Stamcelletransplantation bruges som led i kræftbehandling af sygdomme i blodet og knoglemarven.
Stamcelletransplantation bruges som en del af behandlingen hos nogle patienter med:
Det er dog langtfra alle, der får en blodsygdom, som har brug for en transplantation med stamceller.
Stamcelletransplantation kan bruges som en del af kræftbehandlingen på to måder:
1. For at kunne få en mere intensiv og kraftigere behandling med kemoterapi, uden at knoglemarven tager skade
Hvis ens kræftsygdom kræver, at man får behandling med en kraftig dosis kemoterapi, vil kemoterapien slå kræftcellerne ihjel, men også skade knoglemarven. Derfor kan lægen udtage en lille del knoglemarv, som bliver skånet for kemoterapi.
Den lille del knoglemarv fryses ned, inden behandlingen med kemoterapi gives, og den transplanteres tilbage til patienten efter behandlingen, når der ikke er mere kemoterapi i kroppen. Stamcelletransplantationen gør, at man igen kan danne knoglemarv og dermed celler til blodet. Denne transplantationsform med patientens egne stamceller kaldes autolog stamcelletransplantation.
Den lille del er nok til, at patienten efter to-tre uger vil have en knoglemarv, der igen fungerer normalt. På denne måde kan man altså få en mere intensiv og kraftigere behandling med kemoterapi og eventuelt strålebehandling, end det ellers er muligt.
2. For at opnå immunreaktion
Efter kemoterapibehandling får patienten stamcellebehandling med stamceller fra en donor. Stamceller fra en donor vil starte en immunreaktion, som vil slå kræftcellerne ihjel.
Ved transplantation med donorstamceller opnår man altså, at kræftsygdommen ikke blot behandles med kemoterapi, men også ved at kroppens immunsystem angriber kræftcellerne. Denne transplantationsform med celler fra donor kaldes allogen stamcelletransplantation.
Stamcelletransplantation har tidligere været brugt som forsøg i behandlingen af andre kræftsygdomme end leukæmi, myelomatose og lymfekræft, men metoden har ikke givet tilfredsstillende resultater.
Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?
Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven – og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation. Men nu er det med vækstfaktorer muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man så kan ’høste’ dem. Det vil altså sige uden at have været inde i knoglemarven på hverken donor eller patient.
Mange steder bruger man derfor begrebet stamcelletransplantation i stedet for knoglemarvstransplantation.
Læs mere:
Om knoglemarven
Brug af egne stamceller
Brug af stamceller fra donor
Minitransplantation – specielt for ældre
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge dr.med. Henrik Sengeløv
Kilde: Overlæge dr.med. Henrik Sengeløv
Sidst ændret: 05-12-2011