Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Gode vaner når du er indlagt |
|
Når du er indlagt, er det en god idé at være opmærksom på, at du forud for hver behandling og medicinering skal identificeres med navn og personnummer. Du bør også fortælle personalet, om der er medicin, du ikke kan tåle, eller om der er andre ting, de skal være opmærksomme på.
Navn og CPR-nummer inden du behandles
Nogle fejl, bl.a. medicineringsfejl, skyldes, at personalet ikke har sikret, at det er den rigtige patient, de står over for, f.eks. hvis to patienter hedder det samme. For at sikre mod forvekslinger bør du som patient både identificeres med navn og med personnummer.
Hver gang du skal have medicin, undersøges og behandles, bliver du bedt om selv at sige dit navn og dit personnummer, så personalet kan sikre, at det svarer til de oplysninger, de har. Du skal ikke blive utryg, når personalet spørger om dine personoplysninger. I stedet skal du se det som et led i sikkerheden.
Hvis du ikke bliver spurgt om dit navn og personnummer, kan du for en sikkerheds skyld selv opgive det til personalet, når du skal have medicin eller undersøges.
På de fleste sygehusafdelinger får patienterne identitetsarmbånd på. Armbåndets oplysninger om patienten, bl.a. navn og CPR-nummer, er en metode til identifikation af dig og dermed til styrkelse af patientsikkerheden. Tjek eventuelt oplysningerne på dit armbånd.
'Jeg har gjort det til en vane, når de spørger om mit navn, så rent spontant at give mit CPR-nummer. Det fungerer ganske fint. Det er altid blevet vel modtaget'.
Kvindelig blærekræftpatient
Fortæl personalet om dig selv og din livsstil
Det er forskelligt fra patient til patient, hvilken behandling man skal have. F.eks. tåler nogle mennesker ikke en bestemt form for medicin, mens andre har svært ved at stoppe med at ryge og derfor kan have sværere ved at hele efter en operation. Hvis personalet kender til dine vaner, bliver det nemmere for dem at behandle dig og tilbyde dig hjælp.
- Fortæl personalet, hvis du er allergisk over for noget. Det kan være medicin, plastre eller madvarer
- Fortæl personalet om dine kostvaner og appetit
- Fortæl personalet, om der findes arvelige sygdomme i din familie, så som kræft, sukkersyge, allergi eller hjerte-kar-sygdomme
- Fortæl personalet, hvis du tidligere har fejlet noget alvorligt
- Oplys lægen, om du ryger, og om dit eventuelle forbrug af alkohol, medicin og naturmedicin (naturlægemidler, kosttilskud, homøopatiske midler og plantemidler). Alt dette kan have betydning for den behandling, du skal have. Det kan også påvirke din krops evne til at komme sig efter en operation og kan øge risikoen for komplikationer. Personalet har tavshedspligt og kan kun videregive oplysninger om dig med din skriftlige tilladelse.
Læs her om naturlægemidlers og kosttilskuds indvirkning på kræftbehandling
Før operation
Vær sikker på, at du og din læge er enige om, hvilken behandling du skal have, og hvad formålet er. Bed evt. lægen informere om andre behandlingsmuligheder. Du kan også spørge om, hvilke risici der er forbundet med behandlingen (f.eks. bivirkninger, komplikationer og senfølger)
Spørg din læge om, hvordan du kan forvente at have det umiddelbart efter operationen
Fortæl din læge og narkoselæge, hvis du er allergisk over for bedøvelse og medicin
Du skal ikke føle dig utryg ved, at lægen med en spritpen markerer det sted på din krop, der skal opereres. Det er et led i patientsikkerheden. Du kan eventuelt markere stedet sammen med lægen
Hvis du har fået at vide, at du ikke må spise noget inden operationen, er det vigtigt, at du overholder dette. Som hovedregel må du ikke spise noget i de sidste timer inden en bedøvelse, fordi de normale reflekser i luftvejene ikke fungerer ved en fuld bedøvelse. Hvis man ikke har fastet, er der risiko for, at maveindholdet fejlsynkes i lungerne. Faster man, er den risiko minimal
Hvis du tager medicin til daglig, kan du forhøre dig, om du skal tage medicinen op til operationen og blive ved med at tage den efter operationen
Rygning og alkohol
Hvis du skal opereres, er det vigtigt, at du forbereder dig på operationen. Jo bedre din krop har det, jo større er chancerne for et godt resultat. Her spiller faktorer som rygning og alkohol ind.
Rygning øger risikoen for komplikationer, f.eks. dårlig sårheling, hjerte- og lungeproblemer og infektioner. Sundhedsstyrelsen anbefaler, du hurtigst muligt holder op med at ryge – og helst 8 uger inden en operation.
Enkelte undersøgelser viser dog, at rygere i en periode efter rygeophør kan få øget slimdannelse i lungerne i op til 4 uger efter ophør.
Læs Sundhedsstyrelsens pjece om rygning og operationer
Alkohol kan øge risikoen for infektioner, blødninger og hjerte-lungeproblemer efter en operation. Hvis du drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser og specielt, hvis du drikker over 4 genstande dagligt, anbefales det, at du før operationen holder helt op med at drikke alkohol.
Læs Sundhedsstyrelsens pjece om alkohol og operationer
Smerter
- Sig det til personalet, hvis du har ondt, og sig til i god tid, hvis du fornemmer, at du får behov for ekstra medicin mod smerter og ubehag
- Du kan også spørge personalet om, hvad du selv kan gøre, når du oplever smerte
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge Henriette Lipczak
Sidst ændret: 26-03-2012
Nøgleord på siden: