Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: deabetiker 2 man er træt

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Mundtørhed

Her kan du læse om mundtørhed og få gode råd til, hvad du kan gøre for at lindre det.

 

Tørhed i munden kan gøre det svært at tale, tygge og synke. Det kan også give svie, tandproblemer, dårlig ånde og ubehagelig smag i munden. Spytmængden kan være meget lille, eller spyttet kan være meget sejt.

Mundtørhed giver ofte også smagsforandringer, så maden ikke længere smager, som den plejer. Det kan påvirke lysten til at spise, og man kan få svært ved at få tilstrækkelig næring. Det kan også være, at mundtørhed påvirker lysten til at være sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge, fordi man måske har svært ved at tale og spise.

Når man har kræft, har kroppen brug for næringsrig mad, og derfor er det vigtigt, at man kan spise. Nedenfor kan du læse nogle gode råd til, hvordan du kan lindre mundtørhed.


Foto: At spise syrlig frugt som ananas og appelsin kan være med til at stimulere dannelsen af spyt
At spise syrlig frugt som ananas og appelsin kan være med til at stimulere dannelsen af spyt.
Årsager til mundtørhed
Mundtørhed opstår, når spytkirtlernes funktion er helt eller delvist nedsat, eller når mundslimhinden er påvirket af medicin og anden behandling. Mundtørhed kan skyldes flere ting:
  • Behandling i form af kemoterapi eller operation

  • Strålebehandling, der påvirker spytkirtlerne (ved kræft i hoved-halsområdet)

  • Anden medicin - smertestillende medicin (f.eks. morfin og morfinlignende stoffer), antihormoner (f.eks. Tamoxifen®) og vanddrivende medicin

  • Appetitløshed - når man spiser mindre, tygger man også mindre. Dette bevirker, at spytdannelsen stimuleres mindre, hvilket forværrer mundtørheden

  • Angst, depression og vrede kan også udløse eller forværre mundtørhed

  • Ilt-behandling eller hvis man kun kan trække vejret gennem munden

  • Væskemangel

Hvor længe varer mundtørhed?
Mundtørhed, der er opstået som følge af en behandling, vil oftest forsvinde nogle måneder efter afsluttet behandling.

Andre gange kan mundtørhed vare ved. Det kan ske i de tilfælde, hvor problemet skyldes selve kræftsygdommen, eller hvis behandlingen har givet permanent nedsat spytfunktion. Strålebehandlingen i det område, hvor spytkirtlerne sidder (hoved-halsområdet), kan medføre varig mundtørhed.


Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og sygeplejerske Sidse Hertz Larsen
Kilder: Klinisk diætist Pia Gronemann, sygeplejerske Tina Bastrup og læge Elisabeth Kjems

 

Sidst ændret: 27-02-2012


Nøgleord på siden: deabetiker 2 man er træt
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen