Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Udvikling af nye behandlingsmetoder og ny medicin sker i forskellige faser. Først afprøver man et nyt stof i celler og dyr. Derefter afprøver man, hvordan stoffet virker i mennesker, og hvad der er den bedste dosis - både i forhold til bivirkninger og til at påvirke sygdommen.

 
Celle- og dyreforsøg (præ-kliniske studier)
I laboratoriet kan forskerne få de første pejlemærker for, hvilken effekt et nyt stof har på levende celler og viden om, hvordan stoffet virker i dyr.
 
Kliniske studier
Kliniske forsøg er forskningsstudier, der involverer mennesker. At et stof har en positiv effekt på dyr, er nemlig ikke en garanti for, at stoffet også virker i mennesker. Kliniske forsøg er inddelt i forskellige faser:

De forskellige faser i forsøg. Illustration af Jos Grønkjær van Es og Mette Tandrup Hansen.

 
Fase 1 – hvad er den bedste dosis i mennesker?
I forsøg med medicin søger forskerne at finde ud af, hvordan stoffet virker på den menneskelige organisme. Hovedformålet med forsøget er at finde den rette dosis af det nye stof, når det gives til mennesker. Det sker oftest ved, at man øger dosis undervejs, så de første patienter får en beskeden dosis. Dosis øges så gradvist hos den næste gruppe patienter indtil der opstår uacceptable bivirkinger. De vurderer, hvordan kroppen optager og tåler det stof, der indgår i behandlingen. Desuden overvåger man nøje, om der opstår skadelige bivirkninger. I denne fase ved forskerne endnu ikke, hvordan mennesker vil reagere på behandlingen. Derfor indgår der som regel kun et mindre antal personer i forsøget. 

 
Fase 2 – har stoffet en effekt i en bestemt kræfttype?
I fase 2 undersøger forskerne, om det nye stof har en effekt på sygdommen. Det gøres ved at behandle en række kræftpatienter med samme type kræft (f.eks. lungekræft) med samme dosis og undersøge om kræften mindskes på CT scanningerne. Fase 2 kan ikke afgøre om den nye behandling er bedre end den eksisterende behandling.

  
Fase 3 – virker medicinen bedre end den vi kender i forvejen?
I fase 3 sammenligner man forsøgsbehandlingen med eksisterende behandlinger. I fase 3 vil der ofte indgå flere hundrede patienter i forsøget. Antallet af forsøgsdeltagere er fastlagt på forhånd, for at man med stor sikkerhed kan sige, om den nye behandling har en effekt.
 
Lodtrækningsforsøg
Fase 3 er oftest et såkaldt lodtrækningsforsøg. Nogle af patienterne i forsøget får standardbehandlingen (kontrolgruppen), mens andre får den ny behandling. Hvem der får hvad, afgøres ved lodtrækning.
 
’Undersøgelsesarme’
Der kan være tale om flere såkaldte undersøgelsesarme i forsøget. Ved afprøvning af medicin kan det betyde, at forskellige grupper af patienter får forskellige doser medicin. En gruppe får f.eks. en lav dosis, en anden gruppe får en høj dosis af en ny type medicin (eksperimentelle grupper), mens en tredje gruppe får standardbehandlingen (kontrolgruppe). I nogle tilfælde behandles de forskellige grupper med flere stofkombinationer.
 
Blindet forsøg
Blindforsøg er vigtige, fordi forskerne har erfaring med, at virkning/bivirkning påvirkes af patientens og lægens forventninger til behandlingen.
 
I et blindet forsøg får patienterne ikke at vide, hvilken behandling de får og ved altså ikke, hvilken undersøgelsesarm, de indgår i (kontrolgruppe eller i eksperimentel gruppe).
 
Dobbeltblindet forsøg
I dobbeltblindforsøg ved hverken patient eller læge, hvem der får standardbehandling, og hvem der får eksperimentel behandling. 

 
Fase 4
I denne fase er medicinen blevet registreret og godkendt af sundhedsmyndighederne og kommer til at indgå som ny behandling. I fase 4 kan der stadig være tale om at udføre forsøg, f.eks. kan forskerne sammenligne langtidsvirkningen af forskellige behandlinger.

Til top

Tilbage

Tekst: Mette Tandrup Hansen
Illustration af Jos Grønkjær van Es og Mette Tandrup Hansen

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Behandling for kræft › Forsøgsbehandling › Hvad er forsøgsbehandling? › Faser i forsøgsbehandling