Bivirkninger kaldes sene, hvis de først opstår efter behandlingen er afsluttet. Denne type gener kan være til stede i måneder eller år. Sene bivirkninger kan i nogle tilfælde blive permanente, kaldet senfølger.
Sværhedsgraden af de sene bivirkninger afhænger af den totale stråledosis, strålefeltets størrelse og placering, og af dosis per behandling.
Det hyppigste problem er mundtørhed, som opstår fordi det ofte er nødvendigt også at bestråle spytkirtlerne. Mundtørhed kan give problemer med at spise tør kost og øget risiko for huller i tænderne.
Man kan selv gøre en del for at begrænse de sene bivirkninger. Det er vigtigt at holde en god tandhygiejne, og man bør gå til tandlæge mindst hver tredje måned. Det er en god ide at behandle tænderne med flour. Ved at foretage gabeøvelser kan man desuden forebygge bevægeindskrænkning i mundåbningen.
Sene bivirkninger efter strålebehandling kan være:
- Tørhed i mund, svælg og hals
- Nedsat smagssans/ smagsforandringer
- Øget risiko for huller i tænderne
- Problem med at åbne munden pga. stramning i kæbeleddene
- Synke- og spisebesvær
- Hæshed
- Øget fasthed af bl.a. vævet på halsen
- Væskeansamling under hagen
- Træthed
- Nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon
- Sjældent: Bruskhenfald i luftrør/strube og knoglehenfald i kæben
- Meget sjældent: Påvirkning af rygmarven med jag ud i arme og ben
Mundtørhed efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Mundtørhed er en almindelig bivirkning efter strålebehandling, fordi spytkirtlerne producerer mindre spyt, hvis spytkirtlerne er med i det bestrålede område. Man kan blive generet af sejt spyt, vanskelighed ved at tale, spise, synke og smage.
Gode råd ved mundtørhed
Smagsændringer efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Smagssansen kan blive nedsat eller ændret under strålebehandlingen. Nogle synes, at maden smager for salt eller for syrlig eller slet ikke af noget, mens andre oplever, at maden får en metalagtig smag. Smagsforandringer kan vare ved flere måneder efter endt behandling, men kan for nogle være varig.
Gode råd ved smagsforandringer
 |
| Se, hvordan du passer på tænderne, hvis du skal have strålebehandling i hoved-hals området. 9:17 min. |
Behandling kan give tandskader - få en tandstatus før behandling
Kræftbehandling kan give alvorlige problemer med tænderne, især strålebehandling af hoved og hals. Ved kemoterapi kan man også få gener i mundhulen, men bivirkningerne er som regel mindre og er som oftest forbigående.
I nogle tilfælde kan man få tilskud til behandling af tandskader som følge af behandling. Man skal selv kunne dokumentere, at strålebehandling eller kemoterapi har givet tandskader, så derfor er det en god idé at få foretaget en tandstatus, inden behandlingen starter. Spørg din tandlæge om, hvordan du søger tilskud.
Skal man have strålebehandling på kæben, bliver man altid undersøgt af en tandlæge på hospitalet. Hvis der er problemer med én eller flere tænder, omkring tandrødderne, kan det være nødvendigt at trække disse tænder ud før strålebehandlingen. Så undgår man, at tænderne giver alvorlige problemer senere, da strålingen nedsætter heling efter tandbehandling.
Tilskud til tandskader der skyldes behandlingen
Tandpleje og hyppige eftersyn hos tandlæge er vigtigt efter strålebehandlingen
Mundtørheden giver øget risiko for huller i tænderne, så man lettere risikerer at få huller i tænderne. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med tand- og mundhygiejnen samt regelmæssigt at gå til kontrol hos tandlægen.
Hvis man skal have fjernet en tand efter endt strålebehandling af svælget, skal man bede sin tandlæge om at kontakte afdelingen, hvor man har fået strålebehandling, for at høre, præcis hvordan strålefeltet er behandlet. Ens tandlæge må så konferere med en tand-, mund- eller kæbekirurgisk afdeling, om indgrebet er forsvarligt. Man kan eventuelt få det foretaget af en kæbekirurg på et hospital.
Stramning i kæbeleddene efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Da underkæben og ofte også kæbeleddene befinder sig i det bestrålede område, kan der af og til opstå stramninger i kæbeleddene. Dette medfører, at man ikke kan gabe så højt.
I sjældne tilfælde kan det bestrålede område af kæbeknoglen også blive skrøbeligt, således at der lettere opstår brud. Dette gælder især, hvis kræftknuden har siddet tæt på kæben, eller hvis det har været nødvendigt at fjerne tænder i det bestrålede område.
Kæbeknoglen kan blive skrøbelig (osteoradionekrose) efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Osteoradionekrose i kæben er en sjælden sen bivirkning, hvis kæben har været med i strålefeltet, og især hvis kræften har været vokset ind i kæben. Denne nedbrydning af kæbeknoglen ses hos cirka fem procent, og kan opstå op til adskillige år efter endt strålebehandling. Det rammer som regel underkæben. Det opstår især, hvis man har fået trukket en tand ud eller på anden måde blevet opereret i kæbeknoglen i det bestrålede område.
Hvis knoglevævet i kæben bestråles, kan der ske forandringer i de små blodkar, hvorved blodforsyningen nedsættes. Uden blodforsyning kan kæbebenet ’visne’, hvilket kan føre til tab af områder af kæben.
Osteoradionekrose kræver derfor behandling. I lette tilfælde med en oprensning af området eller trykkammerbehandling, og ellers operation med knogletransplantation. Ved behov kan plastikkirurger og øre-næse-halskirurger inddrages.
Det kan være vanskelligt at behandle og kan i nogle tilfælde kræve henvisning til Rigshospitalet til såkaldt hyperbar oxygen behandling.
Trykkammerbehandling (Hyper Bar Oxygenbehandling)
Trykkammerbehandling med ilt stimulerer blodcirkulationen i kæben. Herved kan skaden i nogle tilfælde begrænses til et mindre tab af knoglevæv.
Et trykkammer er en slags dykkerklokke, hvor flere personer kan indånde 100 procent ren ilt gennem store plastikhætter. I trykkammeret er der et overtryk på 1,5 atmosfære, hvilket svarer til at dykke 15 meter under havets overflade. Under behandlingen kan man både snakke, læse eller høre radio. Læs mere:
Trykkammerbehandling
Knogletransplantation
Hvis kæben er meget medtaget, må den genopbygning ved større eller mindre operation. Dele af kæben kan genopbygges ved hjælp af et knogletransplantat taget fra et andet sted på kroppen. Det er også muligt at reparere kæbeknoglen ved at få sat små metalskinner ind under operation.
Ernæring ved synke- og spisebesvær efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Under strålebehandlingen kan det være svært at spise tilstrækkeligt til at holde vægten på grund af synkesmerter, mundtørhed og ændret smagssans. Mange har også tabt sig, før de kommer i behandling. Det er meget vigtigt at forsøge at begrænse vægttabet for at undgå at bliver svag og afkræftet.
Det er derfor en god idé at spise en fedtholdig kost for at få så mange kalorier som muligt, suppleret med eller evt. helt erstattet af proteindrikke. Mange har glæde af råd og vejledning fra en diætist mhp. at spise så hensigtsmæssigt som muligt.
Ernæringssonde ved stort vægttab
Nogle oplever et stort vægttab, som kan fortsætter op til fem måneder efter strålebehandlingen er afsluttet. Hvis vægttabet overstiger 5 procent af kropsvægten, kan man få anlagt en sonde (en tynd slange), som kan sikre, at man får sin medicin og nok ernæring, hvis man igennem længere tid ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt. Som regel skal man have 1½ - 2 l sondemad dagligt for at holde vægten.
Sonden kan føres gennem næsen ned i mavesækken. For enkelte er det ikke muligt at lægge sonden gennem næsen og man kan da i stedet få en såkaldt PEG sonde. Denne føres ved et lille kirurgisk indgreb gennem huden på maven direkte ind i mavesækken, og fungerer i øvrigt på samme måde som sonden gennem næsen. Selvom man har en PEG-sonde, kan man stadig spise og drikke almindeligt.
Bestilling af sondemad kræver, at lægen har udfyldt en særlig blanket
Man kan købe sondemad på apoteket eller få det leveret fra det firma, hvis ernæringsprodukt man ønsker. Der er et par dages leveringstid på sondemad.
Der er mulighed for tilskud til sondemad og hjælpemidler. Spørg på din hospitalsafdeling.
Kost til kræftpatienter
Læs opskrifter og få gode råd om kosten under sygdom og behandling. F.eks. om næringsrig og blød kost.
Kost til kræftpatienter
Hæshed efter strålebehandling
Når struben bestråles, vil man ofte kunne mærke, at slimhinderne i det bestrålede område er mere sarte end tidligere.
Man kan også opleve, at man i en lang periode (måneder til år) efter afsluttet strålebehandling kan have en svingende stemmekvalitet, hvor man til tider er hæs, specielt hvis man anstrenger stemmen meget.
Hvis du oplever en vedvarende og tiltagende hæshed, skal du kontakte den afdeling, hvor du går til kontrol.
Fasthed af vævet på halsen efter strålebehandling af hoved-halsområdet
I det bestrålede område kan der dannes bindevæv (fibrose) måneder til år efter behandlingen. Fibrose kan gøre det vanskeligt at åbne munden og nedsætte bevægeligheden af bevægelighed af tunge og både svælg og strube.
Fibrose kan også medføre ophobning af væske (kronisk lymfødem) i ansigtet og på halsen. Fibrose på halsen og omkring kæbeleddet kan desuden give ledsmerter med udstråling til nakke og skulder.
For at forebygge slidgigt i kæbeleddet og i halshvirvelsøjlen anbefales patienter med omfattende fibrose og bevægeindskrænkning derfor fysioterapi for at øge bevægeligheden og træne musklerne i området.
Genoptræning
Ergoterapi efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Behandling hos en ergoterapeut kan være et godt supplement til den fysioterapeutiske behandling.
I nogle tilfælde kan en ergoterapeut ved hjælp af øvelser og taletræning afhjælpe problemer med at synke, spise og tale.
Som regel starter man med at få forslag til øvelser, der kan forebygge bevægeindskrænkningen. Hvis man har mere udtalte synkeproblemer kan blive henvist til individuel ergoterapibehandling.
Væskeansamling (lymfødem) under hagen efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Et lymfødem er en kronisk hævelse, der f.eks. kan opstå efter strålebehandling af kræft. Behandlingen består først og fremmest af livslang kompressionsbehandling og hudpleje.
Lymfødem
Nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Hvis skjoldbruskkirtlen bliver bestrålet, kan man komme ud for, at den producerer nedsat mængde skjoldbruskkirtelhormon. Risikoen afhænger af størrelsen af stråledosis. Man kan få kontrolleret, om man danner for lidt skjoldbruskkirtelhormon ved at få målt stoffet TSH i en blodprøve.
Sjældne sene bivirkninger efter strålebehandling af hoved-halsområdet
Sjældent beskadiges brusken i luftrøret/strube og knoglen i kæben. I så fald bør man blive vurderet på tand-mund-kæbekirurgisk afdeling. Meget sjældent opstår påvirkning af rygmarven med jag ud i arme og ben.
Til top
Tilbage