Før behandlingen vil en læge fra trykkammeret forklare, hvad der skal ske.
Nogle gange får man også taget et røntgenbillede af brystkassen og foretaget en lungefunktionsundersøgelse eller en øreundersøgelse.
 |
| Du får hjælp til at få ilt-hætten på, inden behandlingen går i gang. Behandlingen tager ca 1½ time og du kan sagtens snakke, læse eller tage et hvil imens. |
Sådan foregår behandlingen i trykkammeret på Rigshospitalet Trykkammeret er en slags dykkerklokke, hvori der kan være op til syv personer og en ledsager. I trykkammeret kan trykket øges til ca. 1,4 atmosfæres overtryk, hvilket svarer til at dykke 14 meter under havets overflade.
Det er professionelle erhvervsdykkere, der betjener trykkammeret og instruerer patienterne.
Trykkammeret er også bemandet med sygeplejersker og læger.
Når det rette tryk i løbet af fem minutter er nået, bliver du hjulpet en gennemsigtig hætte på. Når alle har fået hætte på, går dykkeren ud af trykkammeret gennem en sluse.
 |
| En operatør følger behandlingen på en skærm. Der er altid mindst én, der holder øje med trykkammerets instrumenter og én, der er parat til at tale med patienterne inde i kammeret. |
Man sidder eller ligger ned under behandlingen og indånder 100 pct. ren ilt igennem den gennemsigtige plastikhætte.
Under behandlingen kan du både snakke, læse eller tage et hvil. Det er også tilladt at strikke, men kun med strikkepinde af træ.
I trykkammeret kan du hele tiden få kontakt med personalet gennem et koøje (vindue) eller via et samtaleanlæg.
Forholdsregler
På grund af brandfare skal man altid skifte til rent hospitalstøj af bomuld for at undgå risikoen for statisk elektricitet (gnister) og for at undgå, at uvedkommende ting kommer med ind i trykkammeret.
Under behandlingen må man ikke:
bruge makeup, læbepomade eller creme i ansigtet eller i håret
medbringe tinatiumbriller eller titaniumsmykker i kammeret
Hvor mange behandlinger skal man have? Som regel får man 30 behandlinger af 1½ times varighed.
Behandling foregår på alle hverdage seks uger i træk. Længden af behandlingsperioden kan fastsættes individuelt, så den passer til netop din situation.
Behandlingens effekt måles løbende For at lægen kan kontrollere hvordan behandlingen virker, får du løbende under behandlingerne målt koncentrationen af ilt i det bestrålede væv.
Ved senere ambulante kontrolbesøg vil du også få taget opfølgende målinger.
Effekten af behandlingen bliver som regel også registreret ved ugentlige optegnelser af f.eks. smerteniveau, appetit, træthed og almentilstand.
Ved behandlingens afslutning bliver der sendt et lægebrev om behandlingens forløb og resultat til den henvisende læge, til egen læge og til dig selv.
Trykkammerets sygeplejerske vil som regel ringe til dig en måned efter afsluttet behandling for at høre, hvordan det går.
Hvordan bliver man henvist til trykkammerbehandling?
Hvis du har kroniske stråleskader efter strålebehandling, kan du blive henvist til trykkammerbehandling fra sygehusafdelinger eller fra din egen læge. Kort efter at henvisningen er modtaget, bliver du indkaldt til orientering og forundersøgelse.
Trykkammerbehandling kan kun komme på tale, hvis du er færdig med anden behandling.
Ved mistanke om knogleskade efter strålebehandling
Knogleskader (osteoradionekrose) opstår oftest efter strålebehandling af kræft i hoved-halsområdet.
Ved mistanke om knogleskade skal du undersøges af en kæbekirurg, som kan henvise til trykkammerbehandling, hvis det er relevant.
Du kan som udgangspunkt ikke få behandling i trykkammer, hvis:
du har tilbagefald, da anden behandling er mere nødvendig.
du har fået behandling med visse lægemidler, f.eks. kemoterapistoffet bleomycin.
I meget få tilfælde kan du få behandling i trykkammer, selvom du har en aktiv kræftsygdom.
Som regel vil du da blive henvist via en smerteklinik. I disse tilfælde drøfter lægen på trykkammeret en eventuel behandling grundigt med både dig og den henvisende læge, sådan at behandlingens hensigt og mål er helt klart for alle parter.
Til top
Tilbage