Tilføj nøgleord:

Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Deltagelse i forsøgsbehandling

Det kan være overvældende at få at vide, at man har kræft og samtidig skulle beslutte, om man vil deltage i et forsøg. Diskuter dine muligheder igennem med både lægerne, familie og venner. Det er frivilligt at deltage i forsøgsbehandling, og du vil altid kunne trække dig ud af forsøget igen.

Hvordan er det at deltage i en forsøgsbehandling?

I medlemsbladet 'Tæt på Kræft' kan du læse om patienter, der deltager i forsøgsbehandling.

Tæt på Kræft, marts 2010 (pdf)
Se sider 6-16.

Ønsker du ikke at deltage i forsøget, får du altid tilbudt den bedst mulige standardbehandling.

Hvem kan deltage i forsøgsbehandling?
Et forsøg har til formål at besvare nogle bestemte forskningsspørgsmål. Derfor opstiller forskerne nogle retningslinjer for, hvilke patienter der kan deltage i forsøget.

Rammerne for forsøget står beskrevet i en såkaldt protokol. I forsøgsprotokollen står der, hvilken kræftsygdom og dermed hvilke patienter forskerne vil undersøge. Der står også, hvilken alder deltagerne skal have, og hvor meget sygdommen må have spredt sig. Endelig er der krav om deltagernes almene helbredstilstand, og krav til hvilken medicin man må tage samtidig med forsøget osv.

Det er derfor ikke alle, der uden videre kan deltage i en bestemt forsøgsbehandling.

Deltagerne skal have visse fællestræk, for kun på den måde kan forskerne sammenligne og sikre et brugbart resultat af forsøget.

Tilhører du netop den gruppe, der er beskrevet i protokollen, kan du blive spurgt, om du vil deltage.

Find selv forsøgsbehandling
Du kan også selv søge information om, hvilke aktuelle forsøgsbehandlinger, der findes i forhold til din kræftsygdom.

Finder du et forsøg, du gerne vil vide mere om, så diskuter det med lægen. Han eller hun kan undersøge nærmere, om det kan være en mulighed for dig.

Til top

Spørgsmål til lægen hvis du overvejer at deltage i en forsøgsbehandling:

Hvad er formålet med forsøget?
Hvordan foregår forsøget?
Hvilke former for undersøgelser og behandlinger skal jeg gennemgå?
Hvordan vil behandlingen påvirke min sygdom?
Er der andre behandlingsmuligheder, og hvilke fordele og ulemper er der ved dem?
Hvilke bivirkninger kan forsøgsbehandlingen medføre?
Hvilke bivirkninger er der ved standardbehandlingen?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg eller får bivirkninger af behandlingen?
Hvordan vil forsøget påvirke min dagligdag?
Hvor foregår forsøget?
Hvor længe varer forsøget?
Vil det kræve meget tid at deltage?
Skal jeg indlægges?
I givet fald hvor ofte og hvor længe ad gangen?
Hvilken opfølgning (kontrolforløb) kan jeg forvente efter forsøget?

Fordele ved at deltage i forsøg
Der kan være mange grunde til at sige ja til at deltage i et forsøg.

De fleste deltager i håb om at få det bedre, leve længere eller bliver kureret for deres sygdom. Nogle vælger at deltage, fordi de gerne vil bidrage til ny behandling, der kan komme andre til gode.

Deltagere i forsøgsbehandling følges ofte tættere og længere end patienter, der ikke indgår i et forsøg. Det sker for at lægerne kan følge med i, hvordan patienterne reagerer på behandlingen.

Det betyder blandt andet, at du som forsøgsdeltager ofte får taget flere prøver undervejs i behandlingen end patienter, der ikke indgår i forsøget. Det ser nogle som en fordel. Også efter forsøget er slut, vil lægerne ofte følge op på behandlingen i en årrække.

Undersøgelserne i sig selv kan både have fordele og ulemper og kan være tidskrævende. I mange tilfælde er der dog ingen forskel på forsøgsbehandlingen og standardbehandling med hensyn til undersøgelser og opfølgning.

Risiko for bivirkninger
Både selve behandlingen og din almene helbredstilstand har betydning for, hvilke bivirkninger der kan opstå. Ikke alle vil opleve samme bivirkninger eller bivirkninger i samme omfang.

Nogle bivirkninger opstår under behandlingen og vil gradvist forsvinde, når behandlingen er slut. Andre bivirkninger viser sig først, efter at selve behandlingen er slut.

Hvis der er tale om ny en behandling, der for første gang afprøves på mennesker (fase 1 forsøg), har forskerne ingen mulighed for at kende alle bivirkninger på forhånd.

Inden forsøget sættes i værk, har de selvfølgelig nøje undersøgt og vurderet, hvilke bivirkninger behandlingen kan tænkes at have.

Både den forventede virkning af behandlingen, og de forventede bivirkninger er beskrevet i patientinformationen. Lægen informerer desuden om det, inden du beslutter, om du vil deltage i forsøget.