Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Spørgsmål og svar om celleforandringer og HPV |
|
Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål om celleforandringer på livmoderhalsen samt HPV.
-
Kan celleforandringer komme tilbage efter en keglesnitsoperation?
Det væv, der fjernes ved keglesnittet, bliver undersøgt i mikroskop for at sikre, at der er sundt væv hele vejen uden om området med celleforandringer. Hvis der er det, regner lægerne med, at alt det syge væv er fjernet. Celleforandringer kan i sjældne tilfælde komme igen, og så kan der foretages et nyt keglesnit.
-
Går det ud over mine muligheder for at blive gravid og gennemføre en graviditet?
Celleforandringer i sig selv påvirker ikke muligheden for at blive gravid og gennemføre en graviditet. Langt de fleste kvinder, der får lavet keglesnit, får ingen problemer i den retning. Nogle få procent af de kvinder, der får foretaget et keglesnit, risikerer dog at føde lidt for tidligt.
-
Kan celleforandringer vokse op i livmoderen?
Celleforandringer sidder på livmoderhalsen og vokser ikke op i livmoderhulen. Livmoderkræft er en helt anden sygdom end livmoderhalskræft.
-
Kan celleforandringer smitte?
Celleforandringer smitter ikke, men det gør HPV virus, der overføres seksuelt. Det tager ofte flere år, fra man får en HPV-infektion, til der udvikles celleforandringer. Det er derfor ikke altid muligt at vide, hvornår og af hvem, man er blevet smittet. Infektionen er uden symptomer, også hos mænd.
-
Skal min partner også undersøges?
Det er ikke nødvendigt. Mænd kan også have HPV-infektion, men det er endnu ikke muligt at behandle HPV.
-
Hvis jeg har haft kondylomer, får jeg så celleforandringer?
Kondylomer eller kønsvorter skyldes andre godartede undertyper af HPV. Kondylomer i sig selv giver ikke celleforandringer og heller ikke kræft.
- Kan kondomer beskytte mod HPV?
Kondomer beskytter i et vist omfang mod HPV, men virusset kan sidde andre steder end på penis. HPV-virus kan både sidde i slimhinderne og på huden, f.eks. på de ydre kønsdele. Derfor yder kondomet ikke 100 pct. beskyttelse mod HPV.
-
Kan jeg blive vaccineret mod HPV-virus (og dermed undgå at få livmoderhalskræft)?
Ja. Der findes en vaccine, der er godkendt til piger/kvinder i alderen 9-26 år. Siden 1. januar 2009 er piger i 12-års-alderen blevet tilbudt gratis vaccine mod HPV som led i børnevaccinationsprogrammet. Piger over 15 år skal selv betale for vaccinationen.
-
Jeg er over 15 år og vil gerne vaccineres, hvad gør jeg?
Piger/kvinder over 15 år skal henvende sig til deres læge. Lægen udskriver en recept på vaccinen, som skal købes på apoteket. Den koster ca. 3.500 kr. plus et honorar til lægen.
-
Skal man have sine forældres tilladelse til at blive vaccineret, hvis man er under 18 år?
Ifølge Sundhedsloven skal man have sine forældres tilladelse til at blive vaccineret, hvis man er under 15 år. Hvis man er 15-17 år behøver man ikke sine forældres tilladelse, men de skal informeres, så de har mulighed for at påvirke beslutningsprocessen.
-
Hvor længe virker vaccinen?
Effekten af HPV-vaccinen holder helt sikkert i 7 år – det er det antal år, man har kunnet følge den. Selv om man er blevet vaccineret, er det stadig vigtigt at deltage i screening for livmoderhalskræft. Vaccinationen beskytter nemlig ikke mod alle typer HPV, der kan give livmoderhalskræft.
-
Beskytter vaccinen 100 procent mod livmoderhalskræft?
Nej. Der findes cirka 15 typer HPV, der kan give kræft. Vaccinen mod livmoderhalskræft beskytter mod HPV 16 og HPV 18. Tilsammen er disse to typer HPV skyld i 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Derfor er det vigtig også at deltage i screening for livmoderhalskræft, fra man er 23 år.
Læs mere
Vidunderlivet.dk
Hjemmesiden Vidunderlivet.dk er Kræftens Bekæmpelses side om HPV-vaccinationen. Her kan du læse meget mere.
Til top
Tilbage
Tekst: Mette Marie Espersen, overlæge, dr.med. Iben Holten
og overlæge, ph.d. Danny Svane.
Sidst ændret: 24-06-2011