Behandling for kræft

STØT KRÆFTSAGEN

Kun 5 % af vores indtægter kommer fra det offentlige. Dit bidrag er afgørende.

Tilføj nøgleord:

Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Metode ved stamcelletransplantation

Stamceller kan suges ud fra knoglemarven eller høstes direkte fra blodet. Når man efter kemoterapibehandling skal have foretaget en stamcelletransplantation, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion.

Her kan du læse om, hvordan det foregår, når lægen tager stamceller ud af knoglemarven, og om hvordan patienten får tilbagelagt stamceller i knoglemarven.

Lægen kan tage stamceller ud af knoglemarven ved at:

Give en vækstfaktor og så høste stamcellerne direkte fra blodet
Suge knoglemarv (stamceller) ud af hoftekammen

Stamceller kan høstes fra blodet ved hjælp af vækstfaktor
Hvis lægen vælger at høste cellerne direkte fra blodet, skal man først have daglige indsprøjtninger med en knoglemarvs-vækstfaktor i fem dage. Vækstfaktoren er en medicin, der får knoglemarven til at producere ekstra mange stamceller, der så løsriver sig fra knoglemarven og kommer ud i blodbanen. Man kan få lettere influenzalignende symptomer af medicinen.

Når cellerne skal høstes, får man en kanyle i hver arm, og så cirkulerer ens blod gennem en maskine, der sorterer stamcellerne fra. Dette tager et par timer, men er helt smertefrit. Som donor kan man gå på arbejde igen dagen efter.

Metoden med at høste stamceller fra blodet kan bruges både på en donor og på patienten selv.

Stamceller kan suges ud fra hoftekammen
Hvis man skal have taget stamceller ud fra selve knoglemarven, bliver man fuldt bedøvet. Lægen prikker en masse små huller i hoftekammen nederst på ryggen med en kanyle og suger derefter knoglemarv blandet med blod ud.

Efter indgrebet kan man have nogle blå mærker på huden, og man kan være øm på huden, hvor man har fået stukket hul på knoglen. Generne går dog hurtigt over, og man kan eventuelt tage smertestillende håndkøbsmedicin de første par dage.

I forbindelse indgrebet er man indlagt i to dage og kan – hvis man er donor – begynde på arbejde igen efter yderligere et par dage.

Metoden med at suge stamceller ud fra hoftekammen kan bruges på enten en donor eller på patienten selv, hvis der ikke er kræftceller i knoglemarven.

Stamcellerne fryses ned
Den del stamceller, som lægen har taget ud, fryses ned. Stamcellerne opbevares, mens patienten behandles med kemoterapi eventuelt kombineret med strålebehandling.

Donor kommer ikke til at mangle knoglemarv eller blod

Som donor kommer man ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen – uanset hvilken metode, der er brugt til at høste blodstamcellerne med. Alle raske mennesker har et overskud af knoglemarv, og den knoglemarv, man har fået fjernet (mindre end 1 procent), gendannes i løbet af få uger.

Lægen foretager en stamcelletransplantation på samme måde som en almindelig blodtransfusion
Når behandlingen med kemoterapi er overstået, og der ikke er mere kemoterapi i kroppen, vil lægen foretage en stamcelletransplantation.

Når man skal have foretaget en stamcelletransplantation foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion, nemlig via en kanyle i armen.

Stamcellerne kommer med blodet rundt i hele kroppen og føres til knoglemarven, der har en meget stor gennemstrømning af blod. Når stamcellerne når ind i knoglemarven, slår de sig ned og starter kimen til en ny knoglemarv. Der går normalt to-tre uger, inden der er opstået en ny knoglemarv har vokset sig stærk.