Åndenød kan være til stede hele tiden eller komme, når man er fysisk aktiv. Man kan også få åndenød, når man taler, er træt eller bange. Man kan pludselig få åndenød, eller det kan komme gradvist.
Hvordan påvirker åndenød hverdagen?
Når man har åndenød, har man svært ved at trække vejret. Det kan være meget ubehageligt ikke at kunne få luft, og det kan føles som om, man hele tiden har noget tungt liggende på brystet. Åndenød påvirkes af den fysiske og psykiske tilstand, man er i, og findes i forskellige grader – nogle bliver blot hurtigt forpustede, mens andre er nødt til at ligge i sengen det meste af døgnet.
Det er muligt at lindre åndenød ved medicinsk behandling og ved hjælp af forskellige åndedrætsøvelser og hvilestillinger.
Årsager til åndenød
Der kan være forskellige årsager til åndenød:
Angst kan forværre åndenød, fordi man spænder i kroppens muskler, når man er bange.
Tal med lægen om behandling af åndenød
Alt efter årsagen til åndenøden er der forskellige muligheder for behandling og lindring – både ved hjælp af medicin, men også ved hjælp af samtale og fysioterapi. Det er vigtigt, at du fortæller lægen om dine tanker og frygt, da I sammen bedre kan afgrænse problemet og få afdramatiseret de ting, der gør dig bange. Det virker betryggende at få at vide, hvad man konkret kan gøre ved åndenød, og at der er mulighed for lindring.
Hvis åndenøden skyldes kræft i lungerne kan behandlingen være strålebehandling eller kemoterapi. Kræft i luftvejene (bronkierne) kan spærre for luftstrømmen og give åndenød, og så kan laserbehandling eller indlæggelse af et kunstigt rør (en stent) være en mulighed.
 |
|
En stent er et lille rør, der kan indsættes i f.eks. en galdegang, bronkierne, tyktarmen eller et kar for at holde strukturen åben. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer. |
Hvis kræften medfører væske mellem lungehinderne, kan man få tømt væsken ud i forbindelse med en kortvarig indlæggelse på hospitalet, eller måske kan man få foretaget et indgreb, hvor lungehinderne ’klistres’ sammen (en pleurodese).
Årsagen til åndenøden kan også være blodmangel. Hvis blodmangel skyldes mangel på jern kan dette behandles med jerntabletter eller måske med blodtransfusion, hvis blodprocenten er meget lav. Årsagen til blodmangel bør altid undersøges.
Hvis man har lungebetændelse, skal man behandles med antibiotika. Hvis åndenøden skyldes hjertesygdom eller kronisk bronkitis, retter lægen behandlingen mod disse sygdomme.
Medicin der kan hjælpe mod åndenød
Alt efter årsagen til åndenøden, kan lægen udskrive forskellige typer medicin, som kan afhjælpe problemet.
Morfin letter vejrtrækningen og virker beroligende og smertestillede. Man kan få morfin både som grundbehandling og i forbindelse med anfald af åndenød. Man kan få morfinen i form af dråber eller som mikstur.
Binyrebarkhormon bruges ofte i forbindelse med lungekræft og spredning (metastaser) til lungerne, da det lindrer åndenød. Man får som regel binyrebarkhormon i form af tabletter, men man kan også få det som indsprøjtning.
Man kan også få passagen i luftvejene (bronkierne) forbedret med medicin, og hvis man har meget sejt slim, kan man få slimløsende medicin.
Angstdæmpende medicin kan også hjælpe på åndenøden.
Behandling af åndenød med ilt
Ilttilskud får man typisk på hospitalet. Når man får medicin og er i en rolig fase, er ilttilskud sjældent nødvendigt. Det er dog også muligt at få ilttilskud hjemme.
Ilt i hjemmet skal ordineres af en læge og bestilles via din kommune. Man kan ikke få installeret ilt i hjemmet, hvis man selv eller andre i husstanden ryger indenfor.
Brug af åben ild i forbindelse med ilt er meget farligt på grund af risikoen for eksplosion.
Det er forbudt, at ryge eller være i kontakt med enhver form for åben ild (f.eks. stearinlys eller madlavning over gasblus) under iltbehandling.
Tobaksrygning modvirker desuden virkningen af iltbehandlingen. Det skyldes, at ilten i blodet normalt transporteres rundt i kroppen af de røde blodlegemer. Når man ryger dannes kulilte, som skubber ilten væk fra blodets røde blodlegemer.
Angst kan forværre åndenød
Uanset årsagen til åndenød, kan angst for ikke at kunne få vejret forværre situationen.
Når man ikke kan få vejret, bliver man ofte bange, og så spændes musklerne i hele kroppen. Når kroppens muskler er spændte, har man brug for endnu mere luft – og det er lige præcis det, man ikke har. På den måde kommer man let ind i en ond cirkel, som kan være svær at bryde. I den situation er det vigtig at kende til nogle handlemuligheder. Alene bevidstheden om, at man faktisk kan gøre noget for at afhjælpe åndenøden, kan være med til at mindske angsten og dermed bryde den onde cirkel.
Det er f.eks. vigtigt, at du har en anden person hos dig, så du ikke føler dig alene. Personen kan lægge sine hænder på dit mellemgulv og trække vejret roligt sammen med dig. Det kan også hjælpe at åbne vinduet og at sidde eller ligge i en god hvilestilling.
Sådan kan du selv lindre åndenød - åndedrætsøvelser og hvilestillinger
En fysioterapeut kan hjælpe dig med åndedræts- og afspændingsøvelser, give massage og træne dig i at håndtere de situationer, hvor du får åndenød. Mellemgulvet er kroppens største åndedrætsmuskel, og den kan med øvelser trænes op til gavn for åndedrættet.
Dine pårørende kan også hjælpe, hvis de kender til åndedrætsøvelser og hvilestillinger.
Spar på luften
Endelig er det vigtigt at økonomisere med den luft, du nu har til rådighed. Det gælder om at få mængden af luft afpasset til den fysiske præstation, du skal yde – f.eks. tage tøj på eller gå på trapper – og til dette er det vigtigt at finde en rolig rytme for vejrtrækningen. Du kan øve dig ved at få en anden person til at slå en rytme, så du lettere kan få rytmen ind i kroppen.
Når du går på trapper, kan du sætte det ene ben et trin op og læne dig frem for at hvile på underarmene. Når du står i denne stilling, slapper du af i bugvæggen, og så får mellemgulvet de rigtige betingelser for bedst at kunne trække vejret.
Når du bevæger dig, skal du ofte holde små pauser – og holde pause inden du bliver alt for forpustet. Så går det hurtigere med at få vejrtrækningen til at falde til ro igen.
Pjecen 'At leve med åndenød'
Pjecen er udgivet af Århus Universitetshospital og baseret på erfaringer fra mennesker, der lever med åndenød. Pjecen giver praktiske forslag til åndedrætsøvelser og hvordan man f.eks. går på trapper, klæder sig på, løfter tunge ting eller taler i telefon.
Download pjecen 'At leve med åndenød ' (pdf 258 kb)
Spørg lægen og andre til råds
Din læge eller sygeplejerske kan altid hjælpe med flere gode råd til, hvordan du kan lindre åndenød. Det er vigtigt, at du taler med lægen om mulige årsager til din åndenød. Dermed kan lægen finde frem til den bedste behandling for dig – åndenød er nemlig et symptom, der påvirkes af både din fysiske og psykiske tilstand.
Det kan også være en god idé at tale med en fysioterapeut, der kan give gode råd om afspændingsøvelser og hvilestillinger, så du ved hvad du kan gøre, hvis du får svært ved at trække vejret.
Her kan du få mere hjælp
Kræftlinien kan rådgive dig yderligere i forbindelse med mundtørhed og andre problemer. Ved telefonerne sidder på skift læger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer. En gang om ugen er det også muligt at tale med en diætist og en fysioterapeut.
Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Kræftlinien 80 30 10 30
Find en lokal kræftrådgivning
Læs også:
Kost til kræftpatienter
Kost under behandlingen
Til top
Tilbage