Kræftsygdomme

Forstadier til testikelkræft kaldes også for Carcinoma in situ testis. Det forkortes CIS testis og er en forløber for testikelkræft.

Forskerne regner med, at CIS testis er en forløber for alle tilfælde af testikelkræft, og at alle tilfælde af CIS testis udvikler sig til testikelkræft efter kortere eller længere tid, hvis de ikke bliver behandlet.

Kræftceller vokser ukontrolleret og uden at respektere de normale grænser mellem de forskellige væv. Carcinoma in situ betyder egentlig ’kræft på stedet’. Cellerne er ved CIS forandrede, så de ligner kræftceller, men de har endnu ikke mistet evnen til at respektere vævsgrænser. Begrebet CIS kendes også fra mange andre kræftsygdomme som f.eks. livmoderhalskræft og brystkræft.

Forskerne mener, at CIS-cellerne i testiklen allerede opstår i fosterlivet ud fra de celler, som senere skulle udvikle sig til sædceller (de germinative celler). Man kan påvise CIS-cellerne ved at undersøge en vævsprøve fra testiklen i et mikroskop. Ved CIS testis findes de forandrede celler inde i de sæddannende rør, mens de ved testikelkræft også findes andre steder i testiklen. Uden behandling udvikler CIS-cellerne i testiklen sig før eller siden til testikelkræft.

Den venstre pil viser normalt testikelvæv med sæddannende væv i rør-struktur. Den højre pil viser det sæddannende væv i rørerne erstattet af CIS-celler.

Testiklernes udvikling
Under fosterets udvikling vandrer de celler, der senere bliver sæddannende, mod området mellem nyrerne og danner det såkaldte gonade anlæg. Her samles cellerne for senere – som testikler – at vandre ned i pungen fra den bageste del af bughulen. Blodforsyning, nerveforsyning og lymfekar følger med og udgår derfor fra området mellem nyrerne og vandrer ned i pungen.

Hvad er årsagen til CIS?
Forskerne ved ikke, hvorfor CIS opstår, men formentlig sker skaden allerede i den tidlige fostertilstand. Forskellige undersøgelser tyder på, at moderens kønshormoner i nogle tilfælde kan påvirke barnet i fostertilstanden, så det udvikler en øget risiko for at få CIS. Det er dog ikke afklaret, hvordan kønshormonerne påvirker barnet. 

Hvem har (særlig) risiko for at have CIS testis?
Overordnet har en dansk mand knap en pct. risiko for at have CIS testis og dermed udvikle testikelkræft. Testikler, som afviger fra den normale udvikling eller funktion, har en større risiko for at rumme CIS testis:

• Mænd med nedsat sædcelleproduktion har en lidt forhøjet risiko for at have CIS testis. Deres risiko er formentlig mellem en og to pct.
   
  
• Mænd, hvis testikler ikke var i pungen allerede i de første levemåneder, har en risiko for at have CIS testis på to-tre pct.
   
  
• Mænd, der allerede har eller har haft testikelkræft i en testikel, har en risiko på fem procent for at have CIS testis i den anden testikel
   
  
• CIS testis ser ud til i enkelte tilfælde at være arvelig, idet risikoen for at få forstadier til testikelkræft er øget til cirka seks-otte pct., hvis man har en bror, som har haft CIS testis eller testikelkræft. Risikoen er noget mindre, hvis det er ens far, der har haft forstadier eller testikelkræft. Hvilke gener der er involveret, når flere i en familie har testikelkræft, er endnu ikke afklaret
   
  
• Mænd, som får konstateret testikelkræft uden for testiklerne (dvs. testikelkræft i bughulen), har i cirka 30-40 pct. af tilfældene CIS testis i en eller begge testikler

Hvornår skal man have mistanke om CIS testis
CIS testis giver ikke symptomer, men testikler med CIS testis vil ofte være mindre end raske testikler. Mistanken opstår som regel ved dårlig sædkvalitet, hvis man som voksen behandles for manglende nedsynkning af testiklerne, eller hvis man udvikler testikelkræft. I sjældne tilfælde kan der ved ultralydscanning af testiklerne ses forandringer, som giver mistanke om CIS i testiklen.

 
Hvordan undersøger man for CIS testis?
Lægen vil først og fremmest føle på testiklerne. Testiklens størrelse, konsistens og beliggenhed undersøges. Lægen vil også foretage en ultralydsundersøgelse, fordi scanningen sommetider kan vise, om vævet ser uregelmæssigt ud.

Man vil også få taget blodprøver, som giver oplysninger om testiklens funktion. Testiklens produktion af mandligt kønshormon (testosteron) vurderes ved at måle mængden af mandligt kønshormon i blodet.

Sædcelleproduktionen vurderes bedst ved en sædprøve, men ved en blodprøve kan man også få oplysninger om sædcelleproduktionen. Det hormon, der styrer dannelsen af sædceller (follikel stimulerende hormon, FSH), er forhøjet, hvis sædcelleproduktionen er nedsat.

Der forskes i at finde en metode – f.eks. en blodprøve eller en sædprøve – til at påvise CIS testis, men den eneste sikre metode til at be- eller afkræfte mistanken om CIS testis er at tage vævsprøver (biopsier) fra testiklerne. Vævsprøver tages ambulant i lokal bedøvelse. Lægen skærer et lille snit i huden på pungen og klipper 3x3x3 mm væv ud fra hver testikel. Bagefter sys huden sammen igen.

Vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop, hvor man kan se sædcellerne og eventuelle CIS-celler. Før man kan undersøge vævet i mikroskop, skal vævet gennemgå en forbehandling. Alt i alt vil forbehandling og undersøgelse tage to-tre uger.

Med et lille snit tager lægen en vævsprøve fra testiklen. Undersøgelsen i mikroskop vil senere vise, om der er forstadier til testikelkræft i den.

 
Behandling
Behandlingen af CIS testis afhænger af, om der er en rask testikel, eller om der er CIS-celler i begge testikler. Den anden testikel skal derfor altid være undersøgt ved hjælp af en vævsprøve.

• Hvis der påvises CIS testis i en af testiklerne, er behandlingen operation, hvor testiklen bliver fjernet. Hvis der er CIS testis i begge testikler, skal man have strålebehandling i stedet for operation, således at der er mulighed for at bevare så meget af ens egen testosteron produktion som muligt
   
  
• Når der findes CIS testis i den tilbageværende testikel hos mænd, der allerede har fået fjernet en testikel, vil behandlingen være strålebehandling af testiklen med CIS testis, således at der er mulighed for at bevare så meget af ens egen testosteron produktion som muligt. Alternativt kan der foretages operation, hvor testiklen fjernes. Sidstnævnte vil hos alle kræve, at man behandles med mandligt kønshormon 
   
  
• Mænd, som får konstateret CIS testis i forbindelse med udredning af germinative kræftsvulster (kræftsvulster opstået i kønsceller) andre steder end i testiklen, vil få kemoterapi og bagefter få fjernet den ene testikel, hvis kun den ene testikel er ramt. Hvis der er CIS testis i begge testikler, er behandlingen strålebehandling 

Testiklen fjernes ved et lille snit i lysken, hvorefter lægen trækker testiklen op fra pungen og ud. Operationen kaldes 'orchiektomi'. Hvis man ønsker det, kan der lægges en protese ned i pungen i stedet for den fjernede testikel.

Bivirkninger ved operation
Der er en lille risiko for blødning og/eller infektion, når man tager en vævsprøve af en testikel og ved operation.

På længere sigt kan fjernelse af den ene testikel betyde nedsat hormonproduktion, men de fleste klarer sig fint med en testikel. Sædcelleproduktionen er i forvejen oftest nedsat, og testiklen med CIS testis vil kun bidrage med en beskeden sædcelleproduktion. Forplantningsevnen kan dog forværres ved operation, og derfor er det vigtigt at overveje at nedfryse sæd før operationen. Hvis begge testikler fjernes, ophører dannelsen af sædceller, og det bliver nødvendigt med livslang behandling med mandligt kønshormon. Muligheden for at behandle med mandligt kønshormon betyder, at man kan opretholde et normalt liv og dermed også bevare seksuallivet.

 
Bivirkninger ved strålebehandling
Ved strålebehandling kan der under og i en periode efter behandlingen være en smule rødme og ømhed i huden i det område, der er blevet behandlet.

På længere sigt kan hormonproduktionen i den bestrålede testikel blive nedsat. Er der tale om strålebehandling af begge testikler eller af den tilbageværende testikel efter operation for testikelkræft, vil cirka 50 pct. af patienterne få brug for behandling med mandligt kønshormon. Muligheden for at behandle med mandligt kønshormon betyder, at alle patienter kan opretholde et normalt liv og dermed også bevare deres seksualliv. Mangel på mandligt kønshormon giver almen træthed, humørsvingninger, irritabilitet, nedsat seksuallyst samt nedsat evne til rejsning og udløsning.

Testikler, der har CIS testis, producerer som regel kun få sædceller. Det sæddannende væv er meget følsomt for strålebehandling, og strålebehandlingen af en testikel medfører, at dannelsen af sædceller ophører for altid. Det betyder, at behandling af begge testikler medfører sterilitet. Det er derfor vigtigt at overveje at få udtaget og gemt sæd, før behandlingen begynder.

 
Kontrol
Effekten af strålebehandlingen kontrolleres med nye vævsprøver et år efter behandlingen. Kontrolforløbet består herefter af ultralydscanning af den bestrålede testikel en gang om året i minimum 10 år. Da bestråling ofte gives til patienter, der er opereret for testikelkræft i den modsidige testikel, vil man ofte samtidig blive kontrolleret ligesom ved testikelkræft. Herudover kan der blive tale om kontrol ved mistanke om mangel af mandligt kønshormon og kontrol af hormonbehandling, når det er nødvendigt.

Hvis der kun er fundet CIS testis, og testiklen er fjernet, går man kun til kontrol det første år, med mindre man har behov for behandling med mandligt kønshormon.

 
Behandling med testosteron
Ved risiko for hormonmangel kontrolleres kønshormonerne jævnligt. Mangel på kønshormon kan medføre træthed, humørsvingninger, irritabilitet, nedsat seksuallyst og nedsat evne til rejsning. Symptomerne kan optræde i forbindelse med mange andre tilstande, som skal udelukkes, før man begynder behandling med mandligt kønshormon testosteron.

Behandling med mandligt kønshormon får man enten i form af kapsler eller indsprøjtninger. Behandlingen afhænger af mandens grad af hormonmangel. Behovet for behandling kan ændre sig med tiden, og det er derfor vigtig, at behandlingen jævnligt kontrolleres af en læge.

Symptomer på hormonelle senfølger hos mænd

 
CIS, seksualitet og evnen til at få børn
Patienter med testikelkræft har generelt sværere ved at få børn end andre mænd, og behandlingen for testikelkræft kan forværre det yderligere. Mænd, der fået strålebehandlet begge testikler, bliver sterile.

Nogle mænd føler sig hæmmet efter at have fået fjernet en testikel, mens andre ikke synes, at det er noget større problem. Det er muligt at få sat en testikelprotese ind. Den fås i tre størrelser og har form som en almindelig testikel.

Det påvirker selvfølgelig også lyst og seksualfunktion at få påvist en alvorlig sygdom – i visse tilfælde så meget, at en sexolog, psykolog eller psykiater kan være en hjælp.

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn

 
Resultaterne af behandlingen for CIS testis
Resultaterne af behandlingen er gode. Ved operation fjernes CIS testis i testiklen, og det medfører, at risikoen for testikelkræft bliver mindre. Man er derfor med meget stor sandsynlighed helbredt efter operationen.

Ved strålebehandling fjernes CIS testis i testiklen, og næsten alle bliver helbredt. Hvis CIS er konstateret som led i testikelkræft i den anden testikel eller uden for testiklerne, er risikoen for tilbagefald den samme som for andre mænd med testikelkræft i samme stadium.

 
Hvad skal jeg spørge lægen om?

Hvordan påvirker sygdommen og behandlingen min evne og lyst til sex?
Hvis produktionen af mandligt kønshormon er eller bliver nedsat, kan lyst og evne nedsættes. At få en kræftsygdom er en livskrise, som ligeledes kan påvirke seksualiteten i negativ retning. Det er i vid udstrækning muligt at afhjælpe begge situationer.

 
Kan jeg få børn efter behandlingen?
Hvis den tilbageværende testikel er normal, kan der være mulighed for at få børn efter behandlingen. Hvis begge testikler fjernes eller udsættes for strålebehandling, bliver man permanent steril. I så fald kan man benytte eventuelt nedfrosset sæd, donorsæd eller adoption.

Må jeg gå i seng med min partner i behandlingsperioden?
Ja, men generelt skal graviditet undgås under såvel kemoterapi som strålebehandling, fordi der teoretisk er en risiko for skader på arvematerialet og derfor en forøget risiko for medfødte misdannelser.

Viden er beskeden omkring påvirkning af kemoterapi ved seksuelt samvær. Oftest er lægerne enige om, at man ikke udsætter sin partner for påvirkning af kemoterapi ved seksuelt samvær, hverken under eller efter behandling. Men for en sikkerheds skyld anbefales det dog at bruge kondom de første dage efter en kemoterapibehandling, da kroppen i det tidsrum udskiller affaldsstoffer igennem alle former for kropsvæsker.

Kræft og seksualitet

 
Kan man opbevare min sæd i en sædbank?
Ja, og det anbefales at få gemt noget sæd i en sædbank, før behandling begynder, hvis der altså er levende sædceller i sædvæsken.

Er sygdommen arvelig? 
CIS er arvelig i enkelte familier, og der er øget risiko for at få CIS og testikelkræft, hvis man har brødre eller en far, som har haft CIS eller testikelkræft.

Til top
Tilbage

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor Niels Erik Skakkebæk
Kilde: Overlæge Gedske Daugaard, Uro-onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Foto: Niels Skakkebæk
Illustrationer: Henning Dalhoff

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Forstadier til kræft › Forstadier til testikelkræft - CIS testis