Sitemap
Del med andre Print

Generelt om lymfekræft

Lymfekræft hedder også lymfeknudekræft. Der findes to hovedtyper af lymfekræft, Hodgkin lymfom og Non-Hodgkin lymfom.
 

Her kan du læse generelt om lymfekræft, årsager, symptomer, undersøgelser og behandling. 
Hodgkin lymfom og Non-Hodgkin lymfom

Der findes flere forskellige typer af lymfekræft med forskellige symptomer, prognoser og behandling. De to hovedtyper af lymfekræft er:

  • Hodgkin lymfom (20 pct.)
  • Non-Hodgkin lymfom (80 pct.)

Man kan kun skelne mellem de to hovedtyper på baggrund af en undersøgelse af vævet. 

Hodgkin Lymfom

Non-Hodgkin Lymfom

 
Om lymfeknuder 

Lymfeknuderne findes overalt i kroppen – især i større samlinger på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Derudover findes de i mandlerne (tonsillerne), brisselen (thymus), milten, brysthulen og bughulen.

Knoglemarven udgør også en del af dette system. Lymfeknudecellerne findes desuden flere andre steder, fx i blodet og tarmslimhinden.

Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene.

 
B- og T-lymfocytter
Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter, hvoraf der findes to slags. B-lymfocytter og T-lymfocytter. Lymfekræft opstår i disse celler. 
 
I lymfekarrene transporteres lymfocytterne (forsvarscellerne), og lymfekarsystemet transporterer desuden overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer).

 
Lymfeknuderne fungerer som et filter

Lymfeknuderne og lymfocytterne spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem, fx overfor infektioner og kræft. Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange fx bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.
 
Lymfeknuder hæver, når 'filterfunktionen' slås til. Eksempelvis kan lymfeknuderne hæve i lysken ved en infektion i benet, og de kan hæve i armhulen ved spredning af brystkræft.
 
Lymfocytterne er en væsentlig del af immunforsvaret, dels fordi de danner antistoffer mod infektioner, dels fordi de bidrager til at slå fremmede celler (fx bakterier eller kræftceller) ihjel.

Til top

 
Tværsnit af en lymfeknude:

Lymfeknuden er mellem en halv og to cm stor og virker som et filter, når lymfen løber igennem. Lymfeknuder er en del af immunforsvaret.

 

  

 

 

 

 

 

  

Lymfesystemet:

Lymfesystemet består af lymfeknuderne og lymfekarrene. Mandlerne, polypperne, brisselen, milten og spredte områder i tarmen er også dele af immunforsvaret.

 
Til top
 

Årsager til lymfekræft
I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til lymfekræft.
 
Kun for enkelte undertyper af lymfekræft har det været muligt at påvise en årsag – fx det såkaldte MALT lymfom i mavesækken, som skyldes infektion med mavesårsbakterien helicobacter pylori. 
 
Svækket immunforsvar ved enkelte sjældne, medfødte sygdomme (fx ataxia teleangicetasia og Li-Fraumeni syndromet) samt hos patienter der har fået foretaget organtransplantation (som f.eks. nyretransplantation) eller har en HIV-infektion, kan være årsag til lymfekræft.
 
Lymfekræft er ikke arvelig og smitter ikke.

Til top

 
Symptomer på lymfekræft
Det mest almindelige symptom på lymfekræft er hævede og uømme lymfeknuder. De er mest synlige på halsen, i armhulerne og lyskene. Hævede lymfeknuder bliver ofte opdaget tilfældigt og er sjældent forbundet med smerter.
 
Hvis lymfeknuderne trykker på omgivelserne, kan nyrerne fx blive påvirket, og man kan have smerter, fordi de trykker på nerver og rygmarven.
 
Man kan også have symptomer som nattesved, forhøjet temperatur og vægttab.

 
Hævede lymfeknuder behøver ikke være kræft
Netop fordi lymfeknuderne spiller en stor rolle for immunsystemet – herunder bekæmpelsen af infektioner – kan man få hævede lymfeknuder ved en lang række sygdomme. Hævede lymfeknuder ses også ved:

  • Bakterieinfektion (fx hvis man fx har et sår på benet med betændelse i, kan man have hævede, let ømme lymfeknuder i lysken)
     
  • Virussygdomme (fx kyssesyge, mononucleose), hvor der ofte er hævede lymfeknuder på halsen.
     
  • Bindevævssygdomme (fx ledegigt).
     
  • Metastaser (kræftceller der har spredt sig fra en kræftsygdom i et andet organ)

 
Undersøgelser for lymfekræft
De karakteristiske symptomer på lymfekræft ser man også ved en række andre sygdomme. Derfor vil lægen først tale grundigt med og undersøge patienten for at finde frem til, om der er andre symptomer eller tegn på, at der er tale om lymfekræft.
 
Hvis der fortsat er mistanke om lymfekræft, får man foretaget forskellige undersøgelser dels for at stille diagnosen og dels for at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er. Sygdommens udbredelse har betydning for, hvilken behandling man kan blive tilbudt.
 
Undersøgelserne kan omfatte:

  • Blodprøve
  • Vævsprøve
  • Knoglemarvsprøve
  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • PET-scanning
  • Ultralydsscanning

Til top

 
Behandling af lymfekræft

Behandlingen af lymfekræft afhænger af en række forskellige forhold, især af hvilken type lymfeknudekræft det drejer sig om, hvilke symptomer sygdommen har givet, hvor udbredt den er, og om patienten har andre sygdomme.
 
Valg af behandling er desuden afhængig af, hvilket mål man stræber efter: Kan sygdommen helbredes, eller kan man opnå en god virkning uden, at egentlig helbredelse er mulig? I første tilfælde vil man ofte tilbyde en mere intensiv behandling end i sidstnævnte tilfælde.
 
Behandlingsforløbet er vidt forskelligt for de forskellige typer af lymfeknudekræft og for den enkelte patient. 
 
Der anvendes forskellige former for medicinsk behandling (kemoterapi, binyrebarkhormoner og antistoffer rettet mod de syge celler).
 
Strålebehandling anvendes hyppigt, enten alene eller kombineret med medicinsk behandling.
 
Man bliver ikke opereret, når man har lymfeknudekræft.

Til top

 
Resultater af behandlingen

Lymfekræft var en af de allerførste kræftformer, der kunne behandles effektivt – og nogle gange helbredes – uden operation. Behandlingen af sygdommene er fortsat en model for udvikling af nye principper i kræftbehandlingen.
 
Behandlingsresultaterne afhænger af hvilke typer af lymfeknudekræft man har. Nogle patienter kan helbredes, mens man hos andre er i stand til – ofte meget effektivt – at holde sygdommen nede, selvom det ikke er muligt at helbrede. Enkelte patienter behøver ingen behandling.

 
Læs mere om de to hovedtyper af lymfekræft:

Hodgkin Lymfom

Non-Hodgkin Lymfom


Tidsfrister for undersøgelser og behandling

Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.  

Pakkeforløb for kræft

 

 
Til top

Tilbage



Tekst: Pernille Vigild og overlæge, dr. med. Niels Ebbe Hansen

Kilde: Overlæge, dr. med. Peter de Nully Brown, Danske Lymfom Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer-Grupper (DMCG).

Sidst ændret: 12-11-2010


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Webshop: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30

Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17

Onlinerådgivning
Brevkassen