Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Vægtstigning

Nogle kræftpatienter tager på i vægt under og efter deres behandling. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre ved problemer med vægtstigning.

 

"Det er også det med prednisolon, at du får en glubende appetit af det. Det gør man. Hvis ikke min kone sad ved siden af, så tror jeg da godt, at jeg kunne blive ved med at spise i timevis".

Mand, 62 år

Det er svært at sige med sikkerhed, hvorfor nogle patienter tager på under behandling, mens andre ikke gør. Det kan skyldes en kombination af kemoterapi og visse typer medicin, som for eksempel antihormoner, der kan give øget appetit.

Hvis du i forvejen har mange bekymringer og måske slås med bivirkninger til behandlingen, kan det være en ekstra belastning, hvis du tager meget på i vægt.

 
Mens du er i behandling, kan du prøve at undgå at tage på i vægt ved at:

  • Bede om en samtale med den diætist, der er tilknyttet det sted, hvor du er i behandling. Diætisten vil kunne hjælpe dig med oplysninger om, hvad du kan spise under behandling for at undgå vægtproblemer og samtidig sørge for, at du får den nødvendige mad.

  • Motionere i det omfang, du har kræfter til det. Start med små gåture, mindre løbeture eller hvad du føler, at du kan overkomme.


  • Hvis dit blodsukker falder – så spis et stykke groft brød eller frugt i stedet for slik eller kage. Det tilfører din krop mere energi og er mindre fedende.


Spis sund mad, men gå ikke på slankekur, mens du er i behandling
Du bør ikke begynde på en slankekur, mens du er i behandling. Det gælder både, hvis du i forvejen er overvægtig, eller hvis behandlingen har gjort dig overvægtig. Behovet for næringsstoffer er ofte øget i forbindelse med kræftbehandlingen, og du har derfor brug for tilstrækkeligt med mad.


Mens du er i behandling, kan du i stedet prøve at holde din idealvægt ved at spise sund mad. Vent med at starte på en eventuel slankekur efter endt sygdom og behandling. Du kan da søge råd og vejledning hos din læge eller hos en diætist om, hvordan du kan tabe dig.

"Jeg tror, at jeg har taget en 7-10 kilo på. Det skete, mens jeg fik kemo – der begyndte det. Jeg var mere sulten. Jeg spiste mere og især mere sødt. Det var ikke fordi, at jeg trøstespiste, men jeg var bare mere sulten".

Kvinde, 50 år


Motion giver større velvære
Flere patienter stopper med at dyrke motion under behandlingen på grund af bivirkninger, som f.eks. træthed og kvalme. Det kan også være, at man er blevet bange for at komme til at overanstrenge sin krop og derfor er stoppet med fysisk aktivitet under behandlingen.
 
Men motion er gavnlig, netop fordi det kan hjælpe mod at tage på i vægt. Motion hjælper også mod den træthed, man kan føle som kræftpatient, giver mere energi og i det hele taget et større velvære. Det er derfor vigtigt at holde sig fysisk aktiv i det omfang, man kan overkomme.

 
Tal med en diætist
Du kan eventuelt spørge efter en samtale med den diætist, der er tilknyttet den afdeling, hvor du går til behandling eller til kontrol. En diætist kan hjælpe dig med at undgå en uønsket vægtøgning ved at lægge en mad- og motionsplan, der er tilpasset dit sygdoms- og behandlingsforløb. Du kan også ringe til Kræftlinjens diætist.


Læs mere:

Sund kost til kræftpatienter
Læs om sund kost til kræftpatienter, der ikke skal tabe sig.

Opskrifter til moderate vægttab
Opskrifter til mindre vægttab.

Fysisk aktivitet
Få gode råd til, hvordan du kommer i gang med motionen.

Kræftlinjen
Her kan du se, hvornår diætisten kan træffes. 

 
Til top
Tilbage 



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og sygeplejerske Sidse Hertz Larsen
Kilder: Klinisk diætist Pia Gronemann, sygeplejerske Tina Bastrup og læge Elisabeth Kjems

Sidst ændret: 27-02-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen