Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Det bedste, du som patient eller pårørende kan gøre, er at holde dig orienteret om dit udrednings- og behandlingsforløb og være opmærksom på medicin og arbejdsgange, der ikke virker rigtige.

Spørg gerne
Spørg, hvis du er i tvivl om noget, har fået upræcise forklaringer eller modstridende råd. Spørg hellere for meget end for lidt og vær sikker på, at du forstår svarene. Ved at spørge lægen: 'er det rigtigt forstået, at…', kan du få bekræftet, om du har forstået de forskellige ting korrekt. Dine spørgsmål kan dreje sig om:

• Hvilken medicin du skal have, og hvad du skal have den for
  
  
• Hvad dine undersøgelser giver svar på, og hvordan du får resultatet
  
  
• Om der er noget, du skal være opmærksom på, når du er hjemme efter behandling (feber, smerter, hævelse, rødme m.m.)
  

Du kan evt. forberede dine spørgsmål hjemmefra og skrive dem ned, så du ikke glemmer dem.

Det kan også være en god idé at tage et familiemedlem eller en ven med ved samtaler med læge og sundhedspersonale. Pårørende kan hjælpe dig med at stille spørgsmål og huske svarene. De kan være gode til at hjælpe dig med at bevare overblikket og være på forkant med, hvad der skal ske i forløbet.

Du kan læse Kræftens Bekæmpelses bud på gode spørgsmål til lægen her:

Spørgsmål til lægen 

Hold dig orienteret om dit forløb
Der er meget personale involveret i din undersøgelse, behandling og pleje. Det øger risikoen for, at informationer ikke når frem til alle. Informationer kan blive forsinkede eller gå tabt både inden for det samme sygehus, mellem forskellige sygehuse eller mellem sygehuset og din egen læge. Det kan bidrage til sikkerheden, hvis du selv ved:

• hvornår du skal til undersøgelse eller behandling
  
  
• hvornår og hvordan du kan forvente at få svar
  
  
• hvor du skal henvende dig, hvis du ikke bliver indkaldt eller får svar inden for den forventede tid
  

Hvis du har været indlagt, kan du tjekke, om din praktiserende læge har fået besked om det, næste gang du er i kontakt med ham/hende. Der kan du også give lægen besked, hvis din medicin er blevet ændret, eller hvis de på hospitalet har sagt, at der er noget, der skal følges op på.

Skriv ned
En måde at holde styr på dit forløb er at føre en logbog. I bogen kan du notere, hvornår du har været til læge og på hospitalet, hvad personalet har fortalt dig, og hvad dine undersøgelser har vist. Du kan også skrive spørgsmål til lægen ned, så du husker dem, næste gang du ser lægen. En logbog kan hjælpe dig med at huske og få overblik over forløbet – og den kan også være en god hjælp for dine pårørende.

I stedet for en logbog kan du også samle dine breve m.m. i et ringbind.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden har udarbejdet Patientens Bog. Bogen giver et overblik over, hvad man som patient kan forvente i forløbet, og hvordan man kan medvirke til et mere sikkert forløb. Du kan bruge Patientens Bog som en logbog, hvor du skriver oplysninger om dit forløb ned. Patientens Bog kan bestilles eller downloades på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside. Bogen findes også på engelsk.

Find Patientens Bog her

Til top  
Tilbage

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge Henriette Lipczak

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Behandling for kræft › Styrk din patientsikkerhed › Generelle patientsikkerhedsråd