Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Her kan du læse om årsager til diarré og problemer med fordøjelsen og få gode råd til, hvad du kan gøre
Diarré (tynd afføring flere gange om dagen), tendens til tyndere afføring end tidligere, luftdannelse og rumlen i maven er problemer, som mange kræftpatienter oplever. Når man har diarré, kommer maden gennem tarmen uden at blive fordøjet og optaget ordentligt. Det betyder, at kroppen optager færre næringsstoffer, vitaminer og mineraler og mindre væske.
De mest normale årsager til diarré og tarmproblemer:
- Kemoterapi, der påvirker cellerne i mave og tarm, kan give en irritation i tarmslimhinden
- Strålebehandling mod mave, tarm og underliv, hvor tarmens slimhinde tager skade. Ved strålebehandling kan mave-tarmproblemerne starte efter nogle få behandlinger og vare i op til 1-2 måneder efter afsluttet behandling. Nogle kræftpatienter, der har fået strålebehandling i mave-tarmområdet, kan risikere at have problemer med fordøjelsen resten af livet
- Uro, ængstelse og nervøsitet
- Anden medicin f.eks. antibiotika
- Følsomhed over for bestemte fødevarer
- Operation i mave eller tarm
- Tarminfektioner
Hvis diarréen varer i mere end en uge, er det vigtigt at kontakte en læge
Når man har diarré, kommer maden gennem tarmen uden at blive fordøjet og optaget ordentligt. Det betyder, at kroppen optager færre næringsstoffer, vitaminer og mineraler og mindre væske.
Hvis diarréen varer få dage, og maven derefter fungerer normalt, kan kroppen hurtigt få opfyldt behovet for diverse næringsstoffer igen. Hvis diarréen varer i mere end en uge, er det vigtigt at tale med en sygeplejerske eller læge om problemet. Det gælder om hurtigt at finde årsagen til, at du har diarré, så du kan få den rette hjælp til at løse problemet.
Hvis du er i behandling med kemoterapi og får diarré, skal du straks kontakte sygehuset
Hvis du er i behandling med kemoterapi og har mere end fem tynde afføringer på et døgn, skal du straks kontakte den afdeling, hvor du får din kemobehandling. Diarréen kan skyldes en infektion, der skal behandles. Dit immunforsvar er svækket af kemoterapien, og kroppen kan derfor måske ikke selv bekæmpe infektionen.
Det er vigtigt ikke at tage stoppende midler ved diarré, der skyldes en infektion.
|
 |
| Diarré kan skyldes, at man ikke kan tåle mælk og mælkeprodukter. | |
Diarré kan skyldes, at man ikke kan tåle mælk
I nogle tilfælde kan strålebehandling, kemoterapi og behandling med antibiotika have den virkning på tarmen, at den ikke kan fordøje og optage mælkesukker (laktose). Tilstanden kaldes laktoseintolerance eller laktosemalabsorption, og man kan få luft i maven og diarré, hvis man indtager mælkesukker. Der findes mælkesukker i mælk, mælkeprodukter samt retter, hvor der er tilsat mælkeprodukter.
Laktoseintolerance vil i langt de fleste tilfælde være midlertidig og forsvinde, når kræftbehandlingen er overstået. Nogle patienter har efter strålebehandling på tarmområde/underliv vedvarende problemer med at fordøje mælkeprodukter. Nogle tåler bedre syrnede mælkeprodukter (A38, Cultura og Acido), da lakotoseindholdet i de syrnede mælkeprodukter er væsentligt lavere end andre mælkeprodukter.
Diarré kan skyldes, at tarmen ikke kan optage fedt
tarmen kan i nogle tilfælde have svært ved at nedbryde fedtet i maden. Derved passerer fedtet ufordøjet gennem tarmen, og det kan give diarré og ofte et stort vægttab. Man kan se på afføringen, om der er ufordøjet fedt i. Afføringen er glinsende og ofte lysere end normalt, og den kan være meget svær at skylde ud af toilettet.
Ved operation i mavesækken eller tyndtarm kan det være nødvendigt med tilskud af enzymer for at bevare en normal fedtfordøjelse.
Fedt er en nødvendig del af kosten, så det er en god ide at søge vejledning hos din læge eller en diætist, hvis du er i tvivl, om du får nok fedt i din kost.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og sygeplejerske Sidse Hertz Larsen
Kilder: Klinisk diætist Pia Gronemann, sygeplejerske Tina Bastrup og læge Elisabeth Kjems
Sidst ændret: 27-02-2012
Nøgleord på siden:
diarre