Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Hvis den praktiserende læge har mistanke om GIST, bliver man som regel henvist til nærmere undersøgelser med scanning. Da sarkomer er sjældne, bliver man henvist til et specialiseret sarkomcenter, som efter Sundhedsstyrelsens anbefaling findes på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet/Herlev Hospital.
På sarkomcentret får man først foretaget en almen helbredsundersøgelse, for at lægen kan få et generelt indtryk af helbredstilstanden. Læs mere om den almindelige lægeundersøgelse her:
Almindelig lægeundersøgelse
Det er dog sjældent, at knuden kan mærkes udefra, og derfor får man også foretaget en CT-, MR- eller PET/CT- scanning.
CT-scanning
CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget tydelige billeder af kroppens indre. Scanneren fotograferer flere 'skiver' af kroppen fra forskellige vinkler, og billederne bliver derefter bearbejdet af en computer. På computerskærmen kan man se et todimensionelt billede af den undersøgte kropsdel. Læs mere om CT-scanning her:
CT-scanning
MR-scanning
MR-scanning er en forkortelse for scanning ved hjælp af magnetisk resonans. Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et meget præcist og detaljeret billede af kroppens indre. Med MR-scanning kan man se kræftknudens størrelse og placering. Læs mere om MR-scanning her:
MR-scanning
 |
| Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min. |
PET/CT-scanning
PET/CT-scanning er en kombineret undersøgelse, hvor man i samme omgang får udført både en PET-scanning og en CT-scanning. Ved at lægge billederne fra henholdsvis PET-scanningen og CT-scanningen oven på hinanden kan lægen få et detaljeret billede af, om der er tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist sidder (CT).
En PET/CT-scanning kan ved GIST bruges til at:
-
vurdere hvor stor kræftknuden er
-
vurdere hvor dybt den vokser
-
vurdere hvor meget den har spredt sig
-
følge effekten af behandlingen
-
kontrollere for kræft efter behandling med 6-12 måneders interval
Læs mere om PET/CT-scanning her:
PET/CT-scanning
Blodprøver
Ved mistanke om GIST får man som regel også taget blodprøver, men sygdommen vil oftest ikke kunne spores i blodprøverne. Læs mere om blodprøver her:
Blodprøver
Vævsprøve
Hvis lægen finder en kræftknude, får man taget en vævsprøve (biopsi).
Som regel kan lægen tage vævsprøven ved hjælp af en lang tynd nål, mens man er lokalbedøvet. Hvis det ikke er muligt at få taget vævsprøven på denne måde, kan det være nødvendigt med en egentlig operation. Under operationen udtager lægen enten en prøve eller fjerner hele knuden.
Hvis der er mistanke om et bløddelssarkom, bør vævsprøven altid tages på det sarkomcenter, der skal foretage behandlingen.
Vævsprøven bliver herefter sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om. Læs mere om vævsprøver her:
Vævsprøve (biopsi)
Sådan stilles diagnosen GIST
For at afgøre, om der er tale om GIST, foretager patologen bl.a. en farvning (immunhistokemisk) af vævsprøven. Farvningen kan vise, om kræftcellerne har en bestemt forandring i det såkaldte kræftgen (onkogen) kaldet c-KIT.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top Tilbage