre operationen, kommer og hilser på og sikrer sig, at der er enighed om operationen.

    Anæstesipersonalet  forbereder bedøvelsen og forklarer imens, hvad der sker.

    Man får sat overvågningsudstyr på kroppen, som kontrollerer puls, blodtryk og vejrtrækning. Man får lagt drop, som er et tyndt plastikrør, der føres ind i en blodåre. Gennem droppet kan man få medicin og væske. Når droppet lægges, føler man et stik og måske lidt svie.

    Det kan være nødvendigt at fjerne eventuelle hår på kroppen i det område, som skal opereres. Som regel fjernes hårene først, når man er blevet bedøvet. Huden på operationsområdet renses med en desinficerende gul væske. Den gule farve forsvinder fra huden i løbet af nogle dage, men kan smitte af på tøjet. 

    Til top

     

    Beskrivelse af forskellige typer bedøvelse

    Fuld bedøvelse
    Ved en fuld bedøvelse sover man under hele operationen.

    Sovemedicinen gives gennem droppet, og det kan det godt svie eller gøre lidt ondt i den arm, hvor droppet ligger. Mens man falder i søvn, får man ofte lidt ekstra ilt, som indåndes via en maske, som holdes over næse og mund. Under bedøvelsen er det nødvendigt at få hjælp til at trække vejret. Når man sover, får man derfor lagt et plastikrør ned i halsen, som man under bedøvelsen kan få pustet luft ind gennem.

    Plastikrøret bliver fjernet igen, når man vågner. Det kan give irritation i halsen det første døgn efter operationen.

    Spinalbedøvelse
    Ved spinalbedøvelse bedøves nerverne i den nederste del af rygmarvskanalen med lokalbedøvelse.

    Man skal sidde eller ligge med krum ryg, mens spinalbedøvelsen bliver lagt. Anæstesilægen lægger først lokalbedøvelse i huden på ryggen. Dette stik og lidt svie er som regel det eneste man kan mærke ved anlæggelsen af en spinalbedøvelse. Lokalbedøvelsen sprøjtes gennem en tynd nål ind i væsken i hinden omkring rygmarven, hvorpå nålen straks fjernes.

    Herefter kan man ikke føle eller bevæge underkroppen i nogle timer.

    Hvis man gerne vil sove under operationen, kan man få sovemedicin udover spinalbedøvelsen.

    Bivirkning til spinalbedøvelse
    Hovedpine efter spinalbedøvelse er den almindeligste bivirkning, men forekommer hos mindre end 1%. Årsagen er, at rygmarvsvæske kan lække ud gennem det lille hul, som anæstesilægen har lavet i hinden omkring rygmarven. Tilstanden er ubehagelig, men ufarlig. Hovedpinen forsvinder af sig selv, men man kan henvende sig på hospitalet og få behandling, hvis det generer én for meget.

    Epiduralbedøvelse
    Ved epiduralbedøvelse bedøves nerverne lige uden for hinden omkring rygmarven.

    Man skal sidde eller ligge med krum ryg, mens epiduralbedøvelsen bliver lagt. Anæstesilægen lægger først lokalbedøvelse i huden på ryggen. Dette stik og lidt svie er som regel det eneste man kan mærke ved anlæggelsen af en epiduralbedøvelse. Et tyndt plastikrør føres ind mellem to ryghvirvler ved hjælp af en speciel kanyle. Spidsen af plastikrøret placeres uden for hinden omkring rygmarven, og kanylen fjernes. Når der gives lokalbedøvelsesmiddel gennem plastikslangen, bliver operationsstedet bedøvet.
        
    Epiduralbedøvelse vælges som regel, når man forventer mange smerter efter en operation, da epiduralbedøvelsen gør det muligt at holde operationssåret bedøvet i nogle dage ved hjælp af en medicinblanding, som gives i plastikslangen med en pumpe.

    Enkelte operationer kan udføres i epiduralbedøvelse alene, men for det meste kombineres epiduralbedøvelse med spinal- eller fuldbedøvelse.

    Komplikationer til spinal- og epiduralbedøvelse
    Komplikationer til spinal- og epiduralbedøvelse er sjældne.

    Blødning og infektion i ryggen kan forekomme i meget sjældne tilfælde. Hvis det forekommer skal det imidlertid behandles omgående.

    Man skal straks henvende sig på hospitalet, hvis man får:

    • stærke smerter i ryggen
    • nedsat kraft i benene
    • føleforstyrrelser
    • feber

    Det er normalt med nogle dages ømhed i ryggen, hvor man er blevet stukket.

    Lokalbedøvelse
    Lokalbedøvelse sprøjtes gennem en tynd kanyle ind omkring nerverne fra det sted på kroppen, som skal opereres.

    Det kan bruges ved operation af f.eks. en fod, finger eller skulder. Når bedøvelsen efter nogle minutter virker, kan man ikke føle smerter i det bedøvede område, men man kan godt føle berøring.

    Lokalbedøvelsen kan lægges af enten anæstesilægen eller kirurgen og kan eventuelt kombineres med sovemedicin, hvis man ønsker det.

    Ved lokalbedøvelse af et område er man sikret god smertelindring efter operationen.

    Opvågning efter operationen
    Efter mindre operationer ligger man på opvågningsafsnittet til bedøvelsen er forsvundet.

    Efter større operationer bliver man observeret på intensivafsnittet til næste dag. Man bliver overvåget tæt og får smertestillende medicin, hvis man har brug for det. Nogen får kvalme efter en operation, men den kan for det meste behandles med medicin.

    Til top

     

    Ved udskrivelsen lige efter operation
    Selvom man føler sig frisk efter en operation, kan man stadig have rester af bedøvelsen i kroppen, som kan nedsætte ens reaktionsevne. Man må derfor aldrig køre bil eller betjene farlige maskiner det første døgn efter bedøvelsen.
       
    Hvis man tager hjem på operationsdagen, skal man sørge for at blive hentet af en voksen person. Det gælder også, selvom man tager med offentlig transportmiddel. Man må heller ikke være alene den første nat efter en operation. Der skal være en voksen person, som har hjælpe, hvis man skulle blive utilpas.

     

    Til top

    Tilbage



    Tekst: Mette Tandrup Hansen og læge Elisabeth Kjems
    Kilde: Anæstesiologisk afdeling, Helsingør sygehus

    Sidst ændret: 13-07-2011


    Nøgleord på siden:
    Tilføj nøgleord:

     
    Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
    Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

    Redaktionen på Hjælp og viden

    Linksamling

    Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


     


    Kræftens Bekæmpelse

    Strandboulevarden 49
    2100 København Ø

    Tlf. 35 25 75 00
    E-mail: info@cancer.dk
    Kontakt

    Ring til Kræftlinjen

    Professionel og gratis rådgivning
    Tlf.: 8030 1030

    Hverdage: 9.00-21.00
    Lør - søn. 12.00-17.00

    Spørg Brevkassen