Behandlingen er samlet i Århus
Udredning og behandling af pseudomyxoma peritonei er i Danmark samlet på Århus Universitetshospital, da det er en kompliceret behandling, der kræver høj specialisering.
Sygdommen starter oftest som en godartet slimproducerende polyp i blindtarmen. I takt med polyppen vokser, kommer der små-bristninger af blindtarmen. Herved spredes de slimproducerende celler til bughinden (peritoneum), hvor de sætter sig fast og fortsætter med at producere slim.
Slimet kaldes mucin, som ophober sig i store mængder i bughulen. Årsagen er ukendt.
De slimproducerende celler kan i nogle tilfælde – oftest efter en del år - blive ondartede. Spredning til lymfeknuder og lever eller lunger ses yderst sjældent. Der kan eventuelt udvikles tarmstop (ileus), når sygdommen er meget fremskreden.
Til top
Symptomerne kommer snigende og kan være:
- langsomt øget taljemål og tyngdefornemmelse
- mavesmerter
- symptomer der opfattes som blindtarmsbetændelse
- udvikling af lyske- og/eller navlebrok
- kvalme og dårlig appetit
- uforklaret vægtstigning
Pseudomyxoma peritonei fejltolkes ofte som blindtarmsbetændelse eller kræft i æggestokkene.
Mange af symptomer på pseudomyxoma peritonei, kan ligeså godt være symptomer på andre mere almindelige tilstande. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Til top
Diagnosen
Diagnosen kan stilles ved CT-scanning af bughulen, men kan være vanskelig at stille. I tvivlstilfælde skal man have taget en vævsprøve eller opereres for at få afklaret mistanken.
Man får også ofte foretaget kikkertundersøgelse af mavesækken og tyktarmen for at udelukke, at der kan være tale om anden kræft i mavetarmkanalen, der har spredt sig til bughulen. Kvinder får også foretaget gynækologisk undersøgelse.
Diagnosen stilles ikke sjældent uventet i forbindelse med undersøgelser eller en operation på grund af maveproblemer.
Behandlingen
Behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er i bughulen, af ens alder og almene helbred. Operation er hovedbehandlingen.
Der er to typer operation:
- Operation (kirurgisk cytoreduktion) og lokal kemoterapi med henblik på at fjerne sygdommen:
Fjernelse af bughinden og de organer, hvor der findes slimproducerende celler, kombineret med opvarmet lokal kemoterapi (skylning af bughulen).
- Lindrende (palliativ) operation: Operation for at mindske tyngdefornemmelsen og den vedvarende slimproduktion, men hvor der efterlades sygdom.
Til top
Før kirurgisk cytoreduktion og lokal kemoterapi
Det er vigtigt sammen med specialisten at overveje operationen nøje, da den ikke egner sig til alle. Da behandling kan medføre en del komplikationer efter operationen, tilbydes den kun, hvis man har fysiologisk alder ≤70-75 år, har rimeligt alment helbred og er uden fjernmetastaser.
Operationen udføres kun, hvis det er muligt at fjerne al synlig sygdom. Langtidsresultaterne af kirurgisk cytoreduktion er gode.
Kirurgisk cytoreduktion med lokal kemoterapi
Ved denne omfattende operation får man fjernet bughinden og hel eller delvis fjernet de angrebne organer, som man er i stand til at undvære (f.eks. milt, tyktarm, livmoder, galdeblære). Det kan blive nødvendigt at få anlagt en kolostomi.
Navlen, omentet (fedtforklædet, som hænger ned mellem tarmene og forreste bugvæg) fjernes altid, da sygdommen ellers oftest genopstår disse steder. Hos kvinder fjernes æggestokkene også.
Under operationen skylles bughulen med opvarmet kemoterapi (Hyperthermic Intraoperative Peritoneal Chemotherapy, HIPEC) for at fjerne tilbageværende sygdomsceller. Skylningen varer godt 90 minutter.
Med lokal kemoterapi forsøger man at koncentrere effekten af kemoterapien i bughulen. Ideen er, at man så kan få en højere dosis kemoterapi direkte til sygdomscellerne samtidig med, at de normale celler i resten af kroppen bliver skånet.
Under operationen får man anlagt en sonde, hvorigennem man kan få sondemad og mavesaften samtidig kan opsuges. De første dage efter operationen bliver man observeret på intentiv afdeling. Indlæggelsestiden er mindst 14 dage, oftest 14-20 dage.
Man skal forvente at være træt i flere måneder efter operationen.
Til top
Supplerende kemoterapi ved fund af kræftceller
Hvis der påvises kræftceller ved operationen, bliver man også tilbudt kemoterapi i blodbanen i seks måneder. Denne behandling med kemoterapi kan indledes før operationen, hvis der er fundet kræftceller inden operationen, men så skal man også have behandling efter operationen.
Komplikationer efter kirurgisk cytoreduktion
Op til 30% får komplikationer efter kirurgisk cytoreduktion i form af kirurgiske komplikationer, infektion eller bivirkninger fra kemoterapien. Oftest er komplikationerne forbigående, f.eks. lungebetændelse, blærebetændelse, væskeansamling i lungehulen.
Til top
Kontrol
Efter operationen møder man til kontrol efter 3, 6, 12, 18 og 24 måneder og herefter en gang årligt. Ved kontrollen får man samtidigt foretaget CT-scanning af bughulen.
Hvis man får tilbagefald efter behandling med kirurgisk cytoreduktion og opvarmet lokal kemoterapi kan man i visse tilfælde få gentaget behandlingen.
Palliativ operation for at lindre tryksymptomer
Hvis sygdommen er så udbredt, at det ikke er muligt at udføre komplet cytoreduktion, kan man få tilbudt en lindrende operation. Under denne operation fjernes fedtforklædet og eventuelt blindtarmen og højre del af tyktarmen.
Operationen kan lindre tryksymptomer fra det forstørrede fedtforklæde og kan mindske slimproduktionen.
Efter en lindrende operation bliver man ofte tilbudt lindrende kemoterapi.
Til top
Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kaldes også 'kliniske forsøg' eller 'protokollerede forsøg'.
Forsøgsbehandlinger drejer sig oftest om nye måder at behandle kræftsygdomme på. Inden f.eks. en ny type medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage i et videnskabeligt forsøg.
En forsøgsbehandling følger altid en nøje fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare og så videre.
Det er frivilligt at deltage i forsøg
Der er en række betingelser, som man skal opfylde for at kunne deltage i en forsøgsbehandling. Men det er helt frivilligt, om du ønsker at deltage, og du kan når som helst beslutte dig for ikke at deltage længere. I stedet vil du få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes.
Forsøgsbehandling - kliniske forsøg
Læs bl.a. om de forskellige faser i et klinisk forsøg om og mulighederne for at deltage i forsøgsbehandling.
Forsøgsbehandlinger i Danmark
Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) har en hjemmeside med beskrivelser af standardbehandlinger og forsøgsbehandlinger i Danmark.
Finder du information om en forsøgsbehandling, så tag oplysningerne med til din læge for at diskutere, om det kunne være en mulighed for dig.
Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA)
Læs bl.a. om aktuelle forsøgsbehandlinger ('protokolliste') og standardbehandlinger.
Søg efter forsøgsbehandlinger i Danmark og udlandet
ClinicalTrials.gov er en amerikansk hjemmeside, oprettet af National Institutes of Health, som giver overblik over kliniske forsøgsbehandlinger fra 174 lande, heriblandt Danmark:
ClinicalTrials.gov
Obs: ClinicalTrials.gov er skrevet af læger og til læger. Derfor kan siden godt være svær at finde rundt på. Læs evt. denne guide først:
Sådan søger du efter forsøgsbehandlinger på ClinicalTrials.gov
Få mere at vide om forsøgsbehandlinger:
European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC)
EORTC er en fælleseuropæisk organisation - direkte link til databasen, hvor man kan søge efter forsøgsbehandlinger.
National Cancer Institute (NCI)
NCI er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation - direkte link til database med forsøgsbehandlinger i USA.
Til top
Få hjælp og vejledning
Kræftlinjen
Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Ring på tlf. 80 30 10 30. Åbent hverdage fra 9.00-21.00, weekender 12.00-17.00. Helligdage lukket.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud.
Kalender
Se hvad der sker i din lokale kræftrådgivning.
Cancerforum.dk
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage