Den helbredende effekt ved en transplantation med stamceller fra en donor består i, at hvide blodceller fra det nye immunforsvar dræber de kræftceller, som kemoterapien ikke kunne udrydde. Transplantation af stamceller fra en donor bruges derfor til de sygdomme, der ikke kan kureres af kemoterapi alene.
Allogen stamcelletransplantation (stamceller fra donor) bruges til behandling af:
Allogen stamcelletransplantation udføres hos patienter op til cirka 55 år. Over denne aldersgrænse er komplikationerne alvorligere og hyppigere end hos yngre.
Læs mere om kemoterapi og bivirkninger
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger
Sådan forgår en transplantation ved hjælp af stamceller fra en donor (allogen stamcelletransplantation)
Inden en transplantation med stamceller fra en donor bliver man behandlet med en kraftig dosis kemoterapi, der både slår kræftcellerne og ens eksisterende knoglemarv ihjel. Bivirkninger ved kemoterapien er påvirkning af slimhinder, smerter i munder, diarré, blødningstendens og infektioner.
I nogle tilfælde inkluderer forbehandlingen også bestråling af hele kroppen.
Efter forbehandlingen får man stamceller fra en donor ind gennem en kanyle i armen. Derefter venter man på, at de nye stamceller danner en ny knoglemarv.
Sådan finder lægen en egnet donor
Lægen undersøger først, om der findes en søskendedonor med samme vævstype. En ud af hver fire søskende har statistisk set samme vævstype. Når to personer har samme vævstype, er det muligt at transplantere stamceller. Men det betyder ikke, at man har helt samme slags celler. Ens immunforsvar vil altså blive udskiftet med fremmede hvide blodceller, der danner et nyt immunforsvar.
Hvis der ikke findes en egnet søskendedonor, søger lægen efter en donor i donorregistrene.
Donorregistre
I Danmark og verden over er der næsten 10 millioner mennesker, der har indleveret en blodprøve til bestemmelse af vævstype. Hvis lægen i disse registre finder en vævstype, der passer, spørger man om donoren vil levere stamceller til en patient, der har brug for transplantationen. I enkelte tilfælde kan man bruge navlesnorsblod, som også fås fra et donorregister.
Isolation og indlæggelse i fire til seks uger på grund af infektionsrisiko
Risikoen for infektioner er stor i forbindelse med stamcelletransplantation, hvor man får stamceller fra en donor. Derfor skal man isoleres i et rum med steril luft og strenge hygiejneregler. Der er fjernsyn, video og internetadgang på isolationsstuerne. Man kan også få besøg af familien, forudsat at de ikke forkølede.
Isolationen hører op, når man har et tilstrækkeligt antal hvide blodceller i blodet, så kroppen igen kan forsvare sig mod infektioner.
Med kemoterapi og isolation varer indlæggelsen fire til seks uger i alt. Når man er udskrevet, går man de efterfølgende år til kontrol, hvor man får justeret den immundæmpende medicin.
Bivirkninger ved at få stamceller fra en donor
Det er kompliceret at få skiftet knoglemarven ud med en donormarv. Man får immundæmpende behandling under og efter transplantationen for at hindre, at den nye knoglemarv fra donoren reagerer for kraftigt mod den nye 'vært' – patienten.
Hvis cellerne fra donor 'angriber' cellerne i patienten: Graft-versus-host sygdom (GvH)
Graft-versus-host sygdom (GvH) er en tilstand, hvor cellerne fra donor (graften) angriber cellerne i værten (host) – altså patienten, der modtager stamcellerne. GvH kan være ubehageligt for patienten, men GvH er en del af den immunologiske reaktion mod kræftcellerne: Graft-versus-tumor (GvT).
GvH kan som regel behandles effektivt med binyrebarkhormon.
Det er de hvide blodceller, der kontrollerer vævstypen, der kan indlede et angreb på de raske celler i patienten. Hvis det sker, vil det som regel være et angreb på huden, leveren eller tarmen.
Symptomerne på GvH kort efter transplantationen er:
-
Udslæt på huden
-
Stigning i levertallene
-
Diarré
Det er vigtigt, at GvH opdages hurtigt, efter at det opstår. Derfor skal man efter transplantationen være opmærksom på GvH-symptomer.
GvH kan også opstå lang tid efter transplantationen
GvH kan også opstå et halvt år eller senere efter transplantationen. I de tilfælde vil man få mere beskedne symptomer.
Symptomerne på GvH lang tid efter transplantationen er:
-
Tørre øjne
-
Tør mund
-
Pigmentering af huden
Tilstanden kaldes kronisk GvH og man bliver behandlet med små doser immundæmpende medicin. Efter måneder eller år kan kronisk GvH 'brænde ud', og man kan eventuelt blive helt fri for medicinen.
Her kan man få foretaget stamcelletransplantation med brug af donor
Allogen stamcelletransplantation, hvor man bruger stamceller fra en donor, udføres kun på Rigshospitalet i København. Der udføres cirka 40 allogene stamcelletransplantationer hos voksne og 15 hos børn pr. år i Danmark.
Til top
Tilbage