Kræftsygdomme

Hvis din læge har mistanke om, at du kan have en kræftsygdom, skal du henvises til et pakkeforløb. Forløbet starter med en række undersøgelser, der kan vise, om du har kræft. Når du starter i et pakkeforløb, er det altså ikke sikkert, at du har kræft. 

I et pakkeforløb er de enkelte trin i udredning (undersøgelser) og behandling tilrettelagt som et veldefineret forløb, både hvad angår tid og indhold. 

 
Pakkeforløb skal forkorte unødig ventetid
Regeringen og regionerne har givet hinanden hånd på, at det skal være slut med unødig ventetid, når det drejer sig om behandling af kræft. 
 
De såkaldte ’normtider’ i forløbspakkerne fastsætter nemlig præcise tidsfrister for, hvor lang tid de nødvendige undersøgelser for at kunne stille diagnosen må tage.
 
Desuden indebærer pakkeforløbene, at du får tilknyttet en fast kontaktperson. Kontaktpersonen kan svare på spørgsmål om igangværende undersøgelser og din behandling.

Pakkeforløbene gælder i hele landet
Retningslinjerne og tidsfristerne i pakkeforløbene gælder i hele landet. Det vil sige, at undersøgelser og behandling kommer til at foregå på samme måde og inden for de samme tidsfrister, uanset hvor i landet man bor.
 
Formålet med pakkeforløbene er at udrydde ’unødig ventetid’, som hidtil har betydet, at udredning og behandling har kunnet trække ud i uger og måneder. Ventetiden har ifølge flere eksperter og Kræftens Bekæmpelse bidraget til en højere kræftdødelighed i Danmark end i landene omkring os.

 
Hvad er unødig ventetid?
Ved unødig ventetid forstås ventetid, der ikke er lægefagligt begrundet.
 
Unødig ventetid er ventetid, der skyldes manglende udstyr (f.eks. scannere og strålekanoner) eller manglende personale.

 
Hvad er lægefaglig begrundet ventetid?
Lægefaglig begrundet ventetid er ventetid, som skyldes faglige procedurer eller hensyn til patientens generelle sundhedstilstand.
 
Det kan f.eks. være den tid, det tager at undersøge en vævsprøve, eller hvis det er nødvendigt at udsætte en operation eller undersøgelse, indtil patienten er kommet i tilstrækkelig fysisk eller psykisk form.

Pakkeforløbet giver dig bedre mulighed for at følge med
Som kræftpatient vil du med den skematiske oversigt i hånden selv kunne følge med i, hvilke undersøgelser og behandlinger der indgår i dit forløb. 

Du kan også se, hvor længe de enkelte dele af forløbet højst må tage, og hvem der er ansvarlig herfor.
 
De konkrete tidsangivelser samt den klare aftale mellem regeringen og regionerne stiller dig i en langt bedre position end tidligere, hvis du skulle komme ud for unødig ventetid. 

 
Bed om en samtale hvis du skal vente længere end der står i forløbspakken
Får du en tid til en undersøgelse eller behandling, som betyder, at du kommer til at vente længere end oplyst i forløbspakken, så bed lægen eller din kontaktperson om en samtale.
 
Det er vigtigt at få klarlagt, om der er tale om en lægefaglig begrundet ventetid, som du må acceptere, eller der er tale om en unødig ventetid, som sygehuset i følge aftalen med regeringen og regionerne har pligt til afhjælpe med det samme.

 
Patienter med afvigende forløb
Ikke alle kræftpatienter kan følge et pakkeforløb fra start til slut. Det kan skyldes mange forskellige forhold. Uanset årsagen skal man – i lighed med andre kræftpatienter – undersøges og behandles uden unødig ventetid. Det har regionerne pligt til at sikre.

Som regel bliver man tilbudt et forløb, der starter fra det sted i pakken, hvor det er relevant, eller man får lagt en individuel plan.

Afvigende forløb kan f.eks. være: 

• Patienter, der får stillet kræftdiagnosen på en anden måde end via et pakkeforløb (f.eks. ved et tilfældigt fund). 
   
• Patienter, der ikke kan følge det relevante pakkeforløb pga. anden sygdom eller af psykiske og sociale årsager. 
   
• Patienter, der får diagnosticeret metastaser, uden at den primære kræft er kendt. 
   
• Patienter med begrundet mistanke om tilbagefald efter et tidligere behandlingsforløb. 
   
• Patienten, hos hvem den ansvarlige læge har begrundet mistanke om en alvorlig sygdom, der kan være kræft, men hvor det er uvist, hvilket organ det drejer sig om.  

Information og kontaktpersoner 
Pakkeforløbene skal også sikre en systematisk og klar kommunikation med patienter og pårørende. 

Målet for kommunikationen er, at du som patient oplever pakkeforløbet som gennemskueligt, og hvor det hele tiden står klart, hvad der er næste skridt i forløbet.

 
Patientinformation
Når den praktiserende læge eller speciallæge henviser til et pakkeforløb, skal han/hun informere om, at der påbegyndes et forløb med det formål at finde ud af, om man har fået kræft.
 
Herefter gælder det generelt, at du skal informeres løbende om undersøgelsesresultater og om næste trin i forløbet samt overordnet om hele pakkeforløbet.
 
Som patient skal du informeres, så du altid ved, hvad næste begivenhed er, og hvornår den finder sted. 

 
Kontaktperson
Hvis du indgår i et pakkeforløb, får du automatisk en fast kontaktperson på sygehuset.
 
Senest i forbindelse med første fremmøde på sygehuset bliver du informeret mundtligt og skriftligt om, hvem der er din kontaktperson.
 
Det skal være enkelt at få fat på ens kontaktpersonen – også selv der er sygdom eller ferie. 
 
Kontaktpersonen kan besvare spørgsmål om igangværende undersøgelse og behandling. Derudover kan kontaktpersonen svare overordnet på spørgsmål om det samlede pakkeforløb, som man indgår i.
 
Hvis du skal skifte sygehus i forløbet, får du en ny kontaktperson på det sygehus, som du bliver henvist til.

Patientvejledere kan give generel hjælp
Hvis du støder ind i problemer, som du ikke umiddelbart kan løse sammen med personalet på sygehuset, kan du henvende dig til patientvejlederen.

Patientvejlederen kan anonymt og uforpligtende tale med dig om dine ønsker og problemer, og sammen med dig forsøge at finde en løsning hurtigst muligt. Patientvejlederen har tavshedspligt.

På Sundhedstyrelsens hjemmeside kan du finde en liste med adresser og telefonnummer på patientvejledere i hele landet:

Sundhedsstyrelsens oversigt over patientvejledere i regionerne

Til top
Tilbage

Tekst: Mette Tandrup Hansen og jurist Lars Kofoed
Kilde: Sundhedsstyrelsen hjemmeside www.sst.dk

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Behandling for kræft › Pakkeforløb og ventetider › Pakkeforløb