De fleste - men ikke alle - får bivirkninger af kemoterapi. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte reagerer på kemoterapien, og nogen får flere bivirkninger end andre. Man kan ikke på forhånd vide, hvordan den enkelte vil reagere.
De hyppigste bivirkninger opstår under og lige efter den enkelte behandling i en serie for derefter at aftage. Bivirkningerne kan godt variere fra behandling til behandling. I sjældnere tilfælde kan kemoterapien give bivirkninger, som varer ved i længere tid efter, at hele behandlingsforløbet er afsluttet.
Der findes forskellige typer medicin, der kan lindre bivirkningerne, og personalet, der giver kemoterapien, er opmærksomme og gode til tidligt at sætte ind med forebyggende behandling mod bivirkninger.
Forholdsregler for pårørende til patienter i kemoterapi
Mange mennesker føler sig usikre på, hvor tæt en kontakt de kan have med en person, som får kemoterapi. Heldigvis kan man stort set leve og omgås hinanden, som man plejer.
Forholdsregler for pårørende til patienter i kemoterapi
Mulige bivirkninger ved kemoterapi
Nogle kemoterapibivirkninger er fælles for de fleste typer og nogle bivirkninger ses kun ved visse stoffer. Herunder kan du læse mere om bivirkninger ved kemoterapi.
Generelle bivirkninger ved kemoterapi
Senfølger – blivende bivirkninger
Specielle bivirkninger ved visse typer kemoterapi
Generelle bivirkninger for kemoterapi
De fleste bivirkninger kommer i forbindelse med den enkelte behandling i en serie og forsvinder almindeligvis igen, når behandlingen ophører. Bivirkningerne er ens for flere forskellige typer kemoterapi og kan kaldes generelle bivirkninger. Bivirkninger afhænger af dosis, således at jo højere en dosis man får, jo flere gener får man.
Kemoterapi angriber celler, der deler sig, og derfor virker den på kræftceller, som deler sig hele tiden. De generelle bivirkninger skyldes en hæmning af de normale celler, som fornyer sig ofte. Det drejer sig især om cellerne i knoglemarv (de røde og hvide blodlegemer og blodpladerne), slimhinder, hår og hud.
Læs herunder om de generelle bivirkninger:
-
Træthed og almen utilpashed
-
Knoglemarven: nedsat immunforsvar, blodmangel og blødninger
-
Mund– og tandgener samt smagsændringer
-
Kvalme og opkastninger
-
Appetitløshed
-
Diarre og forstoppelse
-
Hårtab (alopeci)
-
Kemoterapi og forplantningsevne
Træthed og almen utilpashed
Det er almindeligt at føle sig meget træt, mens man er i behandling med kemoterapi. Trætheden kan føles som generel udmattelse og kan være en belastende gene. Det er vigtigt, at man hviler sig, når man føler, at man har behov for det.
Trætheden aftager gradvist efter behandlingen er afsluttet, men nogen føler sig trætte i mange måneder efter. Trætheden kan have mange årsager: Selve sygdommen, behandlingen, kvalme, smerter, feber, blodmangel, depression, stress, at man spiser og drikker for lidt eller ikke sover godt.
Gode råd ved træthed
Knoglemarven: nedsat immunforsvar, blodmangel og blødninger
I knoglemarven dannes hele tiden nye røde og hvide blodlegemer samt blodplader, men kemoterapien undertrykker denne funktion (knoglemarvssuppression).
Mens man er i behandling, kan man derfor få:
- Nedsat immunforsvar (mangel på hvide blodlegemer).
- Blodmangel (mangel på røde blodlegemer).
- Tendens til næseblødning eller blodudtrædninger i huden (mangel på blodplader).
Ved hjælp af blodprøver kan man få kontrolleret mængden af både røde og hvide blodlegemer samt blodplader og få justeret behandlingen herefter.
Nedsat immunforsvar (mangel på hvide blodlegemer)
Kroppens modstandskraft over for infektioner nedsættes, når antallet af hvide blodlegemer er lavt. Risikoen for infektioner er størst 1-2 uger efter kemoterapi og vil normalt vare 4-6 dage. I den periode er man mere modtagelig for at blive smittet med bakterier, svampe og virus.
Derfor er det vigtigt at:
- Holde en god hygiejne.
- Undgå tæt kontakt med mange mennesker og personer med smitsomme sygdomme som influenza og børnesygdomme.
- Eventuelt at blive vaccineret mod influenza.
Hvis man får kulderystelser, feber over 38,5 grader, svie ved vandladning, hoste eller synkesmerter, kan det være tegn på infektion. Hvis man har nogle af disse symptomer, bør man kontakte afdelingen på det sygehus, hvor man bliver behandlet. Hvis man har en infektion, vil man ofte få behandling med antibiotika.
I nogle tilfælde kan man få behandling med såkaldte vækstfaktorer (G-CSF og GM-CSF) for hurtigere at aktivere produktionen af hvide blodlegemer – og dermed immunforsvaret – efter kemoterapi. Vækstfaktorer er stoffer, som kroppen selv producerer, men som også kan gives som injektion under huden på samme måde som insulin ved sukkersyge.
Blodmangel (mangel på røde blodlegemer)
De røde blodlegemers funktion er at opsamle ilt, når blodet passerer igennem lungerne og transportere ilten ud til kroppens celler. Ved blodmangel (anæmi) er koncentrationen af hæmoglobin (jernholdigt stof i de røde blodlegemer) nedsat – dette kalder man lav blodprocent.
Blodmangel udvikler sig som regel over uger efter, at man er begyndt på kemoterapi. Symptomerne er træthed, svimmelhed, hjertebanken, åndenød, hovedpine, susen for ørerne og kuldskærhed. Det kan blive nødvendigt at få blodtransfusioner for at få tilført røde blodlegemer.
I mange lande giver man EPO (erythropoitin) for at stimulere knoglemarven til at danne røde blodlegemer. Behandlingen er dog kun delvis indført i Danmark. Man kan selv sørge for at få jernholdig kost eller tage en vitaminpille for at forebygge blodmangel.
Næseblod eller blodudtrækninger (mangel på blodplader)
Når antallet af blodplader er lavt, nedsættes blodets evne til at størkne. Det kan vise sig ved blødninger i huden (blå mærker eller små blodudtrækninger i huden). Man kan også få næseblod, tandkødet kan bløde ved tandbørstning og rifter kan bløde mere end de plejer. Man bør passe på, så man kan undgå skader, når man bruger skarpe redskaber - brug f.eks. tykke havehandsker.
Undgå smertestillende medicin med acetylsalicylsyre og gigtmedicin af typen NSAID (non-steroidal anti-inflammatory drugs), da det øger risikoen for blødning. Hvis man begynder at bløde uventet, bør man straks kontakte afdelingen, hvor man er i kemoterapi. Det kan være nødvendigt at få transfusion med blodplader.
Til top
Tand- og mundgener samt smagsændringer
Kemoterapien påvirker cellerne i slimhinderne i munden og svælget, og det kan give ømhed, svie og tørhed. Disse bivirkninger kan medføre belægninger, sår, smerter og synkebesvær. Der kan også udvikle sig svamp og betændelse i munden. Risikoen er størst 5-10 dage efter kemoterapi, og generne forsvinder som regel indenfor 3-4 uger.
Det kan være svært at spise og drikke med mundgener, men man kan selv forebygge og mindske generne ved at holde en god mundhygiejne. Brug regelmæssigt og forsigtigt en blød tandbørste eller mundskyllevand og tandtråd samt læbepomade.
Det kan hjælpe at spise mad med en blød og saftig konsistens – husk også at drikke meget væske. Sår og betændelse i munden kan afhjælpes med medicin.
Kemoterapi påvirker ikke tænderne, men nogle få får flere huller i tænderne end normalt, fordi kemoterapien påvirker miljøet i munden. Husk også derfor god mundhygiejne. Husk at fortælle din tandlæge, at du er i behandling med kemoterapi.
Man kan også opleve smagsændringer, således at maden smager mere salt, bittert eller metallisk. Den normale smagssans kommer igen, når kemoterapien er slut. Man kan prøve at krydre sin mad eller spise kold mad – se flere gode råd nedenfor.
Gode råd ved smagsforandringer
Gode råd ved sår svamp og betændelse i mundslimhinden
Gode råd ved mundtørhed
I sjældne tilfælde kan der opstå tandskader, som skyldes kemoterapi. Læs mere:
Tilskud til tandskader der skyldes behandlingen
Kvalme og opkastning
Kvalme – med eller uden opkastning – er hyppige gener i forbindelse med kemoterapien. Der er dog nogen, der ikke får kvalme. Kvalmen opstår oftest hurtigt efter behandlingen og kan vare et par timer eller i flere dage (men det er sjældent). Nogen kan opleve at få kvalme blot ved tanken om næste behandling. Det kaldes forventningskvalme.
For at modvirke kvalmen får man kvalmestillende medicin, som mindsker eller fjerner generne hos de fleste. Medicinen kan gives som indsprøjtning sammen med kemoterapien eller tages som tabletter hjemme før så vel som bagefter.
Man bør tage den kvalmestillende medicin, også selvom man ikke har kvalme, da det er nemmere at forhindre kvalmen, end at behandle den. Da enkelte kan have brug for en mere intensiv kvalmestillende behandling, bør man sige til, hvis man får kvalme og kaster op på trods af den forebyggende medicin.
Gode råd ved kvalme og opkastning
Appetitløshed
Både selve kræftsygdommen og kemoterapien kan give nedsat appetit i kortere eller længere perioder. Hvis man kun spiser lidt, er det vigtigt, at det, man spiser, har høj næringsværdi. Der findes mange gode råd, der kan hjælpe:
Gode råd ved nedsat appetit og vægttab
Opskrifter på proteinrige drikke
Kost til kræftpatienter
Diarré og forstoppelse
Diarré kan forekomme i nogle dage efter behandlingen på grund af påvirkning at tarmens slimhinde. Man kan også få forstoppelse af nogle typer kemoterapi og af kvalmemidlerne. Andre årsager til forstoppelse kan være forkert kost, for lidt væske og for lidt motion.
Ved både diarre og forstoppelse, er det vigtigt, at man drikker mindst to liter væske om dagen.
Gode råd ved diarré og tarmproblemer
Gode råd ved forstoppelse
Hårtab (alopeci)
Kemoterapi påvirker cellerne i hårrødderne og kan føre til, at man helt eller delvist taber hoved- og kropshår. Hårtabet afhænger af typen af kemoterapi og kommer oftest 4-5 uger efter starten af behandlingen.
Håret plejer at vokse ud igen 2-3 måneder efter, at behandlingen er afsluttet. Det nye hår, der vokser ud, kan se anderledes ud end før – både farve og struktur kan have ændret sig - men på langt sigt kommer det til at se ud som før.
Alle, der har fået hårtab på grund af kemoterapi, kan få en paryk betalt af hospitalet, hvis de ønsker det.
Gode råd ved hårtab
Kølehætter
Det at tabe håret opleves forskelligt fra menneske til menneske. For nogle er det vigtigt at få mulighed for at forhindre eller begrænse hårtabet. Siden 1980'erne har der på nogle kræftafdelinger være afprøvet kølehætter, der nedkøler hovedbunden, så blodcirkulationen til hårrødderne nedsættes. På den måde forsøger man at hindre kemoterapien i at nå hårsækkene i en sådan grad, at det giver hårtab.
Der findes forskellige typer kølehætter, og de bedste af de nyeste modeller er effektive, forudsat både patient og sygeplejerske er meget omhyggelige.
Generelt er der ikke kølehætter til alle på sygehusene i Danmark, så ikke alle afdelinger er derfor i stand til at tilbyde kølehætter. Manglende tid og personale kan også tale imod kølehætter, fordi de medfører en forlænget behandlingstid, idet kølehætten skal sidde på i cirka en time før og efter behandling.
Hovedpine og kuldskærhed er almindelige bivirkninger.
Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg overvejer at bruge kølehætte?
- Du kan spørge til afdelingens erfaringer med brug af kølehætter.
- Du kan tale med den læge, der behandler dig, om der er en risiko ved at bruge kølehætte i forbindelse med den sygdom, du har.
- Du kan spørge, om en kølehætte kan bruges ved den type behandling, du får.
- Hvis de ikke kan tilbyde kølehætter på den afdeling, du er tilknyttet, kan du spørge til muligheden for at få behandling på en anden afdeling.
Kilde: Cand. psych. Anne Vinkel og sygeplejerske Tina Bastrup.
Kemoterapi og forplantningsevne
Nogle typer kemoterapi kan påvirke evnen til at få børn hos både mænd og kvinder. Denne bivirkning kan være en midlertidig nedsat forplantningsevne eller en varig sterilitet. Det skyldes, at kemoterapi kan stoppe ægceller i æggestokkene og nedsætte mængden og kvaliteten af sæd.
Før man begynder på kemoterapi, kan man tale med den behandlende læge og høre om den planlagte behandling kan påvirke ens evne til at få børn. Hvis det er tilfældet, er det en god idé at tage ens partner med til en samtale, hvor man har mulighed for at tale ønsker og planer angående børn igennem.
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Prævention er vigtig
På trods af at kemoterapi kan nedsætte evnen til at få børn, er det alligevel muligt at blive gravid eller gøre en kvinde gravid, mens man er i behandling. Derfor er det vigtigt at anvende sikker prævention og undgå, at få børn under behandlingen og et par måneder bagefter, da kemoterapi kan føre til misdannelser hos fosteret.
Kønshormoner og forplantningsevne hos kvinder
Det er almindeligt, at lysten til sex er nedsat i perioder på grund af træthed og uoplagthed som følge af sygdom og behandling. Desuden hæmmer kemoterapien dannelsen af kvindeligt kønshormon i æggestokkene. Som kvinde kan man opleve at få det som om, man er i overgangsalderen med uregelmæssige blødninger, hedeture, tørhed i skeden og humørsvingninger under behandlingen. Blødningerne kan også stoppe helt. Det vil sige, at der er en risiko for, at behandlingen får kvinder til at gå i tidlig overgangsalder. Jo yngre man er, jo mere sandsynligt er det, at blødningerne bliver regelmæssige igen - og at man kan få børn igen efter behandlingen.
Visse former for kemoterapi kan medføre irritation af slimhinden i skeden. Man kan få hormontabletter mod disse bivirkninger, men hormonerne hjælper ikke mod sterilitet. Mod tørhed i skeden kan man bruge hormonstikpiller, og ved samleje kan man anvende glidecreme. Der er visse former for kræft, hvor hormonbehandling må frarådes, f.eks. brystkræft og livmoderkræft(spørg lægen).
Kræft og seksualitet
Nedfrysning af æggestokke
I Danmark leder Rigshospitalets Fertilitetsklinik et projekt for piger og kvinder, der er i særlig høj risiko for at blive sterile af kræftbehandlingen.
Projektet går ud på, at man før kemoterapi fjerner den ene æggestok ved en kikkertoperation og derefter fryser den ned. Efter nogle år kan man operere æggestokken tilbage til den anden æggestok, som ikke længere fungerer efter kemoterapien. Det er derved muligt efter nogle måneder at genoprette hormonproduktion, menstruation og evnen til at blive gravid.
Hvis man er gravid og får diagnosen kræft
I sjældne tilfælde sker det, at en kvinde er gravid, samtidigt med at diagnosen kræft bliver stillet.
Det er nogle gange muligt at vente med at begynde på kemoterapien, til barnet er født.
I andre tilfælde er det nødvendigt hurtigt at starte kemoterapi for at kontrollere kræften. Hvis man er i første tredjedel af graviditeten, kan det derfor være, lægen foreslår en abort. Hvis man er sidst i graviditeten, kan man blive sat til at føde før terminen.
At være gravid og få kræft er en meget vanskelig situation. Lægen, der er ansvarlig for din behandling, vil tale hele situationen og mulighederne detaljeret igennem sammen med dig og din partner for at finde den bedste løsning i dit tilfælde.
Her kan du på engelsk læse mere om kræft under og efter svangerskabet:
www.cancerinpregnancy.org
Kønshormoner og forplantningsevne hos mænd
Kemoterapi påvirker kun i mindre grad produktionen af det mandlige kønshormon. Alligevel er det ikke ualmindeligt, at lysten til sex kan være nedsat i perioder på grund af sygdom og behandling.
Kræft og seksualitet
Opbevaring af sæd i sædbank
Kemoterapi kan påvirke produktionen og kvaliteten af sæd. Hvis man måske ønsker at blive far efter behandlingen, er det muligt at få sæd frosset ned i en sædbank til senere brug. Sæden skal fryses ned, inden behandlingen begynder. .
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som helt ung mand eller stor dreng får tilbuddet om at få sæd opbevaret i en sædbank.
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Senfølger – blivende bivirkninger
Nogle bivirkninger forsvinder ikke, når kemoterapien hører op. Blivende bivirkninger ved kemoterapi afhænger både af selve stoffet og af dosis.
Der kan i sjældne tilfælde opstå ny kræft - specielt leukæmi - som følge af behandlingen.
Specielle bivirkninger ved visse typer kemoterapi
Nogle typer kemoterapi kan give specielle bivirkninger. Bivirkningerne kan afhænge af dosis eller være svære at forudsige. Ved disse bivirkninger er det ofte nødvendigt at sætte dosis ned eller stoppe behandlingen. Derfor er det vigtigt, at man siger til, hvis man oplever en eller flere af disse bivirkninger.
Man kan altid spørge på sin afdeling og få nærmere besked om netop den kemoterapi, man selv får.
Min.medecin.dk
Læs om de enkelte kemoterapistoffer
Læs mere herunder om specielle bivirkninger for:
- nyrer
- blære
- hørelse
- nerver
- hjerne
- hjerte
|
- lunger
- hud
- negle
- øjne
- allergi
- vævsirriterende
|
Nyrefunktion
Visse former for kemoterapi kan nedsætte nyrernes funktion. For at nedsætte risikoen kan man give rigeligt væske i et drop under behandlingen. Det giver sjældent symptomer, at nyrefunktionen er blevet nedsat, men det bliver kontrolleret under behandlingen med blodprøver og nogen gange også med en speciel nyreundersøgelse (chrom-EDTA-clearance). Påvirkningen af nyrefunktionen kan være blivende.
Blære
Visse former for kemoterapi kan ved høje doser påvirke blæren og give blod i urinen. Risikoen kan mindskes ved, at man får forebyggende medicin, der beskytter blæren. Urinen kan blive farvet i døgnet efter, at man har fået kemoterapi (rød, gul, blå eller grøn afhængig af stoffet).
Hørelse
Visse former for kemoterapi kan ved høje doser give nedsat hørelse på et eller begge ører. Man kan få forbigående susen eller hylen (tinnitus) for ørene eller få besvær med at høre høje toner. Det er dog sjældent, at man får besvær med at høre almindelig tale. Hørenedsættelsen bliver sjældent bedre med tiden, men kan som regel afhjælpes med et høreapparat. Det er vigtigt at sige til, hvis man bemærker, nedsat hørelse under behandlingen. Det kan være nødvendigt at sætte dosis ned eller at ændre behandlingen. Hørelsen kan man få målt ved en høreprøve (audiometri).
Nerver
Visse former for kemoterapi kan nedsætte følesansen. Man kan få en ”sovende” fornemmelse i fingre og tæer. Generne kan forsvinde igen efter nogle måneder eller år, men kan være permanente. Det er vigtigt, at gøre lægen opmærksom på disse bivirkninger, så behandlingen kan blive ændret.
Hjerne
Kemoterapi har været mistænkt for at kunne give koncentrationsbesvær og reduceret korttidshukommelse (kaldet 'kemohjerne'). Videnskabelige undersøgelser har imidlertid vist, at kræftpatienter i kemoterapi ikke klarer sig dårligere, end andre kræftpatienter, hjertepatienter og raske, når de skal løse tests.
Kemoterapi i meget høje doser ser dog ud til, at kunne give koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hvis generne fortsætter kan man få foretaget en neuropsykologisk undersøgelse med henblik på genoptræning.
Hjerte
Visse former for kemoterapi kan ved høje doser beskadige hjertemuskulaturen eller forstyrre hjerterytmen. Der er en beskeden risiko for denne bivirkning, da disse stoffer kun gives i en vis mængde. Hvis ens hjertes evne til at pumpe blodet rundt er nedsat, får man hævede ben og åndenød ved fysisk anstrengelse. Hvis man får sådanne symptomer under behandlingen med kemoterapi, er det vigtigt at gøre opmærksom på det på hospitalet. Påvirkningen af hjertet kan være blivende, men bliver som regel bedre i løbet af måneder eller år og kan behandles med medicin.
Lunger
Visse former for kemoterapi kan give varige forandringer i lungerne, så man får åndenød og tør hoste. Lungefunktionen bliver løbende kontrolleret, hvis man bliver behandlet med denne type kemoterapi.
Hud
Ved visse former for kemoterapi kan man få udslæt og i sjældne tilfælde sår. Huden kan også få en mørkere farve. Den mørke farve bleges med tiden, og forsvinder som regel igen efter behandlingen. Nogle typer kemoterapi kan også gøre huden mere lysfølsom. Det er derfor en god idé at beskytte huden mod sol i forbindelse med behandlingen og nogle måneder efter. Lysfølsomheden er som regel forbigående.
Negle
Neglene kan vokse langsommere og blive skrøbelige, mens man får kemoterapi. Der kan også komme tværstriber i neglene under behandlingen, men striberne forsvinder igen.
Øjne
Ved visse former for kemoterapi kan man få akut eller kronisk øjenbetændelse.
Allergi
Visse former for kemoterapi kan medføre overfølsomhedsreaktioner og kræve, at man får antiallergi medicin først.
Vævsirriterende
Visse former for kemoterapi virker stærkt irriterende, hvis de kommer i kontakt med væv udenfor blodbanen. Der er udviklet medicin, som kan modvirke reaktionen. Medicinen bliver givet som injektion i en blodåre straks skaden er opdaget og gentages med faste mellemrum de følgende døgn.
Til top
Tilbage