Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Protokol
Protokollen beskriver formålet med forsøget, hvordan det skal gennemføres og angiver en tidsplan. Der står, hvor mange patienter der skal indgå i forsøget, og hvilke patienter der kan deltage.
Deltagerne skal nemlig ligne hinanden på nogle bestemte områder - f.eks. have samme alder og samme sygdomsstadie. Der står også, hvilke undersøgelser samt hvilken behandling deltagerne skal gennemgå.
Forsøg udføres ofte i samarbejde med forskere i andre lande. Disse internationale forsøg vil altid følge den samme protokol, som ofte er udarbejdet af medicinalfirmaet, der sponsorerer forsøget. Protokollen skal godkendes af etisk komité og lægemiddelstyrelsen før forsøget kan starte.
Skriftlig patientinformation
Protokollen er skrevet af læger til læger. Deltagerne får derfor en særlig patientinformation, der i et almindeligt sprog kort beskriver forsøgets formål og metode, hvilke lægemidler der evt. vil blive brugt, og om der er tale om et lodtrækningsforsøg.
Mulige risici og bivirkninger ved at deltage beskrives også. Der står, hvilke patienter der kan deltage, og under hvilke omstændigheder forsøget kan afbrydes. Det skal også fremgå, at man som deltager kan trække sig ud af forsøget når som helst.
Det økonomiske grundlag for forsøget skal tydeligt fremgå af den patientinformation, du får udleveret.
Forsøg på danske kræftafdelinger udføres af afdelingens sædvanlige læger, som skal være uafhængige af eventuelle private firmaer.
Forsøgsmetode og lodtrækninsforsøg
I nogle forsøg trækker en computer lod om, hvilken behandling den enkelte patient får for at sikre en tilfældig udvælgelse.
Det kaldes også randomisering eller lodtrækningsforsøg.
Randomisering skal forhindre, at forsøgets resultater påvirkes af menneskelige eller andre faktorer, der ikke direkte skyldes behandlingen.
I lodtrækningsforsøg vil nogle patienter (den eksperimentelle gruppe) blive behandlet med f.eks. en ny type medicin, mens andre patienter (kontrolgruppen) får standardbehandling.
Forskerne sammenligner så resultatet af de to typer behandling for at se, hvilken behandling der virker bedst eller giver færrest bivirkninger.
Der findes også situationer, hvor kontrolgruppen ikke får behandling (såkaldt placebo-gruppe). Patienter i kontrolgruppen vil dog altid blive behandlet, hvis der findes en kendt behandling.
Patienterne i kontrolgruppen bliver fulgt og kontrolleret lige så ofte og omhyggeligt, som patienterne i gruppen, der får forsøgsbehandlingen.
Blindet og dobbeltblindet forsøg
At et forsøg er blindet vil sige, at man som patient ikke ved, om man får standardbehandling eller bliver behandlet med f.eks. en ny type medicin.
I et dobbeltblindet forsøg ved hverken patient eller læge, hvilken behandling (standard eller ny) den enkelte forsøgsdeltager får.
Dette gør man ligeledes for at sikre, at forsøgets resultater ikke bliver påvirket af menneskelige faktorer.
Kontrol af forsøget
I protokollen er der fastlagt retningslinjer for, hvordan forsøget skal evalueres og kontrolleres undervejs. Der står hvornår, og i hvilke tilfælde forsøget skal stoppes, hvis behandlingen ikke virker, eller den viser sig at være skadelig for patienterne.
Hvis forskerne undervejs i forsøget får tilstrækkelig dokumentation for, at én metode er bedre end de øvrige kendte, kan forsøget blive stoppet, og den ny behandling kan indføres som fremtidig standardbehandling.
Kontrol af behandlingen
Undervejs vil lægerne kontrollere, om behandlingen virker, og om deltagerne får det bedre. Det kan ske ved en almindelig lægeundersøgelse, ved blodprøver, røntgenundersøgelse eller scanninger afhængig af, hvilken kræftsygdom der er tale om.
Det er ikke sikkert, at behandlingen virker på alle patienter, og der kan være forskel på, hvordan behandlingen virker på den enkelte patient. Hvis din sygdom forværres, eller behandlingen har for voldsomme bivirkninger, vil du blive taget ud af forsøget.
Sammen med den læge, der behandler, kan man finde ud af, om der findes andre typer behandling, der er relevante for dig.
Det er frivilligt at deltage i forsøg
Det er helt frivilligt, om du ønsker at deltage i en forsøgsbehandling, og du kan når som helst beslutte dig for ikke at deltage længere. I stedet vil du få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes.
Til top
Tilbage