Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Strålebehandling er behandling af kræft med ioniserende stråling, som regel i form af røntgenstråler. Ved strålebehandling anvender man dog kraftigere stråler, end når man tager røntgenbilleder.
 |
| Videoen viser, hvordan det foregår, fra strålebehandlingen forberedes og planlægges, til patienten ligger i acceleratoren. Kort version. 02:04 min. |
Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. På den måde er det muligt at helbrede eller begrænse spredningen af kræft.
Målet er at give en stråledosis stor nok til at ramme kræftcellerne uden at skade sundt væv. Men strålehandling påvirker udover kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger.
Ved at give behandlingen over mange gange (i mange fraktioner), får de normale celler tid til at reparere sig selv. Normale celler er mere robuste og bedre til at reparere skader end kræftcellerne, og derfor kommer de fleste normale celler sig efter bestrålingen.
Strålerne virker kun der, hvor de rammer, og virkningen øges med øget dosis. Man bliver ikke radioaktiv og kan ikke afgive stråling.
Om ioniserende stråling
Ioniserende stråling er energirige stråler, der kan slå elektroner fra de atomer og molekyler de rammer, så der dannes ioner (iltede radikaler).
Iltede radikaler er kemisk ustabile og vil derfor forsøge at reagere med andre stoffer. Når dette sker i molekyler i celler, kan det ændre cellens egenskaber ved, at påvirke cellernes arvemateriale (DNA-molekylerne), så cellerne enten dør eller deler sig langsommere.
Ioniserende stråling kan dannes af f.eks. et røntgenapparat, en accelerator, en koboltkanon eller af radioaktive stoffer.
Stråledosis måles i Gray (Gy) og er udtryk for den energi, der afsættes i vævet. 1Gy = 1 joule/kg.
 |
| Video om strålebehandling. Lang version. 05:05 min. |
Hvornår bruges strålebehandling?
Mange kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få strålebehandling. Behandling med stråler gives nogen gange som eneste behandling, andre gange som supplement til operation, enten før eller efter. Strålebehandling kan kombineres med kemoterapi eller antihormonbehandling.
Strålebehandling bruges også ved tilbagefald og som lindrende behandling ved fremskreden sygdom.
Helbredende (kurativ) behandling
Strålebehandling med helbredende formål bruges ved kræftsygdomme, der primært vokser lokalt, f.eks. kræft i hoved- halsområdet og livmoderhalskræft. Det kan tage op til syv uger at gennemføre en sådan type behandling.
Supplerende (adjuverende) behandling
Man kan også få strålebehandling som supplerende behandling efter operation, for at mindske risiko for at sygdommen vender tilbage. Det drejer sig primært om brystkræft, hvor strålebehandling er standardbehandling efter brystbevarende operationer.
Lindrende (palliativ) behandling
Strålebehandling kan lindre symptomer fra kræft i knogler, hjerne og lunger. Ved lindrende strålebehandling gives kun få behandlinger.
Fortæl det til lægen, hvis du tager naturlægemidler og kosttilskud
Man skal være forsigtig med at tage kosttilskud eller naturlægemidler samtidig med, at man får behandling for en kræftsygdom. Det skyldes, at naturlægemidler og kosttilskud kan nedsætte eller forstærke virkningen af medicin eller påvirke een under operation eller strålebehandling.
Naturlægemidler og kosttilskuds indvirkning på kræftbehandling
Til top
Tilbage
Tekst: Mette Tandrup Hansen og læge Elisabeth Kjems
Kilder: Overlæge, dr. med. Svend Aage Engelholm og professor, dr. med. Cai Grau
Foto: Tomas Bertelsen
Sidst ændret: 13-07-2011