Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Strålebehandling er en effektiv behandling af mange kræftsygdomme. Ved strålebehandlingen udsættes kræftknuden for ioniserende stråling - som regel i form af højdosis røntgenstråler. En anden form for ioniserende stråling er partikelbestråling.
Strålebehandling med partikler er ikke nyt
Man har længe brugt partikelbestråling med elektroner til behandling af kræft i eller lige under hudens overflade. Men på denne side beskrives partikelbestråling med protoner eller lette ioner.
Strålebehandling med protoner eller lette ioner er en behandlingsform, der er ved at bevæge sig fra ren forsøgsbehandling til en mere tilgængelig behandling.
Flere steder i Europa og USA er partikelbestråling nu en mulighed ved få udvalgte kræftformer. Behandlingen har i nogle tilfælde mulige fordele i forhold til den strålebehandling som tilbydes i dag.
Ioniserende stråler påvirker cellers DNA
Ioniserende stråler virker ved at danne ioner (elektrisk ladede atomer) i cellerne i det væv, strålerne passerer. Strålebehandlingen virker ved at disse ioner kan ændre cellernes arvemasse (DNA).
Målet er at dræbe kræftcellerne uden at skade det sunde væv. Men strålehandling påvirker udover kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger (f.eks. hudgener og slimhindeproblemer).
Man kan inddele ioniserende stråler i to hovedformer:
-
Røntgenstråler og gamma-stråler (fotoner)
-
Partikelbestråling (elektroner, protoner, neutroner alfa- og betapartikler)
Røntgenbestråling
Røntgenstråler i høj dosis (høj-energi photoner) er den mest udbredte form for strålebehandling i forbindelse med kræft. Røntgenstråler kan dannes i f.eks. en accelerator eller af radioaktive stoffer.
Partikelbestråling med elektroner
Partikelbestråling med elektroner bruges især ved kræftformer, der ligger tæt ved hudens overflade, f.eks. almindelig hudkræft. Elektronbestråling virker på samme måde som røntgenstråler, og metoden har været almindelig brugt i snart 100 år.
Partikelbestråling med protoner eller lette ioner
Protoner er en af byggestenene i et atom, som er det alle stoffer er bygget af. Protonerne er positivt ladede og sidder i atomernes kerner. Protoner frigøres fra nogle radioaktive stoffer. Lette ioner er de mindste stoffer som findes og inkluderer de elektrisk ladede ioner af grundstofferne nr. 2 (helium) til nr. 6 (kulstof).
Fakta om atomer
Et atom består af en kerne, der indeholder protoner og neutroner samt en omkringliggende ’sky’, som består af elektroner. Elektronerne bevæger sig med høj fart i bestemte baner rundt om kernen.
Alle stoffer er opbygget af atomer.
Neutroner er ikke elektrisk ladede, mens protoner er positivt ladede og elektroner er negativt ladede.
Atomer består som regel af det samme antal protoner og neutroner, hvilket gør atomet elektrisk neutralt.
En ion er et elektrisk ladet atom
Hvis atomet rammes af f.eks. ioniserende stråling, og derved enten mister eller får tilført en elektron, bliver atomet elektrisk ladet og kaldes en ion. Denne påvirkning bevirker, at cellen (der består af atomer) enten dør, eller at dens arvemasse ændres.
Til top
Fordele ved strålebehandling med partikler
Fordelen er ved strålebehandling med partikler er, at det effektivt dræber kræftcellerne, men i højere grad skåner det omkringliggende væv sammenlignet med strålebehandling med røntgenstråler.
Partiklernes fysiske egenskaber gør, at virkningen afsættes inden for en veldefineret dybde i kroppen. Lægerne kan med andre ord bedre styre, hvor dybt strålerne skal gå ind i kroppen. Derfor kan man med partikelbestråling i højere grad skåne de omgivende organer end ved den type strålebehandling, der bruges i dag.
Bestråling med protoner og lette ioner medfører derfor – i hvert fald i teorien – færre bivirkninger, både på kort og på lang sigt i forhold til røntgenbestråling. Specielt hos kræftramte børn og yngre personer og ved kræftsygdom tæt på kritiske organer som øjet, hjernen og rygmarven repræsenterer bestråling med protoner et muligt fremskridt.
I nogle tilfælde vil det være muligt både at forøge chancen for helbredelse og at mindske bivirkningerne ved hjælp af protonbestråling.
Bestråling med større partikler, dvs. de lette ioner, har teoretisk en fordel frem for de lettere protoner med hensyn til at dræbe kræftcellerne.
Ulemper ved partikelbestråling
Ulempen er, at udstyret til brug for bestråling med protoner er meget stort og meget dyrt – både at anskaffe og at anvende i drift. Desuden er der brug for yderligere forskning i virkningen af bestråling med protoner.
Til top
Sådan foregår strålebehandling med partikler
Strålebehandling med protoner foregår – som ved bestråling med røntgen – ved at man ligger på et leje og får strålerne udvendigt på kroppen fra et stråleapparat (accelerator). Kræftknuden rammes af protoner eller lette ioner, der er accelereret til høj hastighed i en såkaldt lineær accelerator.
Partikelbestråling med protoner eller lette ioner kræver nøje forberedelse med forudgående scanninger af kroppen og nøjagtig lejring, så lægerne helt præcist kan angive, hvor strålerne skal ramme.
Til top
Fremtidens behandling med partikelbestråling
Partikelbestråling med protoner og lette ioner er nu en reel mulighed ved få udvalgte kræftformer flere steder i Europa og USA. Behandlingen er ved at bevæge sig fra ren forsøgsbehandling til en mere tilgængelig behandling.
Det tekniske udstyr til behandlingen er stort og dyrt, men der er planlagt flere anlæg rundt om i Europa.
En dansk arbejdsgruppe har fremlagt en rapport med forslag til et anlæg med både protoner og lette ioner i Danmark, og Dansk Sundhedsinstitut har udarbejdet en vurdering af metoden.
Udover det tekniske udstyr kræver behandlingen også videreuddannelse af personale, så det vil tage år før partikelbestråling vil være et tilbud til de fleste patienter. Men udviklingen betyder dog, at behandlingsmetoden vil blive tilgængelig for flere – i første omgang de kræftpatienter, som har størst gavn af det.
Flere rapporter anslår, at omkring 15 pct. Af alle kræftpatienter på længere sigt vil have betydelig gavn af partikelstrålebehandling frem for almindelig strålebehandling. Det vil svare til 1.500 behandlinger om året.
Danske kræftlæger skønner, at omkring 90 patienter under nuværende forhold vil have så stor gavn af partikelstråling i forhold til almindelig strålebehandling, at de – trods længere ventetid og andre ulemper – bør tilbydes partikelstrålebehandling i udlandet.
Læs mere om partikelterapi (videnskabelige artikler):
Dansk Sundhedsinstitut: Partikelterapi i Danmark (pdf)
Analyse af de økonomiske, organisatoriske og patientrelaterede konsekvenser og forudsætninger ved indførelse af partikelterapi i Danmark.
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi – vidensdeling om partikelterapi
Rapporter og oversigtsartikler.
Læs også om strålebehandling med røntgenstråler:
Strålebehandling
Strålebehandling med røntgenstråler er den mest udbredte form for strålebehandling.
Til top
Tilbage