Hårtab er en bivirkning ved nogle former for kræftbehandling. Som oftest opstår det i forbindelse med kemoterapi og strålebehandling, i nogle tilfælde kan antihormonbehandling også påvirke håret.
Der kan være forskellige grader af hårtab - lige fra fuldstændig hårtab til udtynding af håret. Som regel vokser håret ud igen, når behandlingen er slut.
Kemoterapi og hårtab
Den mest almindelige årsag til hårtab er behandling med kemoterapi. Det er dog ikke alle typer kemoterapi, der påvirker håret. Det afhænger både af typen, dosis og kombinationen af de kemoterapistoffer, du får.
Epirubicin, taxol, taxotere og irinotecan er eksempler på kemoterapistoffer, der medfører hårtab.
Spørg lægen, om du kan forvente hårtab i større eller mindre grad, hvis du skal have kemoterapi.
Hårtabet kommer som regel først nogle uger efter, man er begyndt på kemoterapibehandlingen. Hos nogle kan hårtabet komme gradvist, og hos andre kan håret falde af i løbet af få dage.
Håret kan begynde at vokse ud igen i den sidste del af behandlingsperioden, mens det hos andre først begynder at vokse nogle måneder efter endt behandling. Når håret vokser ud igen, kan farven og strukturen være anderledes end før.
Læs mere om kemoterapi og bivirkninger
Kølehætter kan mindske eller forhindre hårtab i forbindelse med kemoterapi
Siden 1980'erne har der på nogle kræftafdelinger være afprøvet kølehætter, der nedkøler hovedbunden, så blodcirkulationen til hårrødderne nedsættes. På den måde forsøger man at hindre kemoterapien i at nå hårsækkene i en sådan grad, at det giver hårtab.
Der findes forskellige typer kølehætter, og de bedste af de nyeste modeller er effektive, forudsat at både patient og sygeplejerske er meget omhyggelige.
Generelt er der ikke kølehætter til alle på sygehusene i Danmark, så alle afdelinger er derfor ikke i stand til at tilbyde kølehætter. Manglende tid og personale kan også tale imod kølehætter, fordi de medfører en forlænget behandlingstid, idet kølehætten skal sidde på i cirka en time før og efter behandling.
De mest almindelige bivirkninger ved kølehætter er hovedpine og kuldskærhed.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg overvejer at bruge kølehætte?
- Spørg til afdelingens erfaringer med brug af kølehætter.
- Tal med den læge, der behandler dig, om der er en risiko ved at bruge kølehætte i forbindelse med den sygdom, du har.
- Spørg om det er muligt at få behandling på en anden afdeling, hvis de ikke kan tilbyde kølehætter på den afdeling, du er tilknyttet.
Kilde: Psykolog Anne Vinkel og sygeplejerske Tina Bastrup.
Strålebehandling og hårtab
Strålebehandling medfører hårtab i det område på kroppen, man bliver bestrålet. Hvis man f.eks. får strålebehandling i armhulen, kan man tabe håret her. Eller man kan tabe håret på et mindre område på hovedet, hvis man får strålebehandling her.
Håret gror typisk ud igen nogle måneder efter afsluttet strålebehandling. Håret kan da have ændret struktur, så det f.eks. er finere end før.
Afhængig af stråledosis kan der hos nogle kan være områder på kroppen, hvor håret ikke vokser ud igen.
Hvis du skal have strålebehandling, så spørg lægen, om hvor du kan forvente hårtab, og om dit hår vokser ud igen.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger
Antihormonbehandling og hårtab
Antihormonbehandling bruges til behandling af hormonfølsom brystkræft, og hos nogle kvinder påvirker det håret.
Behandling med såkaldte aromatasehæmmere (antihormonbehandling) kan medføre, at man får tyndere og mere tørt hår. Det gælder behandling med stofferne letrozol (Femar®), anastrozol (Arimidex®) og exemestan (Aromasin).
Anastrozol
Exemestan
Letrozol
Antihormonbehandling med Tamoxifen kan også medføre lettere hårtab eller gøre håret mere skrøbeligt end før.
Spørg lægen, om du kan forvente ændringer af dit hår, hvis du skal have antihormonbehandling.
Tamoxifen
Hvad kan man gøre ved hårtab?
Det at miste håret opleves forskelligt fra menneske til menneske – og det er også forskelligt, hvordan den enkelte tackler det. For nogle er det ikke et problem. For andre er det en belastning at skulle leve med det ændrede udseende og et for omgivelserne synligt tegn på, at man er syg. For mennesker, hvor håret af kulturelle eller religiøse årsager er særligt betydningsfuldt, kan det være en ekstra belastning at tabe håret.
De første tegn på hårtab kan være en ekstra følsom hårbund, og at man taber flere hår end normalt, når man reder eller vasker håret. I nogle tilfælde kan man dog tabe håret over meget kort tid.
Det en god idé på forhånd at søge oplysninger om parykker, tørklæder og kasketter, hvis der risiko for at tabe håret i forbindelse med behandlingen. Spørg personalet på afdelingen, hvor du kan købe parykker mm.
Bliv eventuelt klippet inden behandling
Hvis der en stor risiko for at tabe håret i forbindelse med din behandling, kan du vælge at blive klippet helt korthåret, inden du går i gang med f.eks. kemoterapi. Har du langt hår, kan du eventuelt blive klippet ad flere omgange. På den måde kan du gradvist vænne dig til en anden hårlængde, og hårtabet kan virke mindre generende.
Hvis du taber håret fuldstændigt:
-
Brug altid en solcreme med høj faktor for at beskytte hårbunden, når du går med bart hovedet.
-
Beskyt hovedet mod kulde – f.eks. med en hue eller et tørklæde.
-
Smør hovedbunden ind i uparfumeret creme eller olie, hvis den bliver tør eller klør.
Selvom man ikke taber håret, kan behandlingen dog gøre håret mere tørt og sart.
Hvis du får tørt og sart hår:
-
Brug en mild shampoo uden parfume for ikke at udtørre håret yderligere.
-
Brug en blød hårbørste, hvis din hovedbund er øm.
-
Sov evt. med hårnet eller en tynd blød hue for at undgå løse hår i sengen.
-
Brug ikke hårtørrer, da varmen udtørrer håret og kan få det til at knække.
-
Undgå at farve håret eller at blive permanentet i mindst et halvt år efter endt behandling.
Når håret igen begynder at gro
Når håret igen begynder at gro efter endt behandling, er det stadig vigtigt med en skånsom pleje af hår og hovedbund. Undgå udtørring ved at bruge milde hårprodukter (gelé, spray og lign.) og shampoo uden parfume.
Spørg frisøren til råds om, hvornår dit hår igen kan tåle at blive farvet eller permanentet. Frisøren kan også hjælpe med at finde skånsomme hårprodukter, der passer til dit hår. Under alle omstændigheder er det dog klogt først at afprøve ethvert hårprodukt på en lille tot, så du er sikker på, at det ikke ødelægger håret.
Hårtab i armhulen
Hvis du har mistet håret under armene, så undgå at bruge deodorant med parfume. Som erstatning kan du i stedet bruge babypudder uden parfume.
Øjenbryn og øjenvipper
Det ændrer udseendet at tabe øjenbryn og øjenvipper. Du kan tegne øjenbrynene op med eyeliner og eventuelt bruge kunstige øjenvipper. Spørg efter gode råd om brugen af eyeliner og kunstige vipper hos kosmetologer eller i kosmetikbutikker.
Der findes også gratis make-up kurser for kvinder på Rigshospitalet og på sygehusene i Herlev, Odense, Århus og Ålborg. På kurserne kan man får gode råd og ny inspiration af make-up konsulenter samt udveksle erfaringer med andre kvinder i samme situation.
Make-up kurserne er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og foreningen ’Look Good…Feel Better’.
Taber du håret som følge af din kræftbehandling, har du ret til at få betalt en paryk af hospitalet.
Spørg sygeplejersken på afdelingen om en rekvisition. Sygeplejersken kan også hjælpe med at finde adresser på parykmagere.
Måske taber man håret hurtigere end forventet, og da kan det være en god idé at være forberedt ved at få lavet en paryk tidligt i behandlingsforløbet.
Parykken fremstilles specielt til dig og efter dine ønsker – uanset om du ønsker en helt ny frisure eller en paryk, der ligner dit eget hår så meget som muligt. Parykmageren kan give dig gode råd om at gå med paryk og hjælpe dig med at finde en passende hårfarve, frisure og størrelse. Det kan også være en hjælp at tage en pårørende med på råd, når du skal vælge paryk.
Sådan holder du parykken på plads
De fleste, der går med paryk, er bekymrede for, om parykken nu sidder ordentligt fast. Selvom parykken har den rette størrelse, føler nogle sig bedre tilpas, hvis de gør noget ekstra for at holde den på plads.
Parykmageren kan f.eks. anbefale dig en speciel dobbeltklæbende tape, der generer hovedbunden mindst muligt. Du kan også prøve at bøje dig frem og ryste hovedet, for at se om parykken falder af.
Hvis du f.eks. skal til lægen eller ud og købe nyt tøj, kan det være praktisk at tage noget tøj på, der ikke skal over hovedet – f.eks. en cardigan eller en skjorte. Så er der mindre risiko for, at du ved et uheld kommer til at hive parykken af.
Andre former for hovedbeklædning
Man kan også bruge kasket, hat eller tørklæde som afveksling eller i stedet for en paryk. Parykforretninger har ofte også et udvalg af tørklæder og vil f.eks. kunne vejlede dig i, hvordan du kan sætte og binde et tørklæde på en smart måde.
Mange veksler mellem at gå med bart hoved og forskellige typer af hovedbeklædning alt efter, om de er ude blandt fremmede eller hjemme sammen med familie og venner.
Du må prøve dig frem og finde ud af, hvordan du føler dig bedst tilpas.
Her kan du få mere hjælp
Kræftlinjen kan rådgive dig yderligere i forbindelse med hårtab og andre problemer. Ved telefonerne sidder på skift læger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer. En gang om ugen er det også muligt at tale med en diætist og en fysioterapeut.
Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Kræftlinien 80 30 10 30
Find en lokal kræftrådgivning
Til top
Tilbage