Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Det kan være svært at omsætte angst, interesse, bekymring og håb i konkrete spørgsmål. Vi har derfor samlet nogle forslag til, hvordan du kan forbrede dig til en samtale med lægen. Det er bedre at spørge, end at gå rundt og være bekymret - måske uden grund.
Logbog: Skriv oplysninger, behandlinger og undersøgelser ned
Det kan være en god idé at skrive oplysninger, behandlinger og undersøgelser ned i en logbog, så man hele tiden selv kan følge med. Det gør det nemmere at huske, hvad der er sket hvornår. Det kan både være en selv som patient eller en nær pårørende, der skriver ned.
Forberedelser til samtalen
Det er en god idé at overveje, hvad du forventer af den kommende samtale med lægen. Tænk over det og tal med dine pårørende om det. Som idéer til din forberedelse følger her nogle gode råd, som måske kan være nyttige for dig:
- Når du bestiller tiden, er det en god idé at gøre opmærksom på, at du gerne vil have tid til at stille spørgsmål.
- Tag et familiemedlem eller en ven med til samtalen. Bagefter kan I så tale om, hvad lægen sagde og på den måde sikre, at I forstod det hele.
- Kom i god tid, så du kan få ro på dig selv.
- Fortæl lægen, hvad du selv tror om din tilstand. Fortæl først hvad der bekymrer dig mest.
- Bed lægen om skriftlig information om din sygdom, undersøgelse og behandling. Lad lægen illustrere de vigtigste oplysninger med en tegning, hvis det er muligt. Tag tegningen med hjem.
- Bed om at få gentaget de vigtigste oplysninger og skriv dem ned sammen med lægen.
- Fortæl lægen hvis du får alternativ behandling, følger særlige kostråd m. m.
- Spørg om din praktiserende læge holdes løbende informeret (få evt. udfyldt en samtykke erklæring), så du kan tale med din egen læge om din sygdom.
Du kan aftale en ny tid, hvis I ikke blev færdige
Du kan evt. aftale en ny tid nogle dage senere, hvis det viser sig, at der ikke er tid nok til alle spørgsmål, eller hvis du f.eks. synes, at informationerne er uoverskuelige, og du har brug for mere tid
Til top
Forslag til spørgsmål
Måske er du ikke helt klar over, hvilke spørgmål, du egentlig har brug for at stille din læge - det kan være svært at have overblik over. Som en hjælp til det har vi samlet nogle spørgsmål, som mange kræftpatienter og pårørende gerne vil have svar på.
Spørgsmålene er kun forslag, og du har næppe brug for at stille dem alle, og slet ikke på en gang.
Du kan udvælge dem, du synes er vigtigst for dig. Prøv også at overveje på forhånd, hvad du vil bruge svarene til.
Skriv dine spørgsmål ned, inden mødet med lægen.
Hvilken slags kræft har jeg?
- Hvor er sygdommen startet?
- Har sygdommen spredt sig?
Har jeg brug for flere undersøgelser?
- Hvilke slags undersøgelser?
- Hvorfor behøver jeg undersøgelserne?
- Hvad forventer lægen, at de viser?
- Hvor og hvornår skal jeg igennem undersøgelserne?
Hvilken type behandling har jeg mulighed for at få? Kan jeg vælge mellem flere forskellige former for behandling?
- Hvilken behandling er den bedste for mig og hvorfor?
- Hvad er fordelene og ulemperne ved de pågældende behandlinger?
- Kan jeg søge oplysninger hos en anden læge, og hvordan gør jeg det?
Til top
Behøver jeg strålebehandling, kemoterapi eller f.eks. hormonbehandling?
- Du kan bede din læge om at få en skriftlig information om den behandling, du skal have.
Behandlingen: Du kan f.eks. spørge:
- Hvad går behandlingen ud på?
- Hvilke ulemper eller bivirkninger er der ved denne type behandling?
- Hvor skal behandlingen foregå? Er det på forskellige hospitaler?
- Hvor lang tid tager behandlingen?
- Deltager jeg i et forsøg?
- Hvilke prøver vil jeg få taget, hvorfor og hvor ofte?
- Hvornår foreligger resultaterne?
- Kan man se, om behandlingen hjælper?
- Kan der komme senfølger af behandlingen?
- Vil jeg stadigvæk være i stand til at få børn?
- Vil mit sexliv blive påvirket af behandlingen?
- Hvilke helbredelsesmuligheder er der for min type kræft?
Hvilke helbredelsesmuligheder er der for min sygdom?
- Kan jeg blive helt rask, eller vil behandlingen standse udviklingen af sygdommen?
- Hvordan vil mit liv ændre sig med eller efter sygdommen?
- Er der noget, jeg skal være særlig omhyggelig med, når jeg er færdig med behandlingen?
Er der risiko for, at kræften kommer tilbage? Hvis ja: Hvor i kroppen er det mest sandsynligt?
- Hvilke tegn skal jeg holde øje med?
- Hvordan undgår jeg unødig bekymring?
- Skal jeg gå til kontrol?
Hvad sker der med mig, hvis jeg ikke får behandling?
Er der noget jeg selv kan gøre?
- Skal jeg spise noget specielt?
- Vil du anbefale kosttilskud?
- Hvad med tobak, alkohol og sol?
- Er det godt at motionere, eller skal jeg hellere hvile?
- Hvor kan jeg få hjælp med mine problemer (sociale, økonomiske, følelsesmæssige)?
Vil jeg kunne passe eller genoptage mit arbejde?
- Hvis jeg kan passe mit arbejde, skal det så være på nedsat tid?
- Hvis jeg kan genoptage mit arbejde, hvornår kan det så være? Skal jeg starte på nedsat tid?
- Hvis jeg ikke kan arbejde, hvad gør jeg så?
- Hvor får jeg oplysninger om de økonomiske og praktiske muligheder for hjælp?
Til top
Hvordan kommer jeg i forbindelse med dig, hvis jeg har brug for at spørge om noget?
- Har jeg en kontaktperson på hospitalet?
- Er der andre, jeg kan kontakte?
Her kan du læse mere
Kræftsygdomme
Læs meget mere om sygdommen og behandlingen her på hjemmesiden. Find den relevante sygdom på listen.
Hvis du lige har fået kræft
Konkrete og praktiske råd til hverdagen, kontakten til hospitalet og dit arbejde og økonomi, hvis du lige har fået kræft.
Arbejde
Informationer og råd om bl.a. kontakten til arbejdspladsen.
Tavshedspligt
Vejledning om syndhedspersoners tavshedspligt
Til top
Tilbage