Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Når man får behandling for en sygdom, kan der være forskellige mulige mål med behandlingen. Nogle gange er det muligt at fjerne sygdommen, andre gange er det ikke. Her kan du læse om hvad det betyder, når læger taler om kurativ , adjuverende og palliativ behandling.
Valget af behandling besluttes af lægen og patienten i fællesskab.
Kurativ behandling
’Kurativ’ betyder helbredende. Målet med en kurativ behandling er at fjerne al kræftsygdom i kroppen. Behandlingen kan bestå af operation, strålebehandling eller kemoterapi – enten alene eller flere behandlingsformer i kombination.
Hvis der efter kurativ behandling ikke længere kan påvises sygdom, kaldes behandlingen ’radikal’ (’dybtgående’). Når man f.eks. taler om ’radikal operation’, betyder det, at al synlig kræft er fjernet ved operation.
Kurativ behandling kan i mange tilfælde være forbundet med bivirkninger eller senfølger, som man skal leve med resten af livet.
Understøttende behandling
Man kan få understøttende behandling, så man bedre kan tåle den kurative – men ofte belastende – behandling. Det kan f.eks. være:
- forbedring af ernæringstilstanden
- mindskning af infektioner
- stimulation af rask væv med vækstfaktorer
- kvalmestillende midler
- blodtransfusioner.
Adjuverende behandling
Adjuverende behandling er en forebyggende behandling man kan få, efter man er blevet radikalt behandlet.
Formålet er at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.
Adjuverende behandling kan være strålebehandling, kemoterapi, antihormonbehandling, immunterapi eller strålebehandling.
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og vil slå de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført med blod- eller lymfebanen ud i kroppen (mikrometastaser).
Eksempel: Kræftknude i brystet er fjernet ved operation, og efter operationen får nogle kvinder fem års antihormonbehandling for at forebygge, at kræften kommer igen.
Neoadjuverende behandling
Neoadjuverende behandling er behandling, man evt. får, inden en operation. Det kan være kemoterapi, strålebehandling eller antihormonbehandling.
Formålet med behandlingen er at mindske kræftknudens størrelse, så operation senere hen bliver mulig.
Eksempel: Hvis en kræftknude i brystet er over fem centimeter i diameter, kan kvinden få kemoterapi i tre til fire måneder for at mindske knudens størrelse. Herefter kan knuden ofte fjernes ved en operation.
Recidivbehandling
Recidiv betyder ’tilbagefald’. Recidivbehandling er behandling af tilbagefald.
Et tilbagefald vil sige, at kræften er kommet igen på trods af, at man tidligere har fået behandling. Tilbagefaldet kan komme enten samme sted (lokalt tilbagefald) eller have spredt sig til andre organer i kroppen (fjernmetastaser).
Generelt gælder det, at jo flere år, der går efter endt behandling, jo mindre er risikoen for at kræften kommer igen.
Hvis man får et tilbagefald, kan man ofte blive tilbudt ny behandling, såkaldt recidivbehandling.
Nogle gange er lægerne i stand til at operere igen og i visse tilfælde kan man helbredes, hvis der kun er tale om et lokalt tilbagefald.
Præcis hvilken behandling, der kan komme på tale, afhænger af hvilken behandling, man tidligere har fået, sygdommens placering og ens almene helbred.
Palliativ behandling
’Palliativ’ betyder ’lindrende’.
Hvis man ikke kan få ’kurativ’ (helbredende) behandling, kan man i stedet få behandling, der lindrer symptomerne, det vil sige ’palliativ’ behandling. Hos nogle kan behandlingen være med til at forlænge livet. Nogle får lindrende behandling i flere år.
Formålet med behandlingen er at forbedre livskvaliteten på trods af en alvorlig eller måske ligefrem livstruende sygdom. Det vil i praksis sige at forhindre symptomer eller behandle symptomer fra sygdommen og bivirkninger til behandlingen.
Konkret drejer det sig ofte om at mindske smerter, forhindre angst, sikre bevægelighed, samt yde psykosocial støtte til såvel patient som pårørende.
Behandlingen varierer fra person til person alt efter behov.
Lindrende behandling kan f.eks. være:
- Smertestillende strålebehandling eller operation
- Stent – indsættelse af et lille rør, hvis blodåre, galdegange, luft- eller spiserøret bliver klemt
- Binyrebarkhormon
- Udtømning af væske
- Blodtransfusion ved blodmangel
- Slimløsende medicin ved sejt slim i luftvejene
- Smertestillende og beroligende medicin
- Ilt.
Til top
Tilbage
Tekst: Mette Tandrup Hansen og læge Elisabeth Kjems
Sidst ændret: 19-07-2011
Nøgleord på siden:
symptomatisk terapi