Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Deltag i kvalitetsprojekter

Ind i mellem har vi i Kræftens Bekæmpelse brug for at inddrage patienter og pårørende i vores projekter og undersøgelser. På den måde kan vi sikre, at vores arbejde afspejler patienters viden, behov og interesser.


Dine erfaringer som patient eller tidligere patient rummer værdifuld viden, som kan bruges i kvalitets- og udviklingsarbejdet til forbedring af kræftbehandlingen. Som patient er du den eneste, der kender til det samlede forløb. Det kan være, du oplever behandlingen anderledes, end personalet gør, og måske har du gode forslag til forbedringer. Pårørendes opfattelser og erfaringer kan også indeholde betydelig viden for vores arbejde.

Projekter om kvalitet og patientsikkerhed

De projektemner, vi har brug for hjælp til, vil tage udgangspunkt i, hvordan kvaliteten i kræftforløbet kan styrkes. Arbejdet vil typisk omhandle patientsikkerhed, patientinddragelse og patientbehov.

Du kan blive spurgt, om du vil hjælpe os med at: 

  • vurdere om udvalgte indsatsområder og udviklingsprojekter er vigtige og relevante for patienter

  • udarbejde forståelige informationer til personer, der deltager i projekterne

  • beskrive og fortolke projektresultater

  • sikre, at projektresultaterne formidles i et sprog og en form, der er forståelig for ikke-fagfolk

  • udbrede projektresultater til patienter og faglige og understøtte brugen af dem

Hvordan vil det foregå?

Behovet for hjælp til kvalitets- og udviklingsprojekterne ændrer sig over tid og afhænger af den konkrete opgave. Nogle gange kan det dreje sig om deltagelse i møder, andre gange om at læse og kommentere materiale pr. mail eller telefon.

Din viden og dine meninger kan bidrage til, at:

  • indsatsområderne afspejler patientens perspektiv 

  • vi stiller de rigtige spørgsmål på en forståelig måde 

  • udviklingsprojekterne bliver mere nuancerede, da du føjer andre synsvinkler til dem 

  • formidlingen af projektresultaterne også målrettes patienter og pårørende

Du vil indgå i et sparringsforum

Det kan være svært at finde kræftpatienter, tidligere kræftpatienter og pårørende, der har lyst til og mulighed for at dele deres viden med os. Derfor vil det være en hjælp, hvis vi har kendskab til nogle personer, vi kan kontakte, når behovet opstår. Arbejdet foregår på frivillig basis, og vi har desværre ikke mulighed for at honorere din indsats.

Hvis du kunne være interesseret i at indgå i kvalitets- og udviklingsprojekter, hører vi meget gerne fra dig. Indtast dine oplysninger nederst på siden, så vi kan kontakte dig i tilfælde af, at vi har brug for hjælp.

Har du spørgsmål, kontakt Afdeling for Kvalitet og Patientsikkerhed på tlf.: 35 25 74 26 eller på kvalitet@cancer.dk


Navn:
Alder:
Køn: Mand Kvinde
Patient/pårørende: Patient Pårørende
Kræftdiagnose(r):
Telefon:
E-mail:

 

Til top
Tilbage




Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge Henriette Lipczak

Sidst ændret: 26-03-2012





Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen