Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Stamceller fra navlesnorsblod og moderkage |
|
Stamcellerne fra navlesnorsblod kan i visse tilfælde bruges til transplantation.
Mange overvejer, om de skal få frosset blod fra navlesnor og moderkage ned i forbindelse med en fødsel.
Hvis ens navlesnorsblod bliver frosset ned ved fødslen, kan stamcellerne herfra i visse tilfælde bruges, hvis man får brug for en transplantation – f.eks. i forbindelse med behandling af en børnekræftsygdom.
Hvis det er muligt, vil lægen dog som regel foretrække at ’høste’ ens egne stamceller umiddelbart før, man kommer i behandling med kemoterapi (autolog stamcelle transplantation). Det har den fordel, at stamcellerne kun skal være frosset ned i et par måneder, mens man er i behandling med kemoterapi.
Kun i sjældne tilfælde vil det være muligt, at stamceller fra ens eget navnesnorsblod kan bruges til behandling, hvis man skulle udvikle en kræftsygdom, mens man er barn. Der er ikke erfaringer med at bruge eget navlesnorsblod til behandling i voksenalderen.
Det er kun private firmaer, der mod betaling tilbyder at nedfryse og opbevare navlesnorsblod.
Brug af stamceller fra navlesnorsblod til behandling af blodsygdomme
Indholdet af stamceller i en portion navlesnorsblod er ikke så højt som fra en donor, så det tager længere tid, før knoglemarv og immunsystem er genoprettet hos patienten. På grund af det lave antal stamceller i navlesnorsblod blev kun børn transplanteret med navlesnorsblod i starten.
Man har senere fundet ud af, at også voksne kan transplanteres med navlesnorsblod, hvis man bruger to portioner. Den ene af portionerne vil vinde, og den anden vil afstødes, men har hjulpet immunsystemet i den periode, hvor det skulle gendannes.
I 2010 begyndte man at udføre navlesnorstransplantationer hos voksne på Rigshospitalet, og der udføres cirka 10 af disse om året.
Fremtidens brug af stamceller fra navlesnorsblod til behandling af kræft og andre sygdomme
Stamceller fra navlesnorsblod kan muligvis dyrkes til at udvikle sig i andre retninger end til knoglemarvsceller, for eksempel leverceller eller hjertemuskelceller. Dette kan i fremtiden måske bruges til at behandle lever- eller hjertesygdomme med, men det er ikke indført som rutinebehandling.
Man har forsøgt at behandle andre kræftformer end blodsygdomme med stamceller, men desværre uden overbevisende resultater. Det ser ud til, at kræftceller i bryst, lunge, tarm m.v. bedre kan ”skjule sig” for immunapparatet, således at transplanterede stamceller ikke danner immunceller, der kan udrydde kræftcellerne.
Succesen med stamcellebehandling af blodsygdomme har fået nogle private firmaer til at behandle en lang række lidelser, herunder kræft, med stamceller. Dokumentationen for disse behandlinger er mangelfuld eller ikke-eksisterende, og behandlingen kan i værste fald være direkte skadelig.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge dr.med. Henrik Sengeløv
Kilde: Overlæge dr.med. Henrik Sengeløv
Sidst ændret: 05-12-2011
Nøgleord på siden: