Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

GIST – GastroIntestinal Stromal Tumor

GastroIntestinal Stromal Tumor (GIST) er en sjælden form for bløddelssarkom, som hovedsageligt udvikles i mave-tarmsystemet.

 

Årsager
Årsagen til GIST er oftest ukendt. Sygdommen karakteriseres ved en ændring i kræftgenet c-KIT. Da gen-ændringen erhverves, er der ikke tale om en arvelig sygdom.

Forekomst

Der er omkring 50-60 mennesker, der får sygdommen om året i Danmark.

Sygdommen ses hyppigst i 65-70 års alderen.

Der er en øget forekomst af GIST ved den sjældne nervesygdom Recklinghausens sygdom.


Symptomer
De hyppigste symptomer på GIST er mavesmerter, opkastninger med frisk blod og blødning fra endetarmen. På grund af blødningen kan blodmangel (anæmi) forekomme. 

GIST opdages ofte i forbindelse med undersøgelser for andre sygdomme, da 1/3 af patienterne, der har sygdommen, ikke har nogen symptomer. 

 
Undersøgelse og diagnose
Ved mistanke om GIST bliver man undersøgt med forskellige scanninger, for at lægen kan stille diagnosen og se, hvor udbredt sygdommen er. Oftest får man foretaget en PET/CT scanning, men ultralydsscanning og MR-scanning bruges også i visse tilfælde. 

Diagnosen stilles på baggrund af en vævsprøve (biopsi). For at der er tale om GIST, skal vævsprøven påvise en ændring i det såkaldte c-KIT gen

 
Behandling
Hvis der er tale om mindre knuder, kan disse fjernes ved operation. 

Man er med succes begyndt at bruge væksthæmmende medicin i behandlingen af GIST. Ved at behandle sygdommen med imatinib (Glivec®), kan man hæmme det enzym, der stimulerer kræftcellerne til at vokse. 

I visse tilfælde kan sygdommen behandles med imatinib inden en operation. Denne behandling har til formål at gøre knuden mindre, inden operationen påbegyndes. Derudover kan medicinen anvendes, hvis sygdommen ikke kan fjernes ved operation, eller hvis den kommer igen efter endt behandling. 

Hvis imatinib holder op med at virke, kan den erstattes af en anden medicin: sinitinib (Sutent®). 

Tilbage 



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Akmal Safwat, Dansk Sarkom Gruppe. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 02-05-2011


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen