Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undgå infektioner

Når man er syg, er ens immunsystem svagere end normalt, og derfor har man lettere ved at få urin- og luftvejsinfektioner eller infektioner i sår. Det er en god idé at have gode hygiejnevaner, både når du er hjemme hos dig selv, og når du er på hospitalet.


Hjemme

  • Vask ofte grundigt hænder med sæbe og vand

  • Man er ikke altid i nærheden af en håndvask. Du kan derfor have en lille flaske med alkoholbaseret hånddesinfektion med i lommen eller tasken, som du kan gnide dine hænder med 

  • Se, hvordan du vasker eller desinficerer dine hænder korrekt i
    Statens Serum Instituts flyer Sådan udfører du korrekt håndhygiejne

  • Vask hænder
    - efter du har været på toilettet
    - efter du har pudset næse
    - efter du har nyst eller hostet
    - før du spiser
    - før og efter du berører eventuelle sår, forbindinger, dræn eller katetre
    - når du kommer hjem udefra, f.eks. fra indkøb eller bustur
    - før og efter du laver mad. Læs mere om tilberedning og opbevaring af mad i
    Fødevarestyrelsens folder Hygiejne og madlavning

  • For at undgå at sprede bakterier og virus når du hoster eller nyser, bør du gøre det i et papirlommetørklæde eller i dit ærme

  • Rygning kan øge risikoen for infektioner 

  • Hvis du i dit kræftforløb føler dig meget sløj, skal du blive hjemme og holde dig fra offentlige transportmidler og steder, hvor der er mange mennesker. Undgå at give nogen hånden
     

På hospitalet

  • Nogle gange kan pårørende og andre besøgende blive bedt om at bruge kittel eller handsker for at undgå at sprede bakterier

  • Som pårørende bør du vaske hænder 
    - når du kommer ind på hospitalsstuen, og inden du går hjem
    - før og efter du hjælper en patient 
    - når du har været på toilettet 
    - når du har pudset næse, nyst eller hostet

  • Det er ikke pinligt at foreslå dine besøgende eller andre, at de lige vasker hænder, inden de hilser på dig eller hjælper dig. Hvis de ikke gør det af sig selv, skyldes det som regel bare ubetænksomhed eller uvidenhed

  • Hvis du føler dig meget syg og svækket, er det risikabelt at få besøg af folk, der har en smitsom sygdom eller har infektioner i husstanden. Eksempler på infektioner, som er meget smitsomme, er forkølelse, influenza og Roskildesyge. Derfor er det en god idé at bede vedkommende om at vente med at besøge dig, til han/hun er rask

Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge Henriette Lipczak

Sidst ændret: 26-03-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen