Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undgå tryksår

Et tryksår er et område, hvor huden og/eller det underliggende væv er blevet beskadiget og har resulteret i et åbent sår. Det er især patienter, der ligger eller sidder meget, undervægtige patienter og patienter med ufrivillig vandladning, der er i risiko for at få tryksår. Tryksår kaldes også siddesår, liggesår og decubitus.


Et tryksår udvikles ved et vedvarende tryk fra f.eks. en seng, kørestol, skinne eller gipsforbinding. Det kan også opstå, hvis der kommer træk på huden, f.eks. hvis man har tendens til at glide ned i sengen. Tryksår kan medføre en række komplikationer såsom infektion og smerter og medfører oftest forlænget hospitalsophold. Nedenfor finder du råd til, hvordan du forebygger tryksår.

Til pårørende

Også som pårørende kan du her finde råd til, hvordan du kan hjælpe patienten med til at undgå tryksår.

  • Du bør skifte stilling mindst hver anden time, hvis du sidder meget eller er sengeliggende. Få eventuelt personalet til at hjælpe dig

  • Din seng skal være indstillet sådan, at tryk på udsatte steder aflastes, både på bagdel, hofter, hæle og skuldre

  • Tal eventuelt med plejepersonalet om trykaflastende hjælpemidler til seng og stol. Brug f.eks. en pude til at aflaste forskellige steder på kroppen

  • Brug en lavere stol eller en taburet, så dine fødder kan nå jorden. På den måde forebygger du tryksår på bagsiden af lårene. Sidder du i kørestol, kan du aflaste dine ben ved at bruge fodstøtten

  • Undgå folder i sengetøj og tøj, for det kan trykke på huden

  • Hold øje med huden – især på hofterne, hælene og bagdelen. Tegn på udvikling af tryksår (trykspor) er røde mærker, hævelser, vabler, tørre pletter og revner i huden. Hvis huden bliver rød og øm, betyder det, at huden er overbelastet. Tal med personalet, hvis huden er øm

  • Hold huden tør og ren, men undgå udtørring ved overdreven brug af sæbe

  • Drik meget væske hver dag


Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge Henriette Lipczak

Sidst ændret: 26-03-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen